Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Arbejdspladser og vækst i ”Aarhus Jutlandia Airport”

En ny lufthavn vil allerede i anlægsfasen kunne beskæftige op mod 2.000 mennesker.

Der findes ikke en bæredygtig forretningsmodel for lufthavnen i Tirstrup, mener Aarhus Transport Group. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Den nye Wilke-måling om lufthavnen, som var forsidestof i JP Aarhus 3/1, skal der nok være delte meninger om, alt efter om man spørger en af vore store, internationale virksomheder – som f.eks. Vestas eller Arla – Aarhus Universitet eller en tilfældig mand eller kvinde på gaden i Aarhus.

Det er problematisk og lidt ude af trit med virkeligheden, når rapporten baserer sig på en illusion, som ikke eksisterer, nemlig den døende nødlufthavn, Tirstrups overlevelse på længere sigt.

Svaret i målingen er derfor tilsvarende misvisende. Det er en kendsgerning, at indenfor seks år træder et EU-regulativ i kraft, som gør, at ingen lande i EU må støtte regionale lufthavne. Derved står Tirstrup alene uden tilskud fra ejerkommunerne og skal udelukkende klare sig af driften alene. Tirstrup har været milevidt fra et overskud de seneste mange år, så det er et spørgsmål, hvor længe lufthavnen vil overleve, når alle tilskuddene forsvinder fra lufthavnen.

Hvor er planen?

Meget apropos bragte JP Aarhus for nylig (21/12) en glimrende og objektiv leder, som efterspørger – igen forgæves – den forretningsmodel, som lokalpatriotiske molboer i alliance med SF’s ledelse og folketingsmedlem Leif Lahn Jensen, valgt i Grenaa, m.fl. agter at iværksætte for at frelse Tirstrup.

Alle ved, at en sådan plan ikke findes hverken i dag eller i morgen. Den lever udelukkende som en drøm på Djursland, som naturligvis ønsker at bevare arbejdspladserne, hvis antal imidlertid overvurderes i stor stil.

Op mod 5.000 arbejdspladser

ATG kan oplyse, at det ”kun” drejer sig om ca. 80-90 heltidsstillinger, hvoraf ikke alle er fra Djursland, og det bør fremhæves, at ingen af dem bliver arbejdsløse, samtlige vil – hvis de ønsker det – kunne få ansættelse i den nye internationale lufthavn ved Thomasminde, blot får de altså en smule længere til arbejdet end i dag.

Til gengæld ventes de fra start i den nye lufthavn at få selskab af op mod 2.000 nye kolleger allerede i anlægsfasen. Antallet ventes at vokse støt til 4-5.000 i løbet af kort tid.

Og regionen – inklusive Djursland – vil få stor gavn og vækst som følge af det løft, den nye lufthavn medfører i Østjylland. Vi tvivler på, at SF og kompagni i fuld alvor vil kæmpe imod denne erhvervsudvikling.

Til sammenligning er der i den succesrige og nu privatiserede Københavns Lufthavn ca. 28.000 ansatte (med de indirekte omkring 80.000). Københavns Lufthavn regnes i dag for Danmarks største private arbejdsplads. Vi nøjes som beskedne jyder med 5.000 i ”Aarhus Jutlandia Airport” – i første omgang, ganske vist.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Molslinjen sjofler Ebeltoft

Trine Gregorius | Ole Bollesen

De seneste par år har Molslinjen gradvist reduceret antallet af afgange på ruten mellem Odden og Ebeltoft.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her