Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Rethink Helhedsplan Tangkrogen

”Helhedsplan for Tangkrogen” mangler alternativer, visioner og begrundelser. Helt grundlæggende burde planen lægge op til en debat om behovene, ikke servere én løsning.

Planen mangler begrundelser for udvidelse af eventareal og lystbådehavn, og arealkravet til renseanlægget er i bedste fald visionsløst, i værste fald forældet, når areal udlægges efter gammel teknologi.

Værst er, at planen ikke forholder sig til arealinddragelsen, der er omdrejningspunktet. Hvad er omkostningen ved at inddrage hav og kyst til land, visuelt, landskabeligt, natur- og miljømæssigt?

Planen vil, at Aarhus mister en unik kyststrækning med en uerstattelig landskabelig og rekreativ værdi: En kystkile ind fra Marselisborgskovene mod byen, hvor grønne områder og strandvejsvillaer møder havet inden storby og havn. Aarhus arbejder for at gøre vandet synligt fra byen. Denne plan lukker af.

Når man alligevel skal bygge nyt renseanlæg, så er der ingen grund til at fastholde anlæggets beliggenhed tæt på byen og de rekreative arealer ved Tangkrogen og lystbådehavnen. Uanset, at et renseanlæg er vigtigt for en by, og uanset det velbegrundede i, at man vil lægge et lærende ”vandhus” nær byen, så bør man lægge renseanlægget længere ud på den nye Østhavn eller et andet sted på havnen. Derved undgår man helt lugt- og støjgenerne fra et renseanlæg, der uanset at generne kan minimeres meget, er uønskede nær byen. Ser man til København, så ligger Lynetten og Avedøre Renseanlæg langt væk fra beboelse.

Læg op til en åben debat. Læg op til holdbare, langsigtede løsninger til glæde for flest muligt. Flyt renseanlægget længere ud, lav en plan for udvidelse af bådpladser i hele Aarhusområdet, etabler en eventplan for hele Aarhusområdet - og vigtigst af alt: Bevar Aarhus’ unikke kyststrækninger.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Luftkastellerne på Himmelbjerget

Anders Rosenstand Laugesen (V)
Helhedsplanen for Himmelbjerget er et ærgerligt fejlskud.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her