Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Utopiske lufthavnstanker

Bevar Tirstrup - men se at få lavet en ordentlig vej derud.

I JP Århus 14/5 læste jeg et indlæg om endnu engang at overveje en ny lufthavn tæt ved Århus bymidte.

Det er smukke visioner, der her opreklameres, men helt igennem en dum idé. Hvorfor skal der anlægges ny lufthavn i Århus, når vi har en velfungerende af slagsen i Tirstrup? Ude omkring i verden flytter man lufthavne væk fra de store byer for ikke at have støjgener, luftforurening mv. tæt på bebyggelser og de mange mennesker, der bor her.

Jeg har rejst ude i verden i mange år og set udviklingen i mange lande, at lufthavne og flytrafik flyttes ud for netop at undgå gener for de store byer. I indlægget nævnes nogle eksempler på lufthavne tæt på byer, men ikke mange af de andre steder i verden, hvor man netop flytter dem væk fra de store byer.

Motorvej

Det, der er det springende problem, er vel, at vejen ud til Tirstrup burde have være anlagt som en motorvej. Men i dag, hvor vi har fået motorvejen med helt fra Århus Nord, så tager det faktisk ikke ret lang tid at køre til Tirstrup mere. Nej, man skulle hellere anlægge en letbane derud, samt evt. et midterspor i vejen der kun fører til lufthavnen. Jeg har for kort tid siden været i Washington, her er vejen ud til Dulles-lufthavnen anlagt med et midterspor i motorvejen, der kun må anvendes af biler og busser, der skal ud til lufthavnen. Det tager meget af transporttiden væk. Man er også i gang med at anlægge en letbane, så de 55 km ikke tager ret lang tid.

Jeg undres ofte over, hvorfor folk gerne vil spare på prisen på billetten og flyve til London med Ryan Air, som lander i Stansted ca. 1,5 times kørsel fra London, og så samtidig brokker sig over, at det tager 35 minutter at køre til Tirstrup. Det giver ingen mening.

Poul Stenbøg påstår, at Tirstrup er helt uegnet til civiltransport, hvilket jeg mener er fuldstændig ude i hampen. Tirstrup er en velbeliggende og velfungerende lufthavn, og der bør ikke anlægges lufthavne i nærheden af byer med så mange indbyggere, som Århus har. Det er for risikabelt, hvis der sker en ulykke ved start eller landing. Ville man have haft en lufthavn tæt ved Århus, så burde man have beholdt Kirstinesminde som alternativ til Tirstrup, men den valgte man heldigvis at lukke ned, netop pga. støj, fare for nedstyrtende fly osv.

Og hvem skal betale?

Se blot hvordan det gik i Tripoli lufthavn for nogle dage siden. Hvad hvis det var sket tæt på Århus? Nej, bevar lufthavnen i Tirstrup, men få anlagt en god vej derud, alt andet er utopi og ønsketænkning. Og i øvrigt - hvem skal betale regningen i disse tider, hvor landet har økonomiske problemer nok i forvejen? Erhvervslivet er trængt ved, at mange arbejdspladser flytter til udlandet, og ramt af den økonomiske krise, så derfor er det vigtigt at se muligheder i de anlæg, vi har, frem for at slagte disse og bygge nyt.

At tænke kreativt er også at udbygge de eksisterende anlæg og se på det med nye briller. Hvis erhvervslivet inde i Århus gerne vil have sig en ny lufthavn, så skaf dog selv pengene til det. Det er ikke en offentlig opgave, har intet med politisk mod at gøre, og vi skal ikke kun tilgodese nogle få virksomheder i Århus.

Bevar derfor Tirstrup, men få lavet en bedre tilkørsel dertil.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed
Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her