Annonce
JP Aarhus 20 år
Norddjurs

Professor kalder økonomikaos i Norddjurs Kommune »helt uhørt«

Norddjurs Kommune mangler 115 mio. kr. om året frem mod 2022. En ekspert kæder budgetfejl til vælgertække. Borgmesteren afviser.

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, er i en prekær situation, efter at kommunens budgetter er skredet med mange millioner. Foto: Anita Graversen

Umiddelbart er der tre mulige forklaringer: ekstrem udygtighed, ekstremt sort uheld eller politisk kalkule.

Det vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, i sin kontante kritik af situationen i Norddjurs Kommune, efter at det er kommet frem, at kommunen mangler 115 mio. kr. årligt i budgetterne for 2019-2022. Dermed er kommunen tvunget til en hasteopbremsning med ansættelsesstop, anlægsstop og massive besparelser til følge.

Der er ikke nogen løsninger på den korte bane, der er gode. Vi er bare nødt til at trække i de bremser, vi har. Det har en konsekvens, vi bliver slået tilbage.
Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune

Kvaler i det omfang hører til sjældenhederne i de danske kommuner nu til dags, påpeger Per Nikolaj Bukh, for i 2010 strammede regeringen grebet og indførte økonomiske sanktioner mod kommuner med rod i regnskaberne. Han kalder det »helt uhørt«, at Norddjurs Kommune nu – kort tid efter aflæggelsen af sit 2017-regnskab – genåbner budgetterne.

»Man kan se i prognoserne, hvor man bevæger sig hen, og så reagere. Det er ikke noget, som opstår fra den ene dag til den anden,« siger Per Nikolaj Bukh og konstaterer, at besparelser på driften i en kommune ikke kan undgå at koste f.eks. lærere eller pædagoger.

»Det, vi kender fra flest kommuner, er, at man bevidst og systematisk har fejlbudgetteret optimistisk for at slippe for at håndtere problemer. For det er ekstremt upopulære beslutninger at træffe, og i et valgår er der ingen, der tør at sige sandheden.«

Ved kommunalvalget i 2017 genvandt Jan Petersen (S) posten som borgmester i Norddjurs Kommune. Han forklarer den pludselige økonomiske deroute med »en kæmpe fejl« i de tekniske fremskrivninger bag budgettet. Bl.a. en »kraftig undervurdering af, hvor mange der blev visiteret til førtidspension og fleksjob«.

Lille likviditet

10 danske kommuner har en kassebeholdning på under 3.000 kr. pr. indbygger:

  • 98. Holbæk: 1.634 kr.
  • 97. Svendborg: 2.114 kr.
  • 96. Frederikssund: 2.184 kr.
  • 95. Slagelse: 2.213 kr.
  • 94. Rudersdal: 2.444 kr.
  • 93. Hørsholm: 2.496 kr.
  • 92. Norddjurs: 2.795 kr.
  • 91. Vesthimmerland: 2.835 kr.
  • 90. Frederikshavn: 2.862 kr.
  • 89. Randers: 2.896 kr.
  • 1. Tårnby Kommune: 20.684 kr.

Kommer likviditeten i en kommune under 1.000 kr. pr. indbygger, bliver kommunen kontaktet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, som i sidste ende kan sætte kommuner med rod i økonomien under administration.

Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet

Jan Petersen afviser samtidig pure, at politikerne i Norddjurs bevidst har skubbet problemerne foran sig.

»De informationer, vi havde, da vi gik ind til valget, indeholdt ingen indikationer på det her. Der er ingen forvaltning, som sidder og putter med informationerne. Der er ikke foregået bevidst fejlbudgettering, fordi der var valg. Det ville jeg heller ikke acceptere personligt. Man skal sige tingene, som de er,« siger han og påpeger, at budgetter og regnskaber har været »inden for skiven«.

»Dårlige valgmuligheder«

Når der onsdag er indkaldt til møde i kommunens økonomiudvalg, fylder den økonomiske situation godt på dagsordenen. Bl.a. har en række politiske udvalg afleveret for 44 mio. kr. konkrete forslag til anlægsinvesteringer, som kan udskydes eller annulleres. Bl.a. lægger man op til at spare 1,5 mio. kr. på at standse indkøb af computere på skolerne.

Borgmester: Nu træder vi på bremsen

1 mio. kr. vil kommunen finde ved at stoppe et kommunalt projekt om at sikre højhastighedsbredbånd og ordentlig mobildækning i hele kommunen, selv om Jan Petersen i 2016 om netop det tiltag konstaterede, at »en god digital infrastruktur og stabil, veludbygget mobildækning er helt afgørende i et moderne samfund, uanset om man er virksomhed, borger eller gæst i Norddjurs Kommune«.

»Der er ikke nogen løsninger på den korte bane, der er gode. Vi er bare nødt til at trække i de bremser, vi har. Det har en konsekvens, vi bliver slået tilbage. Du taler med en borgmester, som sidder i en kommune, hvor indtægterne hos borgerne ikke stiger, og der er foregået en fejlbudgettering med dramatiske virkninger. Jeg har kun dårlige valgmuligheder i øjeblikket,« erkender Jan Petersen.

Med sine økonomiske kvaler slutter Norddjurs Kommune sig til et selskab, som i de seneste år eksempelvis har inkluderet Holbæk Kommune og Frederikshavn Kommune. Der har massive sparerunder og omlægninger skullet bidrage til at vende udviklingen og styrke likviditeten.

I begge kommuner har borgerne desuden valgt en ny borgmester - Birgit Hansen (S) og Christina Krzyrosiak Hansen (S) - som gik til valg på genopretning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her