Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Der skal mere til end blot små skridt

Den kommunale opgave er ikke at opbygge en sundhedsstrategi efter en bestemt tankegang, men at opbygge en strategi, hvor tilbuddene bør tilpasses den enkelte borgers evner og temperament.

Langt de fleste overvægtige og/eller ramte af livsstilssygdomme er hverken naive eller har brug for venlig vejledning. Arkivfoto: Lennart Hyse

Folkesundhedschefen i Aarhus Kommune, Vibeke Brønnum, har 24/1 et interessant debatindlæg i JP, hvor hun gør op med ”systemets” formidling af de 10 kostråd. En opfattelse, jeg ikke er specielt uenig i. Alting har sin tid, således også de 10 kostråd og det sundhedsfaglige personales formidling af dem.

Vibeke Brønnum ønsker i stedet, at de sundhedsfaglige skal fare frem med lempe og sørge for små ændringer, der kan give borgerne succesoplevelser, som de efterfølgende kan bygge videre på. I høj grad vælger Brønnum dermed at læne sig op af Per Brændegaards tanker om de små skridt.

Hvis man groft skal sammenfatte tankegangen bag ”små skridt”, så handler det om at tænke i de lidt klogere, men også langsommere baner: Drikker du dagligt en liter sukkersødet Cola, så kan du med fordel udskifte den med en Cola Light. Spiser du seks kartofler om dagen, så opfordres du til at nøjes med fire. Tager du bussen på arbejde, opfordres du til at cykle i stedet. Altså små skridt på en lang, lang vej mod et sundere og måske tyndere liv – hvis du altså ikke snubler undervejs.

Drøm om en coach

Og i mellemtiden er vi tusindvis af overvægtige, der uafhængigt af vores økonomiske formåen og sociale status drømmer om, at Chris MacDonald eller Jerk Langer kommer forbi og hjælper os med at bekæmpe vores fedme og livsstilssygdomme. Ikke fordi vi ønsker at komme i tv eller tror, at det vi ser i tv, er hele sandheden, men fordi vi kan se, at deres coaching rent faktisk virker.

Vi har brug for et los i røven og efterfølgende støtte og coaching til at gennemføre en kur ...

Det er min påstand, at langt de fleste af os overvægtige og/eller ramte af livsstilssygdomme ved, hvorfor og hvordan vi bør spise og motionere. Vi kender sørme også alle kurene og alle de velmente råd. Vi ved også, at de sjældent virker på den lange bane. Vi er hverken naive eller har brug for venlig vejledning. Vi har brug for et los i røven og efterfølgende støtte og coaching til at gennemføre en kur, der samtidig implementerer varige livsstilsændringer.

Kort sagt: Jeg er ikke i tvivl om, at nogle vil have stor glæde af venlig vejledning og at tage små, men usikre skridt. Men der er også mange, der ikke kommer ud af stedet, hvis ikke de tager store skridt. Den kommunale opgave er således ikke at opbygge en sundhedsstrategi efter et bestemt system eller bestemt tankegang, men at opbygge en strategi, hvor tilbuddene, i lighed med enhver anden behandling i sundhedssystemet, bør tilpasses den enkelte borgers evner og temperament.

Tid til nye tanker

Spørgsmålet er, om den opgave nødvendigvis behøver at belaste de offentlige budgetter unødvendigt. Jeg mener, det er tid til at tænke anderledes og skabe mulighed for aktiviteter, der kan supplere og aflaste de nuværende vigtige offentlige tilbud. Men jeg mener også, at det er nødvendigt at kaste et kritisk blik på de eksisterende tilbud: Matcher de overhovedet udviklingen og de borgere, der skal betjenes?

Jeg har desværre, ligesom det etablerede system, ikke den trylleformular, der kan angive den rette vej. Jeg har kun kendskab til problematikkerne på brugerniveau, men i forhold til Aarhus Kommune vil jeg gerne komme med et par forslag.

A) Læg alle Folkesundheds livsstilshold på tidspunkter, så flest muligt, også folk, der er på arbejdsmarkedet, kan deltage. Det vil i hovedsagen sige om aftenen og i weekenderne. Læg primært aktiviteterne ude i de forskellige lokalsamfund, så lang transporttid ikke er en unødvendig hindring. Mon ikke at det også vil betyde, at langt flere vil deltage i tilbuddene?

B) Det er sjældent, at det kun er den ene part i et parforhold eller en familie, der er ramt på livsstilen. Uhensigtsmæssig livsstil er et familieanliggende. Skab derfor også tilbud, hvor hele familien kan deltage, eller hvor der er mulighed for at få ungerne passet, mens mor og far dyrker motion eller lærer at lave sund mad.

C) Skab sammen med idrætsforeningerne, oplysningsforbundene, VIA University College, og hvem der ellers har lyst til at være med, nye forpligtende fællesskaber ude i lokalområderne, der fokuserer på vægttab og livsstilsændringer. Hvorfor ikke skabe et korps af frivillige sundhedsvejledere, der kan veje, måle, vejlede og coache borgerne ude i de enkelte lokalområder, men som også er i stand til at sige fra og sende videre i systemet, hvis det er nødvendigt?

D) Åbn dørene i de kommunale faciliteter for befolkningen. Langt de fleste træningsfaciliteter på f.eks. lokalcentrene står ubrugte hen efter kl. 16. Lad os skabe fællesskaber omkring disse centre, der dels kan sikre, at redskaberne ikke bliver ødelagt eller misbrugt, dels kan give borgerne mulighed for at støtte og hjælpe hinanden på vej mod en sundere livsstil.

Ovenstående er naturligvis fire ret simple forlag at implementere i en kommune som Aarhus. Som det kan ses, tror jeg på, at aktivt medborgerskab kan være en af måderne, hvorpå vi kan afhjælpe problemerne med det stigende antal af livsstilsramte borgere. Det er små og ret billige skridt på vejen mod at skabe en sundere kommune.

Jeg er enig med Vibeke Brønnum: Det er tid til at foretage ændringer i systemets formidling af de 10 kostråd. Men vi skal huske, at en kommune er til for alle borgere, og da de ikke er ens, må vi aldrig forfalde til den nemme løsning: kun at følge en retning.

Den er nemlig sjældent den rigtige for alle.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her