Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Beder-Bering-vejen på vej

Generelt om ”eksperter” kan man sige, at det er svært at finde to, der er enige.

Al den tunge trafik, som kommer fra E45, skal uden om tætbebyggede områder. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Med stor undren kan man læse i denne avis om en mand, der mener, at nu må et specielt parti da komme til den erkendelse, at eksperterne er klogere end en byrådspolitiker. Efter at have studeret alt det, der har været fremme om sagen de seneste mere end 30 år, må jeg sige, at det omvendte nok mere er tilfældet.

Generelt om ”eksperter” kan man sige, at det er svært at finde to, der er enige. Man har ligefrem fornemmelse af, at findes der to eller flere enige, står vi over for en sammensværgelse.

Ser vi konkret på det gamle projekt, der er opstået i en nok velmenende mands hoved i Amtsvejvæsenet for knap 50 år siden. Den samme velmenende mand var måske også ansvarlig for anlægget af Danmarks mest usikre vejstykke fra Løgten til Tirstrup. Et af de vejstykker i Danmark, der har krævet flest dødsulykker – og efter min mening er skyld i, at Tirstrup-lufthavnen går nedenom og hjem.

Hvorfor skal vejen linkes til Odder-omfartsvejen og landevejen mellem Malling og Beder – og således føres midt igennem den nye by ved Malling – og ikke til den nye store rundkørsel syd for Malling?

Tracéet har eksperterne i Teknik og Miljø stort set kørt videre med ”Det giver nok mindst ballade” – selvom byerne langs vokser og vokser. VVM-undersøgelsen fokuserer også på den oprindelige nordlige løsning uden at behandle de to ”sydlige” ordentligt.

Den nordlige kommer tæt på to byer og vil genere rigtig mange borgere i forhold til mere sydlige løsninger. Men, siger rådmanden Kristian Würtz, alle løsninger generer nogen.

At byrådet i 2014 vedtog en udtalelse vedr. udbygningen af Rute 26 (motorvejen til Viborg) syd for Sabroe og Mundelstrup, der nøjagtigt svarer til ovenstående – men det er altså henvendt til Vejdirektoratet (staten) og i den anden ende af kommunen. Byrådet føler sig altså hævet over eksperterne i staten – berettiget i dette tilfælde, så absolut.

Hvis byrådet nu tager konsekvensen af dette dets egne udtalelser, kan det med rette igen stille et par spørgsmål, som endnu ikke er besvaret af eksperterne. Og husk, at ingen fornuftige mennesker tror på, at B-B-vejen ikke ender som en firesporet vej!

Hvad er forskellen

Angående de skitserede linjeføringer: Hvad er forskellen i antal generede borgere ved de tre linjeføringer – hver for sig opgjort i henseende til luftforurening, støj og grundvandsrisici (husk, at den fremherskende vind er vestlig)?

Og med hensyn til den overordnede linjeføring – interkommunalt: Hvorfor skal vejen linkes til Odder-omfartsvejen og landevejen mellem Malling og Beder – og således føres midt igennem den nye by ved Malling – og ikke til den nye store rundkørsel syd for Malling?

Det sidste spørgsmål er nok det springende punkt. Al den tunge trafik, som kommer fra Odder-området og nok også Horsens pga. tilstandene på E45, vil blive tungtvejende på den nye vej, som evt. kommer. Den trafik skal så vidt muligt uden om tætbebyggede områder – og lad det blive snart.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Maj 68 er en mediemyte

Torkil Fonsmark
Slut 1960’erne var en underholdende tid. Men når yngre kolleger har udtrykt misundelse over, at de ikke levede i den tid, må man dog konstatere, at så vildt var det altså ikke.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her