*

Leder

Ø-haverne

I disse år sker der en hel masse på havnefronten – Aarhus Ø. Byggerier af forskellig – og interessant – art skyder op, men på den yderste spids på Aarhus Ø har Isbjerget, Lighthouse og Pakhusene nok den mest spøjse nabo – Ø-Haven. Den består af lange rækker af nyttehaver, som er anlagt på paller. Der er også komposteringskasser, græsplæner, en urtevæg, et hønsehus og sågar også et lav, der holder honningbier.

Ø-Haven er et projekt, der begyndte i 2014 som en idé om bæredygtige byhaver. Det blev straks en succes, og i dag er det klondikeagtige område både eftertragtet af beboerne i området og tiltrækker besøgende. Det hele styres af projektlederen Anders Laursen, men involverer også 250 såkaldte bybønder. Populariteten understreges af, at der i dag er en venteliste på 500 mennesker, der gerne vil have en øhave.

Spørgsmålet er så, om de når det, for øhaveprojektet løber højst en sæson mere. Hvad der så sker, ved projektleder Anders Laursen ikke – måske lukker og slukker man bare, måske flytter man et andet sted hen, men under alle omstændigheder kan man udnytte de erfaringer, man har gjort på Aarhus Ø andre steder.

En af intentionerne med det aarhusianske øhaveprojekt har været at skabe liv på Aarhus Ø, allerede inden man er færdig med at bebygge området.

Ifølge projektlederen er bæredygtige byhaver en trend, hvilket udviklingen af Ø-Haven til fulde bekræfter. I København har man i øvrigt udviklet projektet Østergro, der er Danmarks første taglandbrug, der består af et 600 kvadratmeter stort anlæg på toppen af bygningen Æbeløgade 4 i København Ø. En af intentionerne med det aarhusianske øhaveprojekt har været at skabe liv på Aarhus Ø, allerede inden man er færdig med at bebygge området. Skrækeksemplet er den københavnske Ørestad, hvor der gik lang tid, fra de første beboere flyttede ind, til der for alvor kom liv i og omkring området. At Ø-Haven er midlertidig ligesom andre tiltag på Aarhus Ø, kan siges at være ærgerligt, men har været velkendt fra begyndelsen. Man kan dog sagtens forestille sig, at der opstår noget på ruinerne af øhaveprojektet. Ligeledes kan projektet være inspirationskilde andre steder i byen, hvad enten det drejer sig om nye bydele eller etablerede områder. Mange steder i Aarhus kunne man i tidens ånd gentænke f.eks. anvendelsen af mange grønne områder i forbindelse med boligkarréer. Her kan man uden de store udgifter, men med anvendelse af nok så meget knofedt etablere byhaver, der kan siges at være nutidens svar på kolonihaven, som mange tusinde mennesker gennem tiderne har haft – og stadig har – stor nytte og glæde af.

Hvad angår økonomien i forbindelse med etableringen af Ø-Haven er projektleder Anders Laursens holdning i øvrigt ganske interessant: »Når du har penge, gør du nogle dumme køb. Har du få penge, tænker du mere over, hvad du gør. På den måde er det sundt ikke at have kæmpebudgetter og sjovere at lave projekter, hvor det ikke er den store pengepung, der er fremme. Der kommer også noget andet ud af det. Det er udviklende selv at bidrage.«

Det lyder som fornuftige ord, der må give anledning til eftertanke og efterfølgelse.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP Aarhus mener: Flagdage
Vi skal nok være lidt forsigtige med ordvalget her, for der skal erfaringsmæssigt ikke ret meget til, før forbandelser som intolerance, diskrimination, homofobi, forskelsbehandling og foragt for minioriteter fyger gennem luften, og enhver nuancering af debatten dermed er udelukket.
JP Aarhus mener: En årrække?
Hvis man skal henfalde til statsministerretorik, der allerede har haft afsmittende virkning nedad i de politiske lag, så er det et rigtigt, rigtigt godt spørgsmål, hvor mange år en årrække omfatter. Vendingen ”en årrække” er blevet et omdrejningspunkt i debatten, efter at Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten forleden vedtog et skoleforlig, der indebærer besparelser på 12,8 mio. kr. ved at lukke tre skoler og fusionere to andre.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her