Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Når økonomien vejer tungere end fornuften og anstændigheden

Megen forskning understøtter mistanken om en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsskader.

Vindmøllestøj er en særpræget støj, der er til stede døgnet rundt. Lydindtrykket forværres om natten, når alt andet er stille. Og det kan medføre søvnforstyrrelser og andre bivirkninger for dem, der bor tæt på vindmøllerne. Arkivfoto: René Schütze

Det er veldokumenteret, at vindindustrien havde stor indflydelse på fastsættelsen af de nugældende støj- og afstandsgrænser.

Dens succes afhang af lempelige regler. Konsekvensen er, at kæmpevindmøller opstilles for tæt på beboelser med mange støjgener til følge.

Megen forskning understøtter mistanken om en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsskader. Dansk selskab for arbejdsmedicin har tidligere peget på behov for målrettet forskning. Regeringen valgte i stedet at satse på et registerbaseret projekt ledet af Kræftens Bekæmpelse. Projektet er interessant, men i kraft af dets konstruktion vil det ikke besvare de spørgsmål, som presser sig på: Hvorfor bliver nogle mennesker syge af at være naboer til store vindmøller? Hvordan påvirker vindmøllestøjen vores krop? Spiller infralyden en rolle? Hvad vil langtidsvirkningerne være for børn og for voksne?

Alle burde prøve at stå 600 m fra en 150 m høj vindmølle og spørge sig selv: Vil jeg sove her? Vil jeg leve her de næste 30 år? Vil jeg lade mine børn vokse op her?

Når helbredsspørgsmålet drøftes, henviser Sundhedsstyrelsen til undersøgelser fra 2014 og 2015, hvor man ikke mener at kunne finde nogen direkte sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsskader. Man erkender dog, at vindmøllestøj kan give gener, at støjgener kan give søvnforstyrrelser, og at søvnforstyrrelser kan føre til kroniske sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme.

Jerry L. Punch og Richard R. James’ litteraturgennemgang fra 2016: ”A Four-Decade History of Evidence that Wind Turbines Pose Risks” omtales aldrig. Deres konklusioner stiller ellers forskningen i et helt andet lys.

De advokerer for en sundhedsorienteret holdning til vindmølleproblematikken.

De finder tilstrækkelige beviser på, at lavfrekvent støj fra vindmøller giver gener, søvnforstyrrelser, stress og andre negative helbredspåvirkninger.

De anbefaler, at vindmøller bliver sat i sikker afstand fra nærmeste nabo for at undgå de skader, der ved manglende forsigtighed vil kunne opstå hos en ikke uvæsentlig del af befolkningen.

De afviser ikke den teori, at infralyden kan skade os.

De mener ikke, at kæmpevindmøller burde installeres nær private hjem, institutioner eller arbejdspladser.

De finder det uacceptabelt at betragte gener for naboer til vindmøller som et nødvendigt onde, mens debatten fortsætter.

Ifølge WHO er støjgener »en trussel mod vores helbred« og kan medføre »vrede, skuffelse, utilfredshed, isolation, afmagt, depression, angst, svigtende koncentration, uro, udmattelse, maveproblemer, stress, søvnforstyrrelser, kredsløbspåvirkninger, forringede præstationer og ændret social adfærd.«

Særpræget støj

Alle burde prøve at stå 600 m fra en 150 m høj vindmølle og spørge sig selv: Vil jeg sove her? Vil jeg leve her de næste 30 år? Vil jeg lade mine børn vokse op her?

Vindmøllestøj er en særpræget støj, som er til stede døgnet rundt. Lydindtrykket forværres om natten, når alt andet er stille.

Man ved, at støj kan give søvnforstyrrelser. Søvn er en forudsætning for trivsel og sundhed. Søvnmangel kan påvirke ens sociale formåen og livskvalitet. Børn er særlig følsomme over for støj. De bør have de bedste betingelser for at udvikle sig, lære og trives. De er også afhængige af deres forældres trivsel.

Man ved, at trafikstøj øger risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme. Det er nærliggende at tro, at det samme gælder for vindmøllestøj.

Ingen burde længere være i tvivl om, at vindmøllestøj kan gøre nogle af vindmøllenaboerne syge. Ikke alle er lige følsomme, men de, som bliver ramt, kan se frem til en stærkt forringet livskvalitet.

Forsigtighedsprincippet må kræve, at man standser eller kraftigt regulerer opsætningen af kæmpevindmøller på land, indtil den nødvendige forskning er foretaget, og forholdsreglerne justeret efter det.

Folks sundhed, deres valg af livsstil og bosted bør ikke længere vige for økonomiske interesser. Danmark bør tage de nødvendige menneskelige hensyn. Det står helt klart i Aarhus-konventionen om borgernes miljørettigheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Molslinjen sjofler Ebeltoft

Trine Gregorius | Ole Bollesen

De seneste par år har Molslinjen gradvist reduceret antallet af afgange på ruten mellem Odden og Ebeltoft.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her