Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Sex på skoleskemaet

Seksualundervisningen skal skemalægges for at komme sexmobning til livs. Det vil give bedre trivsel blandt børn og unge.

Ifølge organisationen Sex og Samfund skal seksualundervisningen fremover lære de unge, at det gælder om at få børn, mens tid er. Illustration: Niels Bo Bojesen

Med de sociale og digitale medier har kropsidealer, seksualitet og sex generelt fået en anden rolle end tidligere. Onlineverdenen er spækket med seksuelt indhold, og i endnu højere grad bliver den ”perfekte” krop afbildet heri. De danske børn og unge er nogle af de børn i Europa, der er mest på nettet og de sociale medier. Samtidig forekommer der i højere grad sexmobning blandt børn og unge.

Netop derfor bør seksualundervisningen i folkeskolen have et større fokus på sociale medier og dets seksuelle indhold, og derfor bør seksualundervisningen i udskolingen skemalægges.

Tidligere var seksualundervisningens hovedfokus prævention og beskyttelse. Man lærte at sætte et kondom på en banan for at undgå sexsygdomme.

Men seksualundervisningen har i dag fået flere fokuspunkter. Den skal i dag i endnu højere grad handle om krop, køn, seksualitet, identitet og den diversitet, der er heri.

Seksualundervisningen skal være med til at udvikle børn og unges syn på krop, køn og seksualitet. At alle har forskellige kroppe, forskellige køn og forskellig seksualitet.

Undervisningen skal bidrage til, at børn og unge lærer at udvise respekt og anerkendelse over for hinanden – uanset hvordan vi ser ud, hvordan vi er som mennesker, og hvordan vi agerer som individer.

At alle kroppe ikke ser ud som dem på de sociale medier. Undervisningen skal bidrage til, at børn og unge lærer at udvise respekt og anerkendelse over for hinanden – uanset hvordan vi ser ud, hvordan vi er som mennesker, og hvordan vi agerer som individer.

Det er en kæmpe nødvendighed, at seksualundervisningen i de danske folkeskoler får et endnu større fokus – især når det kommer til de sociale medier og dets seksuelle indhold.

En undersøgelse fra mobbeland.dk fandt frem til, at 7 af 10 unge har oplevet at blive kaldt noget seksuelt krænkende, at blive taget på bryster eller røv, at blive kommenteret negativt på krop, udseende eller tøj, eller at man er blevet udsat for seksuelle rygter.

Herudover svarede 8 af 10 piger, at de negative kommentarer medvirker til, at de får negative tanker om deres udseende og krop.

Samtidig har en undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen fra Sex & Samfund rapporteret, at 77 pct. af underviserne er helt eller delvist enige i, at god seksualundervisning har en positiv indflydelse på elevernes trivsel.

Trivselsaspekt

Seksualundervisningen skal altså ikke kun have et sexaspekt, men også et trivselsaspekt og et socialt medieaspekt, som skal medvirke til, at vi anerkender hinanden som dem, vi er, for at undgå mobning – især sexmobning. Og der er slet ingen tvivl om, at netop de sociale medier har medført et grænseskred for, hvad der er acceptabel seksuel opførsel over for andre mennesker.

Ikke fulgt med tiden

Derfor har vi i DSU Aarhus et klart mål om, at seksualundervisningen i udskolingen skal skemalægges.

Den tilgang, der er til seksualundervisningen i folkeskolen i dag, er ikke holdbar.

Jovist er seksualundervisningen et obligatorisk fag, men der er ikke afsat et bestemt antal timer til seksualundervisningen på de enkelte årgange. Det er lærernes eget ansvar at inddrage seksualundervisningen i de øvrige fag.

Derfor skal seksualundervisningen skemalægges, da det er en nødvendighed for at komme sexmobning til livs, som dermed vil øge og skabe en bedre trivsel blandt vores børn og unge.

Seksualundervisningen har ikke fulgt med udviklingen. Det er der nødt til at blive lavet om på, og det er vi i DSU Aarhus klar på at få gjort noget ved.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Åbent brev: Presser Aarhus Kommune retsstillingen for at spare penge på børn med handicap?
Charlotte Jensen, | Kis Holm Laursen, | Gro Nielsen, | Claus Thomasbjerg, | Marianne Banner, | Nina Rasmussen, | Rikke Ingemann, | Conni Andersen, | Anne Kjeld Pedersen, | Viggo Jonasen, | Tomas Bjørn Pedersen, | Morten Olesen, | Jan Østergaard, mangeårig bisidder i handicapsager og til daglig chefanklager
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet

Debat: Nedrivning løser ikke parallelsamfund

Britt Bager, boligordfører for Venstre, valgt i Østjyllands Storkreds
Jeg kan love, at der vil være langt flere konkrete redskaber i regeringens udspil end et par nedrivninger hist og her.

Åbent brev: Presser Aarhus Kommune retsstillingen for at spare penge på børn med handicap?

Charlotte Jensen, | Kis Holm Laursen, | Gro Nielsen, | Claus Thomasbjerg, | Marianne Banner, | Nina Rasmussen, | Rikke Ingemann, | Conni Andersen, | Anne Kjeld Pedersen, | Viggo Jonasen, | Tomas Bjørn Pedersen, | Morten Olesen, | Jan Østergaard, mangeårig bisidder i handicapsager og til daglig chefanklager
Åbent brev til politikerne i Aarhus Byråd – med håb om en konstruktiv dialog, og at handicappede børn kan komme på den politiske dagsorden i Aarhus Byråd på et oplyst og velunderbygget grundlag.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her