Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Vores børn har ret til flere pædagoger

Politikerne på Aarhus Rådhus og på Christiansborg skal handle efter alle anbefalingerne og indføre en absolut nedre grænse for antal børn per voksen i daginstitutionerne.

Antallet af pædagoger i daginstitutionerne er historisk lavt og forældre og pædagoger opfordrer samstemmende til, at kommunerne og regeringen får lagt en bundgrænse for, hvor mange børn en pædagog maksimalt kan kere sig om. Flere pædagoger er grundstenen i gode daginstitutioner.

Det må ikke blive værre, end det er i dag. Det her er meget alvorligt, lyder advarslerne fra psykologer og forskere, som i årevis har forsket i, hvad det betyder for vores børn, at de tidligt får et pædagogisk tilbud af høj kvalitet. Der er tydelige og veldokumenterede langsigtede positive konsekvenser ved det rette antal børn per voksen.

Et gigantisk rygstød

Jo færre børn per voksen, jo mere får børnene ud af deres tid i børnehaven, og jo bedre går det dem videre i livet. Med flere pædagoger, der kan støtte det enkelte barns behov og dets udvikling, give det omsorg og nærvær, får barnet et gigantisk rygstød.

De klarer sig bedre i skolen, de får øget IQ, de får en bedre uddannelse, får bedre samarbejdsevner, større tålmodighed, de kan bedre koncentrere sig, færre bliver kriminelle, og flere får et job.

Forældre og pædagoger i Aarhus ved, at der er for få voksne. Det skal tages alvorligt, for børnenes og for hele vores samfunds skyld.

Alt er undersøgt. Flere pædagoger er lig med børn med meget bedre chancer i livet. Pædagoger og forældre har understreget vigtigheden i flere årtier, et utal af økonomiske, sociale og psykologiske studier har bevist det, og mange politikere har forstået det; de viser stigende interesse for, hvad fagkundskaben og praktikerne siger.

Nu mener vi, at politikerne på Aarhus Rådhus og på Christiansborg skal handle efter alle anbefalingerne.

En voksen til tre og seks børn

Forældre og pædagoger støtter forslaget om, at der skal være en minimumsnormering på én fuldtidsansat til tre vuggestuebørn og én fuldtidsansat til seks børnehavebørn. Det skal dog betragtes som en absolut nedre grænse og er ikke en anbefaling om, hvor mange der burde være.

Når Aarhus fremhæves som en by med høj normering, så skal man huske, at de nuværende normeringstal ikke fortæller, hvor mange pædagoger der er sammen med vores børn på stuerne.

Normeringstallet indeholder alt personale; også de, der er på orlov eller er syge, tælles med sammen med deres vikarer.

Ledere uden børnekontakt regnes med, og der fraregnes ikke tid, der bruges på ikkebørnenære opgaver. Ca. 50 pct. af pædagogernes tid involverer ikke børnene direkte. Der skelnes ikke mellem uddannet og ikkeuddannet personale.

Pædagogerne og forældrene ønsker en god bemanding på stuerne af uddannet personale, som sikrer, at vores børn oplever nærværende og dygtige voksne; voksne, som har tid til dem, og som understøtter børnenes leg, trivsel, læring og udvikling.

Forældre og pædagoger i Aarhus ved, at der er for få voksne. Det skal tages alvorligt, for børnenes og for hele vores samfunds skyld.

Det første skridt er lovsikrede minimumsnormeringer. Også i Aarhus ville børnene få mærkbart flere pædagoger omkring sig, hvis den nedre grænse bliver en realitet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her