Annonce
Leder

Hvilke fejl er der ved Beder-Bering-vejen?

Man må vel have respekt for en stor og dyr VVM-undersøgelse.

Debatten omkring den nye Beder-Bering vej har raset i årevis. Her er borgere i området forsamlet til Aarhus Kommunes informationsmøde om sagen på Beder Skole helt tilbage i 2009. Arkivfoto: Casper Dalhoff

24/1 kunne man i JP læse et læserbrev af Sven Voxtorp, Mårslet, om den planlagte Beder-Bering-vej.

Overskriften lægger op til, at der begås to fejl i projektet, men ud fra læsebrevet er det faktisk svært at læse, hvad SV mener, den anden fejl er.

Drikkevandsforsyningen er ifølge SV truet af A-løsningen, og der tales en del om nedfald, vandskel, nedsivninger etc. Men SV glemmer at tage stilling til, at dette argument faktisk gælder både A-, B- og C-løsningen.

Langs C-løsningen rejses i disse år en masse skov for netop at skåne drikkevandsforsyningen i Aarhus, som blandt andet også kommer fra disse områder.

Da Aarhus skal have en aflastende Syd Ringvej, er det altså absolut ligegyldigt, hvilken af de tre løsninger der vælges. Aarhus har drikkevandsinteresser i alle tre berørte områder.

En vis respekt må SV vel også have for resultatet af en meget stor, dyr VVM-miljøundersøgelse, der netop er færdiggjort og faktisk peger på A-løsningen som totalt set bedste løsning. Tror man ikke på sagkundskabens vurdering, ja, så er det maven mere end hovedet, der bestemmer.

Problemer forstærkes

SV bør også tænke på, hvor bilerne faktisk kører i dag. De kører oven på alle tre drikkevandsforsyninger og er i fuld gang med at ”ødelægge” drikkevandsforsyningen i alle tre områder, hvis man skal tro SV’s påstande. De veje, der anvendes i dag, er ofte mange små ikke-kloakerede veje, hvor netop alt spildevand siver ned. Den nye vej får sit eget lukkede kloaksystem, og bilerne koncentreres til et mindre område.

A-løsningen sikrer færrest km for flest biler på det følsomme område.

Vælger man B- eller C-løsningen, forstærker man blot problemet, da flere biler skal køre flere km på området for at nå den nye Ring Syd.

A-løsningen sikrer færrest km for flest biler på det følsomme område. Derfor er A-løsningen bedst, og derfor peger VVM-undersøgelsen på den som bedste løsning.

Kæden springer af

SV bringer så forskellige påstande på bordet om Aarhus med 800.000 indbyggere, seks-sporede veje, Kattegat-forbindelser, og jeg ved ikke hvad.

Her springer kæden af. Aarhus Kommune havde i 1994 270.000 indbyggere, i 2004 294.000 og i 2014 324.000. Fremskriver jeg denne vækst, ender jeg med, at vi skal frem til år 2094, før vi når 802.211 indbyggere i Aarhus. Magen til skrækkampagne.

Til den tid gætter jeg altså på, at alle biler kører på enten el eller brint. Første løsning larmer ikke og forurener ikke i lokalområdet, og anden løsning sender blot destilleret vand ud i luften, som vi jo netop har brug for i drikkevandsområderne.

Derfor: Glem gætteriet 80 år frem, tak. Der er gået mavestyring i den sag.

SV og andre nybyggere i Mårslet syd, sydvest og Tranbjerg syd skulle have læst teksten, da de byggede deres huse.

På det tidspunkt var snakken i fuld gang som nu. A-løsningen var på bordet, og den var også dengang favoritten. Når man så alligevel bygger, ja, så er man altså ikke et offer.

Landsby splittes

Det omvendte kan man sige om dem, der bor langs C-løsningen. Den kom pludselig på bordet, ingen var forberedt på, at nogen i det hele taget kunne få den tanke at føre en to-tre-sporet vej tværs igennem en gammel landsby, men det kunne nogen så alligevel, godt støttet af nogle borgere, som helst så vejen hos naboen.

C-løsningen vil faktisk splitte landsbyen Ravnholt i to lige store halvdele, hvis den blev udført som tegnet.

A-løsningen kører ikke tværs gennem Mårslet, nej, den kører minimum 100 m fra nærmeste nye huse.

Der skønnes at køre et sted mellem 14 og 20.000 biler i døgnet i 2030, og det får SV så til at blive et kæmpe problem for sportspladser og skoler 700 m derfra. Må jeg minde SV om, at der ved Viby Gymnasium og sportsplads kører 16.200 biler på Ring Syd og 15.400 på Chr. X’s vej – altså totalt ca. 31.000 biler i døgnet. Mon ikke vi bør lukke Viby Gymnasium øjeblikkeligt og mange andre lignende skoler i landet?

Lad os lige få ordentlige proportioner ind i debatten fra nu af.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP Aarhus mener: En pinlig chef
Anders Hovgaard
Hvis der i den øverste ledelse af Aarhus Kommune skulle findes et fornuftigt menneske eller to, og det kan bestemt ikke afvises, så skulle de måske overveje at trække forvaltningschef Thune Korsager til side og stille og roligt forklare ham, at det ikke er god stil at lade sin vrede og frustration gå ud over en neutral budbringer, som bringer dårligt nyt.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu

Debat: Der var engang et yndigt land … hvor blev det af?

Tina Di Caterino
Jeg græmmes over mange danskeres åbenlyse intolerance over borgere med anden etnisk baggrund.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her