Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Vi har et fælles ansvar for at bekæmpe ensomhed

I et læserbrev den 14. februar fortæller Søren Nielsen (SN) om en tragisk episode, der får en til at stoppe op og tænke en ekstra gang over, hvordan vi tager os af hinanden og vores ældre. En ældre mand har forsøgt at tage sig af dage i en mose tæt ved Kolt.

Da en medarbejder til SN, som er daginstitutionsleder i Kolt, fandt den ældre mand, tog SN affære, og ros for, at SN fik manden trukket op fra sivene og reddet hans liv.

Som jeg forstår SN, oplever den ældre mand ensomhed i sit liv, og ifølge SN sker der rigtig meget lokalt i Kolt, som kan være med til at skabe bro mellem generationerne. Stor ros for det.

I forhold til den konkrete episode, så er den ældre mand dog ikke beboer på det omtalte plejehjem på Kunnerupvej, som der gives udtryk for i læserbrevet.

Jeg mener, vi har et fælles ansvar for at modgå ensomhed. Det sker ikke alene ved, at vi ansætter flere kommunale medarbejdere på plejehjemmene, selvom jeg godt ved, at medarbejdere i plejehjemmene har travlt.

Ensomhed rammer alle

Jeg kæmper også min kamp for, at ældreområdet tilføres flere ressourcer, når der kommer midler i spil til området.

I Aarhus har jeg for eksempel sikret, at 22 mio. kr. ekstra fra regeringens ældremilliard kommer de ældre til gavn. De penge ser jeg gerne omsat til ansættelse af flere sosu-assistenter.

Følelsen af ensomhed rammer mange på et tidspunkt i livet. Særligt helt unge mennesker og ældre mennesker i livets sidste fase, hvor ens allernærmeste kan være gået bort, eller man er blevet mere og mere isoleret.

Det er dér, at man alle som familiemedlem, ven, nabo og medborger kan træde til og støtte.

Desværre er det et tabu for mange at tale om ensomhed. Mange mennesker oplever det som grænseoverskridende at spørge andre: »Hvordan har du det egentlig?«. Men det er et skridt i den rigtige retning.

10.000 aarhusianere er i en sundhedsundersøgelse netop blevet spurgt: »Hvordan har du det?« Undersøgelsen er en måde at vise, at vi kan tale om ensomhed – en måde at vise, at det er okay at sige »jeg har det faktisk ikke godt, fordi jeg føler mig ensom«.

200.000 danskere er ensomme

Sidst de vigtige spørgsmål blev stillet, var i 2013. Undersøgelsen viste, at over 200.000 danskere var ensomme.

Mange foreninger organisationer og kommunen gør meget for at modgå ensomhed i befolkningen. Vi har for eksempel skabt spisevenner og mandegrupper, hvor ældre, der ellers ville spise alene, mødes om måltidet.

Senest er vi begyndt at få flere centrale aktører i samfundet til at række en hånd ud. For eksempel taxa- eller buschauffører, eller når apotekere kan spørge kunder, om kunden må blive ringet op af kommunen for at blive tilbudt forskellige sociale aktiviteter.

Som Søren Nielsen også lægger op til, er det dejligt, når lokalsamfundet gør en indsats for hinanden.

Det ser jeg mange steder i Aarhus, hvor også mange daginstitutioner tager på besøg hos ældre og skaber bro mellem generationerne. Vi ser det med besøgsbabyerne, som skaber glæde hos ældre på plejehjem, og mange andre aktiviteter.

Søren Nielsen har et vigtigt budskab: Lad os bryde tabuet og tage snakken i stedet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Opråb fra 23-årig: Den danske præstationskultur er sygelig

Katrine Læbo, studerende, statskundskab, Børglumvej 25, Risskov
Der er for stort et fokus på præstationer og for lidt på, hvem man er som person.

Debat: P-vagt drev borgerjagt

Regner Laursen, Kløvervej 4, Hammel
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Testvinderen: Audi leverer det bedste kompromis
Audi Q5 er teknisk set et mesterværk og på mange måder klassens bedste bil, fordi den tilbyder det bedste kompromis. Prisen løber dog hurtigt op, for ekstraudstyret er dyrt. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her