*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Studiestress er politikernes ansvar

Sammenligningen mellem statens uddannelsessystem og produktionen på en pølsefabrik kan rimeligvis kaldes slidt. Men det gør den ikke mindre relevant.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

”Kend dem på knækket”. Sloganet stammer fra Stryhns Langelænder-pølser, men det passer snart lige så godt på min generation af studerende. Man kan kende os på knækket. Det psykiske knæk, vel at mærke.

Sammenligningen mellem statens uddannelsessystem og produktionen på en pølsefabrik kan rimeligvis kaldes slidt. Men det gør den ikke mindre relevant. For når produkterne nu også efterhånden kan markedsføres under samme navn, er det et tydeligt tegn på, at politikerne har hentet mere inspiration fra pølsefabrikken, end hvad godt er.

Enhver kan vel se, at det er en dårlig forretning, hvis samlebåndet kører så stærkt, at en tredjedel af ”pølserne” falder af undervejs.

Mere end hver tredje studerende oplever symptomer på stress altid eller meget af tiden. Det viser undersøgelser lavet af både Dansk Magisterforening og Djøf. Og for kun en måned siden kom det frem, at antallet af studerende, der må have psykologhjælp for at komme gennem studierne, er firedoblet på bare seks år.

Der er altså problemer nok at tale om. Alligevel er politikerne så fraværende i debatten, at man skulle tro, de har til hensigt at tie problemerne ihjel. Men den går ikke.

Christiansborg A/S

For lige såvel som æren for Langelænder-pølsernes sprødhed må tilskrives Stryhns-fabrikkens særlige produktionsmåde og opskrift, må også skylden for de studerendes psykiske sårbarhed findes samme steder på uddannelsesfabrikken – der som bekendt styres af Christiansborg A/S. Og her er det tydeligt, at der er noget helt galt med opskriften.

Debat: Lad de studerende hjælpe hinanden med stress

På kun fem år har vi fået en fremdriftsreform, en dimensioneringsplan, et uddannelsesloft og konstante trusler om SU-nedskæringer, alle indført i samfundsøkonomiens navn. Men enhver kan vel se, at det er en dårlig forretning, hvis samlebåndet kører så stærkt, at en tredjedel af ”pølserne” falder af undervejs.

Hvert eneste år bruger staten 55 mia. kr. på psykisk sygdom. Kun de 6 mia. kr. går til behandling. Resten bruges på langtidssygemeldinger, førtidspension og kontanthjælp til personer, som havner mere eller mindre permanent uden for arbejdsmarkedet. Hvis du spørger mig, er det et rigtig dumt sted at risikere at parkere en tredjedel af vores fremtidige akademikere.

Invester i løsninger

Og det behøver vi heller ikke. Hvis bare politikerne vil tage ansvar for de problemer, deres mange reformer har skabt, og er villige til at investere i de nødvendige løsninger. Konkret skal der sættes ind på to niveauer:

1) Indfør gratis psykologhjælp til unge. Alt for mange unge får ikke taget psykisk sygdom i opløbet, fordi de ikke har råd. På en stram SU-økonomi er der ikke luft i budgettet til regninger på 300-1.000 kr. pr. psykologkonsultation. Men regningen til samfundet bliver langt dyrere, hvis mild depression eller stress får lov at udvikle sig – især hvis de droppede psykologsamtaler også betyder, at man dropper studierne og havner på passiv forsørgelse i stedet.

»Det er ikke fedt for alle at være studerende på Aarhus Universitet«

2) Psykisk sygdom hos studerende er udtryk for et sygt uddannelsessystem. Vi har brug for fleksibilitet og plads til at blive forsinkede og komme i tvivl undervejs i studierne. Så kan det godt være, at transportbåndet kører lidt langsommere, men på længere sigt er det en bedre forretning for samfundet.

Hvis du som forbruger åbner en pakke Langelænder-pølser og opdager, at hver tredje pølse er slatten, klager du til producenten. Det skal vi også gøre, når vi som samfund oplever, at hver tredje studerende er så presset, at de knækker psyken undervejs på uddannelsens transportbånd.

Det er ikke rimeligt for den enkelte, og det er ikke rentabelt for samfundet som helhed.

Det er politikerne, der har indrettet uddannelsessystemet. Derfor må de også tage ansvaret for de problemer, de har skabt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Den nationale sprogstrategi er en tynd kop te
Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse
Det er besynderligt, at regeringen lancerer en sprogstrategi, samtidig med at nedskæringerne i uddannelsessektoren begrænser eller lukker sproguddannelserne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Aarhus lige nu

En ønskejul når livet er svært

Organisationen Ønske Jul hjælper hvert år hårdt ramte familier til at få en god jul. Siden 2012 har de sørget for, at midtjyske familier med ondt i livet også får en juleaften med alt, hvad der hører til.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Er rent drikkevand virkelig ubetydeligt?

Jørgen Christensen, Tisetvej 24, Solbjerg
I VVM-redegørelsen for en ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og Hasselager står der under punktet ”Risiko for forurening af drikkevand”, at den er »ubetydelig« for alle tre linjeføringer i og omkring Solbjerg – selv om jernbanen føres hen over vores drikkevandsressourcer.

Debat: Sober vejomlægning ved Stavtrup

Gert E. Aarslev, formand for Stavtrup Lokalråd

Debat: Kulturhovedstad – succes eller fiasko?

Per Hovgaard, Niels Bohr Vej 28, 8260 Viby J
Ikke siden starten af dette kulturhovedstadsvanvid i 1985 har der været en eneste værtsby, der har kunnet melde om succes.
Restauranter
Annonce
Annonce
En ønskejul når livet er svært
Organisationen Ønske Jul hjælper hvert år hårdt ramte familier til at få en god jul. Siden 2012 har de sørget for, at midtjyske familier med ondt i livet også får en juleaften med alt, hvad der hører til. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her