Norddjurs

På togtur i lokalhistorien

Mens vi venter på letbanen fra Aarhus til Grenaa, er der rigeligt med tid til at se på lidt af jernbanens lokalhistorie på Mols og omegn.

Ebeltoft Station sommeren 1967. Billedet er taget af en norsk turist, Alf Steinar Grønvold. Og vi har lånt det på danskejernbaner.dk

I 1855 var befolkningstallet i Aarhus Kommune 8.891.

I Randers var det i samme år 8.844.

Der var altså tæt kamp om at blive den næststørste by i Jylland, hvor Aalborg stadig var størst. En position, der kun varede i endnu nogle få år, så tog Aarhus teten og har ikke set sig tilbage siden. Men dengang styrkede det jo kun begge byers muligheder for fremdrift, handel og ny industri, da konsortiet Peto, Brassey and Bettsi februar 1859 fik koncession på anlæg af jernbanen Aarhus-Langå-Randers. Anlægsarbejdet begyndte i efteråret 1859, sådan at banen kunne køre fra 1862. I 1868 blev banen, der endte med at blive den jyske længdebane, forlænget fra Aarhus mod syd – til Fredericia.

Og året efter åbnede en strækning mod nord – fra Randers til Aalborg. Der var altså status quo mellem Randers og Aarhus i bestræbelserne på at blive den førende jyske by. Det var staten, der i 1861 havde besluttet, at der skulle bygges ca. 500 km jernbane i Jylland, og staten regnede med, at behovet for jernbaner dermed ville være dækket. Men det var nu på ingen måde tilfældet, som det følgende også vil vise:

En sidebane til Grenaa

For i Randers opstod der hurtigt et ønske om at bygge en sidebane over Djursland til en mere tilgængelig havn end Randers’ egen, der lå for enden af den ofte vanskeligt navigerbare fjord. Udtørringen af Kolindsund – dengang Jyllands største indsø – og uddybningen af havnen i Grenaa gjorde det attraktivt at anlægge en jernbane fra Randers til Grenaa. En af initiativtagerne til projektet var konseilspræsident Estrup på Skaføgård lidt syd for Pindstrup.

Jernbanearbejdere ved Gjerrild Banen omkring 1920. Foto: danskebilleder.dk

Banen fra Randers til Ryomgård åbnede allerede i august 1876 – og blev kort efter forlænget helt til Grenaa. Banen blev drevet af det danske privatbaneselskab Randers-Grenaa Jernbaneselskab. Banen holdt sig i øvrigt på sporet helt frem til maj 1971, hvor det var endegyldigt slut med at køre med passagerer. Som godsbane eksisterede banen frem til 1993.

Grenaa-Randers forbindelsen vakte nogen uro i Aarhus, idet man frygtede, at en del af handelen fra Djursland ville blive trukket væk fra Aarhus. Det fik Aarhus vækket. Blandt andet tog den aarhusianske storkøbmand Hans Broge, kaldet Kong Hans, affære, som han også gjorde det nogle år senere, da der skulle etableres en togstrækning til Odder. Man foreslog derfor fra Aarhus’ side at bygge en jernbane fra Aarhus til Ryomgård – den centrale station på banen mellem Randers og Grenaa. Den 1. december 1877 indviede man strækningen Aarhus-Ryomgård, der var oprettet af Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab. De to baner fra henholdsvis Randers og Aarhus fik kort efter et fælles driftsselskab: Østjyske Jernbane (ØJJ).

Staten overtager

ØJJ eksisterede blot frem til oktober 1881. For dårlige driftsresultater og vanskeligheder ved blot at svare renter af prioritetsgælden resulterede i at indenrigsminister Erik Skeel allerede i 1878 fremsatte en lov om statens overtagelse af ØJJ’s baner. Først i rigsdagssamlingen 1881-82 lykkedes det at få statskassen til at klare den håbløse situation. Så ØJJ blev drevet for statens regning fra 1. april 1881, men først endeligt overtaget pr. 1. oktober 1881, hvorefter driften blev varetaget af statens Jysk-Fyenske Jernbaner, der i 1885 blev til DSB.

Banen, der forbinder Aarhus og Grenaa,går på det første stykke langs bugten. Bemærk i øvrigt at her i 1906 cykelstien på ydersiden af jenbanen. I dag er det omvendt. Foto: danskebilleder.dk

Selvom Randers-Grenaa var bygget først og Aarhus-Ryomgård i den forstand var en sidebane, overtog Aarhus-Ryomgård hurtigt mere og mere af trafikken, og det varede ikke længe, før ØJJ’s toggang blev byttet om, så Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen og Randers-Ryomgård blev en sidebane, hvor der i det tyndt befolkede område næsten kun var interesse for godstrafikken. Aarhus var desuden blevet den førende industriby i provinsen – og byen voksede kraftigt også i disse år.

Efter nedlæggelsen af strækningen Randers-Ryomgård (1971 og 1993) udgjorde Aarhus H-Ryomgård-Grenaa Grenaabanen. Den blev den 9. december 2012 forbundet med Odderbanen til Aarhus Nærbane, hvor der har kørt direkte tog mellem Grenaa og Odder uden skift på Aarhus H. Måske engang, når det bliver godkendt, skal strækningen indgå i Aarhus Letbane.

Knudepunkt Ryom

Som det fremgår, var Ryomgård et trafikknudepunkt. Og det forhold blev bare understreget, da endnu en banestrækning stødte til. Det var banen Ryomgård-Gjerrild. De 30 km åbnede i 1911, og i 1917 blev der føjet endnu 12 km på, så sporet nu gik videre fra Gjerrild til Grenaa. Banens hovedsæde kom til at ligge i Stokkebro, hvor der hurtigt opstod et helt kvarter omkring stationen med funktionærboliger og villaer i solidt rødstensbyggeri. Foruden persontransporten foregik der en del godstransport på banen. Træ blev fragtet fra skovene, og mergel og gødning til landbruget. Fra Tranehuse Station blev der transporteret fisk fra Fjellerup, og i Stenvad betød banen, at der kunne oprettes en fabrik til produktion af tørvestrøelse. I en årrække transporterede banen også grise til slagteriet i Grenaa. Driften blev indstillet i 1956, og banen nedlagt. Sporet blev pillet op, og kommunerne købte en del af den jord, hvor banen havde kørt. I 1996 blev en del af de tidligere banearealer gjort tilgængelige som gang- og cykelsti med navnet Gjerrildbanestien.

Den 7. marts 1943 åbnedes ”Tyskerbanen”, et 4 km langt sidespor nord for Gjerrild, anlagt af Organisation Todt for at transportere sten fra Gjerrild Strand til de store tyske anlægsarbejder i Danmark. Banen var også i brug efter besættelsen, men mistede betydning, da skibe overtog stentransporterne.

Og mens vi er ved tyskerne: I 1944 påbegyndte den tyske besættelsesmagt anlæggelsen af et sidespor fra ETJ, Ebeltoft-Trustrup Jernbane, som vi straks kommer tilbage til, ca. 500 m nordøst for Gravlev station til Tirstrup Lufthavn. Man nåede at fuldføre det meste af jordarbejdet, men der nåede kun at blive lagt et par hundrede meter af sporene, inden kapitulationen satte en stopper for anlægget.

Ebeltoft-Trustrup

Der var også planer om en jernbane mellem Allingåbro og Stenvad. De 22,5 km er med i Jernbaneloven af 20. marts 1918, men blev aldrig anlagt.

Og så til Ebeltoft, der også har haft jernbane:

Danskejernbaner.dk, hvis formål er at give et historisk tilbageblik over de forskellige baner i Danmark, skriver om Ebeltoft-Trustrup Jernbane, ETJ:

»Jernbaneloven i 1894 indeholdt en jernbane fra Ebeltoft til Thorsager, men i 1898 blev formuleringen ændret til Trustrup eller Thorsager. Den endelige linjeføring til Trustrup blev senere valgt som den mest økonomisk fordelagtige, da den var billigst og ville passere de store forekomster af kalksten ved Rosmus og Balle. Banens transport af kul, brændt kalk, skærver og andre stenmaterialer fra kalkværkerne gjorde banen til en af de privatbaner, der havde den størst godsmængde.«

Banen fik i Ebeltoft anlagt et havnespor, og i Trustrup blev banen ført ind til Statsbanestationen. ETJ kom til at koste godt 1 mio. kroner at anlægge. Staten blev den største aktionær med 508.306 kr., og de øvrige store aktionærer var Ebeltoft købstad med 141.526 kr., Randers Amt 126.000 kr., Hyllested-Rosmus kommune med 54.049 kr. Private investorer tegnede sig for 87.478 kr.

Ebeltoft-Trustrup Jernbane eksisterede fra 1901 til 1968. Fra 1924 fortsatte aftentoget fra Ebeltoft videre fra Trustrup til Grenaa – fra 1925 også middagstoget. I 1934 startede Grenaa-Hundested færgefart, og både DSB og ETJ kunne via Grenaas havnespor køre helt til ned til færgen.

Banen, der aldrig kom

Mellem Ebeltoft og Gravlev er den jernbane i dag natursti.

Liv på Nimtofte Station i sommeren 194o. Foto: danskebilleder.dk

Lad os slutte med en jernbane, der aldrig blev til noget: Mols Jernbane. Det var en planlagt jernbanestrækning rundt om Kalø Vig. Den skulle have sin start i Hornslet og ende ved Torup i bunden af Knebel Vig. Den blev vedtaget ved Jernbaneloven af 20. marts 1918, og med det forpligtigede staten sig derfor til at betale halvdelen af anlægsudgifterne. Disse var dog beregnet til at blive temmelig høje på grund af det kuperede terræn ved Mols Bjerge. En kommission anlagt af Rigsdagen kom i 1926 frem med en betænkning, der var særdeles kritisk over for disse udgifter set i forhold til driften. Banen blev derfor aldrig til noget.

Jernbanemuseet

Det var det. Skal vi gå ud og kigge efter letbanen – vi kan roligt gå over sporet. For der kommer heller ikke noget tog kørende i denne måned.

Hvis du vil vide mere om banerne på Djursland, kan du besøge Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 i Ryomgård. Det er Jyllands største med effekter fra DSB og privatbaner. Udstillingen er opbygget i og omkring den mere end 100 år gamle lokomotivremise i Ryomgård. Udstillingen omfatter ca. 2.000 effekter – fra de mindste ting, håndværk, signallygter, litteratur og reglementer osv., til de største ting, damplokomotiver, person- og godsvogne. Museet blev etableret i 1981 og drives udelukkende via frivillig arbejdskraft. Der er åbent lørdage og søndage i perioden fra den 1. juni til og med august måned. Resten af året er der kun åbent for grupper/selskaber. Museet finansieres ved billetindtægter og tilskud fra Syddjurs Kommune og Dansk Jernbane-Klub.

Eller tag til den gamle station i Allingåbro. Her kan man tage en rejse tilbage i tiden på den 17 km nedlagte banestrækning. På skinnecykel langs med fjorden. På stationen kan man i øvrigt også overnatte i nostalgiske sovevogne.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Aarhus' historie

Kronik: Erindringen om Aarhus kan være tyrannisk

Henrik Wigh-Poulsen | Biskop, Aarhus Stift
Om 20 år vil Aarhus blive ved med at kalde alle dem hjem, der har oplevet lykkelige år her.
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg

Debat: Kan kvalitet passe på 7-trinsskalaen?

Sebastian Thomassen, formand for Frit Forum Århus stud.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, AU

Debat: Lort i Riis Skov

Hendrik Vilstrup, professor, Vestre skovvej 6e, Risskov
Der løber virkelig mange hunde og mennesker i skoven, og begge parter efterlader lort.

Debat: Dobbelt op på barsel

Susan Kronborg Nielsen, folketingskandidat, hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre, Skovbrynet 13, Skanderborg
Der skal være lige vilkår for barsel uanset køn.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her