Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

To afgørende fejl ved Bering-Bedervejsprojektet

Bering-Bedervejen (BBV) vil være her om hundrede år. Miljøet vil aldrig komme af med den.

Når Aarhus er vokset til de forventede 800.000 indbyggere, vil BBV være vokset til en seksspors motorvej – og med en Kattegat-forbindelse i nærheden vil trafikbelastningen måske blive landets højeste.

Derfor må vores beslutninger være mere fremtidssikrede, end der er lagt op til på det nuværende grundlag.

Vil svine vandmiljøet

Det langsigtede først: Motorvejen skal gå uden om den grundvandsfølsomme tunneldal omkring Giberåen. A-linjen kommer til at svine vandmiljøet især vest for Mårslet. Det er fordi VVM-undersøgelsen har forudsat linjeføringer inden for tunneldalens vandskel. Det er det, Aarhus Vand nu i mange år har kørt kampagner imod; forurening af grundvandet med menneskeskabt gift – også det fra bilers færden.

Det kortsigtede: Den siddende forsamling af folkevalgte i byrådet synes at hælde til en linjeføring tæt ved nybyggede boligarealer og unikt for Mårslets vedkommende – en idrætsplads, kommunens største skole og en snarlig opført multihal med tilhørende udendørs aktiviteter. Det giver megen støj og forurening med den fremherskende vind især.

A-linjen kommer til at svine vandmiljøet især vest for Mårslet.

For at gøre det helt slemt, vil man opføre en 4,5 meter høj dæmning over Giberåen – med de følsomme udendørsaktiviteter lige ”i fronten af nedfaldsområdet” for de værste partikler og giftige gasarter – og optimerende nedsivningen til grundvandet i og omkring Giberåen.

A-linjen skal droppes

”Kortsigtet” betyder, at forureningen fra bilerne måske om 20-30 år vil være reduceret en smule pga. ”renere” motorer og mindre dækslid.

Anbefaling: A-linjen tages af bordet. Det er ikke teknisk muligt at begrænse forureningen af den luft, der rammer skole og idrætsanlæg inkl. multihal i Mårslet.

VVM-undersøgelsen laves om til at indbefatte linjeføringer uden om den følsomme tunneldal under Giberåen.

Det vil ikke være muligt at optimere drikkevandsproduktionen eller naturens udfoldelse i form af et planlagt beskyttet vådområde vest for Mårslet med en så stor og voksende trafikåre inden for tunneldalens vandskel.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Præcisering om letbanen til Harlev
Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
Letbanen skal naturligvis ikke ødelægge midtbyen i Aarhus, når banegården er flyttet til Firkløveret, så ligger skinnerne klar fra Aarhus H ud til Brabrand. Herfra skal de blot videreføres til Harlev.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.

Debat: Præcisering om letbanen til Harlev

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
Letbanen skal naturligvis ikke ødelægge midtbyen i Aarhus, når banegården er flyttet til Firkløveret, så ligger skinnerne klar fra Aarhus H ud til Brabrand. Herfra skal de blot videreføres til Harlev.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her