Annonce
JP Aarhus 20 år
Norddjurs

Nordre Kattegatvej er vigtig for Grenaas havn og erhvervsliv

Omfartsvejen er næsten færdig og varsler en ny tid for Norddjurs Kommune. Fejringen finder sted den 22. april.

En 6,1 km lang omfartsvej fra rute 16 vest for Grenaa, nord om Dolmer og Åstrup frem til Grenaa Nordhavn er færdig og skal indvies. Vejen bliver særligt velegnet til tungere trafik og skal forbedre adgangen til Grenaa Havn og gavne erhvervslivet. Pressefoto

I 2009 besluttede Folketinget at undersøge mulighederne for at lave en ny omfartsvej ved Grenaa. Godt ni år efter begynder man at kunne se enden på projektet, og den seks kilometer lange Nordre Kattegatvej nord for Grenaa skal nu fejres.

Vejen kommer til at betyde meget for Grenaa, for havnen og for hele Norddjurs.
Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune

Omfartsvejen kommer til at få særlig stor betydning for byens havneområde. Den skal ende her og dermed forbedre adgangen til Grenaa Havn og give nye muligheder for erhvervsudviklingen i området.

Vejen, der skal gå fra rute 16 vest for Grenaa, nord om Dolmer og Åstrup frem til Grenaa Nordhavn, bliver også særlig velegnet til mere tung trafik, vindmølletransporter og modulvogntog. Og med den nye vej kan den tunge trafik til havnen blive sendt uden om byen.

En vej til hele kommunen

Det er Norddjurs Kommune, der har anlagt vejen, og borgmester Jan Petersen (S) ser nu frem til at fejre Nordre Kattegatvej søndag den 22. april, hvor alle interesserede er inviteret til vejfest:

Ny omfartsvej på Norddjurs
Nordre Kattegatvej
  • En 6,1 kim lang omfartsvej fra rute 16 vest for Grenaa, nord om Dolmer og Åstrup frem til Grenaa Nordhavn.
  • Vejen bliver særligt velegnet til tungere trafik og skal forbedre adgangen til Grenaa Havn og gavne erhvervslivet.
  • Den er anlagt af Norddjurs Kommune i samarbejde med staten og Vejdirektoratet
  • Projektet er bl.a. blevet forsinket pga. regn og frost. De sidste dele af strækningen forventes at være færdige i maj 2018.
  • Fejringen af den nye vej er blevet udskudt fra efteråret til den 22. april 2018.

»Nu er foråret her, og Nordre Kattegatvej skal fejres. Det er et kæmpe anlægsarbejde, som vi nu snart kan se afslutningen på, og vejen kommer til at betyde meget for Grenaa, for havnen og for hele Norddjurs. Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak til borgerne for den store tålmodighed i forbindelse med dette projekt. Vi havde jo oprindeligt planlagt at fejre vejen i efteråret, men på grund af forsinkelser får vi altså en forårsfest i godt vejr i stedet. Og det er jo heller ikke så tosset, især for deltagerne i cykelløbet og motionsløbet,« siger han i en pressemeddelelse og refererer til de mange aktiviteter til vejfesten.

Forsinkelserne skyldes primært store mængder regn og frost i løbet af vinteren. Selv om størstedelen af strækningen er færdig, mangler koblingen til Hovedvej 16 stadig. Arbejdet forventes at være færdigt i midten af maj i år.

Folkefest for alle

Det forhindrer dog ikke Norddjurs Kommune i at fejre sin nye omfartsvej allerede nu. Vejfestens program senere på måneden vil bl.a. byde på løb, cykelløb, cirkus og koncerter. De historisk interesserede kan se de arkæologiske fund, som arkæologerne er stødt på under udgravningerne, eller høre mere om området. Desuden kan deltagerne udsmykke vejen med digte og vers eller se en dronefilm fra processen med at etablere vejen.

Åbning af vej fejres først til foråret

Jens Meilvang (LA), der er formand for miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, glæder sig til en fejring for alle:

»Temaet giver masser af muligheder for at få liv og aktivitet på vejen på tværs af alder og interesser. Der vil være noget for alle, og det er netop meningen: Fejringen skal være en folkefest og en markering af, at Nordre Kattegatvej er et projekt, som alle i Norddjurs vil komme til at mærke betydningen af,« siger han i pressemeddelelsen.

Vejfesten vil finde sted i krydset Tyvhøjvej/Nordre Kattegatvej ved Dolmer på omfartsvejen søndag den 22. april fra kl. 11-14. Vejene bliver lukket af, og der bliver arrangeret gratis transport med en shuttlebus til og fra krydset.

Men fejringen stopper ikke her. Omfartsvejen skal nemlig også markeres senere på året ved et erhvervsarrangement på Grenaa Havn. Her vil der være mere specifikt fokus på de muligheder og perspektiver, Nordre Kattegatvej giver erhvervslivet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her