Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Der gemmer sig mere bag et tal

Karakterpenge er et gammelt fænomen og får nu en form for renæssance med regeringens tiltag, hvor 120 skoler kan få en økonomisk bonus, hvis de højner de fagligt svageste elevers karakterer.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Som mange andre genser jeg i øjeblikket serien ”Matador”. En af mine yndlingsscener er den, hvor Ellen får en hest af sin adoptivfar, Mads Andersen Skjern, fordi hun klarer sig godt i skolen. Ellens papbror, Daniel, må se til fra sidelinjen, hans karakterer er nemlig ikke høje nok til, at han får en hest af sin far. Men så overrasker mormor, Kathrine. Hun giver Daniel en hest, ganske enkelt fordi han er en god og kærlig dreng.

Belønninger for skolepræstationer er ikke nye. Jeg husker fra min egen barndom, at forældre ofte gav en skilling, når karakterbogen blev vist derhjemme.

Også regeringen bruger nu en form for karakterpenge som belønningsmodel. 120 skoler, heriblandt den jeg er leder på, kan få en økonomisk bonus, hvis vi reducerer andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik.

Når vi arbejder med eleverne, kigger vi på flere facetter. Hvordan er deres sociale kompetencer – er de gode kammerater?

På Søndervangskolen besøger jeg vores afgangselever til deres første skriftlige prøve. De er spændte, ikke kun på resultatet, men også på det, der venter dem forude.

Jeg er også spændt, og når jeg ser ud over flokken, er det med stolthed, men også et stik af moderlig bekymring: Hvordan vil det gå de unge mennesker, som vi har fulgt siden første skoledag, hvor de stod på fortrappen med deres alt for store skoletasker?

Nu – et årti senere – modtager de snart deres afgangsbeviser. Selvom de har meget tilfælles, er forskellene også store.

Her tænker jeg særligt på de forskellige baggrunde og forudsætninger, de har med i bagagen, og som naturligt har påvirket deres skolegang – og som også vil påvirke dem i fremtiden.

Når afgangseleverne om lidt åbner kuverterne med prøvebeviser, er der særligt en sætning i min dimissionstale, som jeg håber, at de vil tage med. De skal huske på, at de tal, der står på prøvebeviset, ikke kan stå alene, for der er meget, som tal ikke fortæller.

Faglighed er vigtig

Lad mig understrege, at elevernes faglighed er vigtig. Det er indiskutabelt en kerneopgave for vores skole at hjælpe og støtte alle elever, så de er rustede til at begive sig videre i uddannelsessystemet. Der arbejdes allerede stenhårdt på at løfte eleverne fagligt, hvor dygtige lærere og pædagoger ser dette som deres vigtigste metier.

Men når vi taler om at belønne på baggrund karakterer, vil jeg understrege, at vi som lærere, pædagoger og ledere også ser det som vores opgave at støtte eleverne på andre aspekter end det boglige.

Når vi arbejder med eleverne, kigger vi på flere facetter. Hvordan er deres sociale kompetencer – er de gode kammerater? Tager de initiativ og sætter gode lege eller andre aktiviteter i gang? Kæmper de for at opnå resultater?

Med andre ord hvis en elev har fået 02 i skriftlig dansk, så gemmer der sig en historie bag dette tal. Og tro mig, nogle gange har de elever, der fik 02 eller 4, arbejdet hårdere end ham eller hende, der fik 10. Flere af disse fagligt svage elever er måske bare født med andre talenter eller kommer fra en familie, hvor meget andet end skolegang har fyldt.

Menneskelige kompetencer

Min appel med dagens klumme er, at vi også husker at anerkende andre menneskelige kompetencer end alene de faglige resultater, når vi ”måler” danske skoleelever. Som deltagende skole i regeringens nye program vil vi således insistere på at udvikle og understøtte elevernes kompetencer på flere områder.

Personligt var jeg allermest stolt af mine egne børn, når jeg fik at vide, at de havde taget afstand fra mobning, eller at de var nogle gode kammerater. Så hvis penge for at gå i skole var et tema hjemme hos os, ville jeg til enhver tid hellere hive dem op af lommen her, end hvis de fik 10 eller 12.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet

Debat: Nedrivning løser ikke parallelsamfund

Britt Bager, boligordfører for Venstre, valgt i Østjyllands Storkreds
Jeg kan love, at der vil være langt flere konkrete redskaber i regeringens udspil end et par nedrivninger hist og her.

Åbent brev: Presser Aarhus Kommune retsstillingen for at spare penge på børn med handicap?

Charlotte Jensen, | Kis Holm Laursen, | Gro Nielsen, | Claus Thomasbjerg, | Marianne Banner, | Nina Rasmussen, | Rikke Ingemann, | Conni Andersen, | Anne Kjeld Pedersen, | Viggo Jonasen, | Tomas Bjørn Pedersen, | Morten Olesen, | Jan Østergaard, mangeårig bisidder i handicapsager og til daglig chefanklager
Åbent brev til politikerne i Aarhus Byråd – med håb om en konstruktiv dialog, og at handicappede børn kan komme på den politiske dagsorden i Aarhus Byråd på et oplyst og velunderbygget grundlag.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her