Annonce
JP Aarhus 20 år
Norddjurs

Ny bog fortæller historien om livgivende jernbane på Djursland

Historien om en af Danmarks mange lokalbaner fortælles i en ny bog. Gjerrildbanen forbandt i næsten et halvt århundrede en række norddjurske byer.

Tog ved Stenvad Station omkring 1940. Foto: Dansk Jernbane-Klub

Mange har nok hørt historierne om, hvordan jernbanen i 1800-tallet var med til at gøre det vilde vesten i USA knap så vildt. Hvordan den bragte udvikling og fremgang med sig, hvor end den blev lagt. Lignende historier – omend i noget mindre målestok – kan man fortælle fra Danmark, og en af disse jernbaner fra en svunden tid er Gjerrildbanen på det nordøstlige Djursland.

Banen gik fra Ryomgård til Grenaa via Gjerrild og var i drift i årene 1911-1956. Senere på måneden, den 24. november, præsenterer Dansk Jernbane-Klub en ny bog om banen, der i næsten et halvt århundrede satte sit præg på de egne, den gik igennem. Det er Aaarhus-forfatteren Asger Christiansen, der for skinneklubben har skrevet bogen om Gjerrildbanen.

Erstattede hestevogne

Banen blev grundlagt i en tid, hvor udviklingen i Danmark hastigt gik fra landbrug til industrialisering, og det er banen et fint eksempel på. Den erstattede nemlig hestevogne, der hidtil havde været anvendt til transport på det nordøstlige Djursland, og gav indbyggerne muligheder for at rejse lokalt eller videre ud i landet, på familiebesøg, ferie, til dyrskuer eller Grenaas tilbud som relativt stor by.

Gjerrildbanen
  • Samlet længde: Ca. 43 km.
  • Maks. hastighed: 45 km/t, hævet til 60 km/t.
  • Standsede bl.a. i Nimtofte, Stenvad, Glesborg, Tustrup og Brøndstrup.
  • I drift fra 1911 til 1956.

Et yndet udflugtsmål var selve Gjerrild, hvor der ud over naturoplevelser i de store skove fandtes både kro og afholdshotel, beretter Dansk Jernbane-Klub i sin beskrivelse af banen.

Brugt til gods

Det var ikke blot de lokale, der nød godt af de muligheder for større og mindre rejser, banen åbnede for. Det lokale forretnings- og virksomhedsliv drog også fordel af banen, der gav mulighed for effektiv transport af gods over for datidens målestok store afstande. Flere byer langs banen skylder ifølge jernbaneklubben Gjerrildbanen deres eksistens.

Det gælder f.eks. Stenvad, hvor gravning af tørv skabte en by omkring stationen og industri, ligesom tømmer blev transporteret med banen fra skovene ved Meilgaard Gods og Sostrup.

Fra Fjellerup og Bønnerup kunne fiskere sende deres fisk så langt væk som til Nordtyskland, en rejse der begyndte med transport på Gjerrildbanen, mens landmænd kunne få tilsendt foderstoffer og gødning og sende dyr den anden vej til slagterierne. Mergel til kalkning af landmændenes marker blev sendt med banen fra engene nær Glæsborg.

Lukket efter besættelsen

Da tyskerne i 1940 gik ind i Danmark, begyndte mange steder i landet konstruktioner af store forsvarsværker, der skulle forhindre de allierede i at bruge Danmark som en indgang til det europæiske kontinent, hvis en invasion en dag skulle komme. Også i denne skive af Danmarkshistorien spiller Gjerrildbanen sin rolle, for fra Gjerrild Nordstrand blev der i årene 1940-1945 sendt store mængder ral og grus af sted til støbning af tyske bunkers og andre bastioner på Vestkysten, mens materialerne også blev sendt til Karup og Tirstrup, hvor tyskerne byggede flyvepladser.

Da Danmark atter var frit, voksede konkurrencen fra trafikken på vejene dog så meget, at Gjerrildbanen i juni 1956 måtte lukke. Inden da havde den forsøgt sig med at modernisere sine ældre motor- og personvogne – dog uden held.

Godt 60 år efter banens sidste tur har Asger Christiansen skrevet bogen ”Gjerrildbanen – en rejse gennem Norddjurs”, der bl.a. bygger på dokumenter fra lokalhistoriske arkiver og gamle avisudklip. Interesserede kan komme til præsentation af bogen på Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård den 24. november.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem

Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Luftkastellerne på Himmelbjerget

Anders Rosenstand Laugesen (V)
Helhedsplanen for Himmelbjerget er et ærgerligt fejlskud.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her