Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Scavenius’ yngel

Gæstfrie venligboere bliver sammenlignet med krigens tyskertøser.

De danske ”feltmadrasser” blev syndebukke: stigmatiseret, ydmyget og kronraget af en nationalkonservativ eller kommunistisk modstandsbevægelse. Arkivfoto: Tage Christensen/Polfoto

»Kulturer støder ikke sammen. De blander sig med hinanden,« citerer forfatteren Niels Chr. Grøndahl en inkluderende, humanistisk italiener i sin bog om flygtningekrisen, ”Europas ambassade”.

Vi ser i dag udstationerede danske soldater komme hjem i kister eller som traumatiserede ofre for vores kosmopolitiske militære engagementer i det fjerne. Hvor ville det være livsbekræftende også at se nogle komme hjem som nybagte fædre.

Det må også være sådan, at daværende udenrigsminister Erik Scavenius i spidsen for samarbejdspolitikerne under besættelsen har tænkt, da han imødekommende åbnede grænsen for 250.000 tyske soldater i 1940.

Men hvor kulturer blander sig i krig, opstår ofte sød musik med voldtægts- eller elskovsbørn som uskyldige ofre i det ragnarok, enhver krig efterlader.

Scavenius’ kosmopolitiske politik er historikere og politikere stadig uenige om at vurdere, men resultaterne af den er f.eks. de ca. 10.000 ”krigsbørn”, som DRK nu viser en vedkommende dokumentarserie om, ”Min mor var tyskertøs”.

Den viser, hvordan ”børns vilkår” under og efter en krig er vilkårlig, og at børnene er krigens største tabere – uanset udfaldet af krigen.

De kaldes herhjemme ”krigsbørn”, selv om Danmark ikke var i krig med Tyskland.

I Tyskland kaldes de ”Besatzungskinder”, besættelsesbørn, avlet af tyske piger og de allierede soldater, der besatte Tyskland under Det 3. Riges fald.

De danske ”feltmadrasser” blev syndebukke: stigmatiseret, ydmyget og kronraget af en nationalkonservativ eller kommunistisk modstandsbevægelse, der i afmagt over samarbejdspolitikken bekvemt kunne kaste sig over de kvinder, som havde fravristet mændene og nationen eneretten over deres kroppe.

Og ”Klippekortet” er ikke kun fortid. Det bliver stadig hevet frem mod kvinder, som er ”ulydige” mod den nationalchauvinistiske del af hankønnet, fordi de provokerer politisk ved at følge deres samvittighed i mødet med nutidens fremmede.

En hån mod kvinder

Den 5. januar 2016 vakte det opsigt, at en daværende DF-lokalformand i Nyborg, Jens Hald, sammenlignede kvindelige venligboere med ”feltmadrasserne”: »Disse venligboere udfører landsskadelig virksomhed på samme måde som de danskere, der under den tyske besættelse bød tyskerne velkommen,« skrev han på sin facebook, og videre: »Den dag det går op for den danske befolkning, at den er helt gal, skal vi klippe disse venligboere helt skaldede, som tyskerpigerne blev i sin tid«.

Sammenligningen var ment som en forhånelse af de gæstfrie venligboere, men den var også en hån mod de kvinder, der i besættelsens sidste dage og årene efter udsattes for chikane, blot fordi de tolkede samarbejdsregeringens opfordring til venlighed mod de udstationerede tyske soldater helt bogstaveligt, inviterede de spektakulære fremmede indenfor i hjemmene og fik børn med dem.

Nogle venligboere har fået deres domme for at være, ikke landsforrædere, men blot uagtsomt ulovlige ”menneskesmuglere”.

Af de ca. 50.000 tyskertøser blev kun 300 dømt for overlagt angiveri, altså ca. en halv procent.

At disse piger, helt lovligt, foretrak fremmede mænd frem for danskere, vakte naturligvis harme og hævntørst i et samfund, som var dybt forankret i nationale og patriarkalske normer og kønsroller.

De mest primitive af alle manderoller udfoldede sig – ikke med stening, som i nutidige eksotiske patriarkater – men med voldelige kvindeskænderier, der giver mindelser om gamle dages hekseprocesser.

Vi ser i dag udstationerede danske soldater komme hjem i kister eller som traumatiserede ofre for vores kosmopolitiske militære engagementer i det fjerne.

Hvor ville det være livsbekræftende også at se nogle komme hjem som nybagte fædre med resultaterne af seksuelt inkluderende kulturblandinger.

Det er usandsynligt, at fraterniseringer ikke skulle foregå, men sådanne statshemmeligheder får vi ikke kendskab til før om flere årtier, når disse udstationeringsprodukter, i lighed med danske besættelsesbørn, begynder at lede efter deres fædrene ophav i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Lort i Riis Skov
Hendrik Vilstrup, professor, Vestre skovvej 6e, Risskov
Der løber virkelig mange hunde og mennesker i skoven, og begge parter efterlader lort.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Kan kvalitet passe på 7-trinsskalaen?

Sebastian Thomassen, formand for Frit Forum Århus stud.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, AU

Debat: Lort i Riis Skov

Hendrik Vilstrup, professor, Vestre skovvej 6e, Risskov
Der løber virkelig mange hunde og mennesker i skoven, og begge parter efterlader lort.

Debat: Dobbelt op på barsel

Susan Kronborg Nielsen, folketingskandidat, hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre, Skovbrynet 13, Skanderborg
Der skal være lige vilkår for barsel uanset køn.
Aarhus' historie

Kronik: Erindringen om Aarhus kan være tyrannisk

Henrik Wigh-Poulsen | Biskop, Aarhus Stift
Om 20 år vil Aarhus blive ved med at kalde alle dem hjem, der har oplevet lykkelige år her.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Forskere: Ægtepar deler risiko for at udvikle sukkersyge
Med studiets resultater in mente bør man ikke kun kigge på individet, men også på ægtefæller og husstande generelt, når man vil opspore udiagnosticeret diabetes, lyder det fra forskergruppen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her