Annonce
Leder

Ø-haverne

I disse år sker der en hel masse på havnefronten – Aarhus Ø. Byggerier af forskellig – og interessant – art skyder op, men på den yderste spids på Aarhus Ø har Isbjerget, Lighthouse og Pakhusene nok den mest spøjse nabo – Ø-Haven. Den består af lange rækker af nyttehaver, som er anlagt på paller. Der er også komposteringskasser, græsplæner, en urtevæg, et hønsehus og sågar også et lav, der holder honningbier.

Ø-Haven er et projekt, der begyndte i 2014 som en idé om bæredygtige byhaver. Det blev straks en succes, og i dag er det klondikeagtige område både eftertragtet af beboerne i området og tiltrækker besøgende. Det hele styres af projektlederen Anders Laursen, men involverer også 250 såkaldte bybønder. Populariteten understreges af, at der i dag er en venteliste på 500 mennesker, der gerne vil have en øhave.

Spørgsmålet er så, om de når det, for øhaveprojektet løber højst en sæson mere. Hvad der så sker, ved projektleder Anders Laursen ikke – måske lukker og slukker man bare, måske flytter man et andet sted hen, men under alle omstændigheder kan man udnytte de erfaringer, man har gjort på Aarhus Ø andre steder.

En af intentionerne med det aarhusianske øhaveprojekt har været at skabe liv på Aarhus Ø, allerede inden man er færdig med at bebygge området.

Ifølge projektlederen er bæredygtige byhaver en trend, hvilket udviklingen af Ø-Haven til fulde bekræfter. I København har man i øvrigt udviklet projektet Østergro, der er Danmarks første taglandbrug, der består af et 600 kvadratmeter stort anlæg på toppen af bygningen Æbeløgade 4 i København Ø. En af intentionerne med det aarhusianske øhaveprojekt har været at skabe liv på Aarhus Ø, allerede inden man er færdig med at bebygge området. Skrækeksemplet er den københavnske Ørestad, hvor der gik lang tid, fra de første beboere flyttede ind, til der for alvor kom liv i og omkring området. At Ø-Haven er midlertidig ligesom andre tiltag på Aarhus Ø, kan siges at være ærgerligt, men har været velkendt fra begyndelsen. Man kan dog sagtens forestille sig, at der opstår noget på ruinerne af øhaveprojektet. Ligeledes kan projektet være inspirationskilde andre steder i byen, hvad enten det drejer sig om nye bydele eller etablerede områder. Mange steder i Aarhus kunne man i tidens ånd gentænke f.eks. anvendelsen af mange grønne områder i forbindelse med boligkarréer. Her kan man uden de store udgifter, men med anvendelse af nok så meget knofedt etablere byhaver, der kan siges at være nutidens svar på kolonihaven, som mange tusinde mennesker gennem tiderne har haft – og stadig har – stor nytte og glæde af.

Hvad angår økonomien i forbindelse med etableringen af Ø-Haven er projektleder Anders Laursens holdning i øvrigt ganske interessant: »Når du har penge, gør du nogle dumme køb. Har du få penge, tænker du mere over, hvad du gør. På den måde er det sundt ikke at have kæmpebudgetter og sjovere at lave projekter, hvor det ikke er den store pengepung, der er fremme. Der kommer også noget andet ud af det. Det er udviklende selv at bidrage.«

Det lyder som fornuftige ord, der må give anledning til eftertanke og efterfølgelse.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP Aarhus mener: Et lille signal
Selvfølgelig skal man kontrollere, om betingelserne er opfyldt.
JP Aarhus mener: Leder: The city of smiles
De senere år har mange kloge mennesker myldret ind og ud af turistkontoret i Aarhus, og det har dårligt været til at komme frem for teorier, strategier, handlingsplaner og slagord.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Brøndsløjfen

John Andersen

Debat: 80 klager over Northside er 80 for mange

Brian Nielsen
Jeg vil gerne slå fast, at Aarhus Kommune på ingen måde er faldet på halen for Northside, men at vi som festival er underlagt en række lydmæssige og lovmæssige krav, som vi overholder til punkt og prikke.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Bold Fairytale, Raw Refined og Balancing Act: Design-guruens tre begreber, som kommer til at tegne fremtiden
Tre store trends sætter dagsordenen de kommende år: Masser af farver, eventyr, kontraster af rå og forfinede materialer, opulent stil, runde former, balanceakt, overdådig luksus og masser af bæredygtighed samt ny teknologi. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her