Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kommunen er ikke sin opgave voksen

Kommunens manglende overblik over trafik og parkeringsproblemer er åbenlyst for de fleste.

Vi vil i Højbjerg ikke have øget trafik på Oddervej og de små villaveje, og vi undrer os over, at et socialdemokratisk ledet byråd skal tækkes en privat bygherre på bekostning af de mange borgere, der får generne at føle langt, langt ud i fremtiden. Arkivfoto: Carsten Ingemann

Kære Jacob Bundsgaard. Ja, undertegnede stemte ved seneste kommunalvalg på dig personligt og dermed din byrådsgruppe, idet jeg syntes, at I skulle belønnes for at have lyttet til borgerne i vores del af kommunen.

I havde tilkendegivet, at projektet Højbjerg Plads skulle gentænkes og borgerne inddrages i en ny beslutningsproces. Stor var da vores glæde over, at det demokrati, som vi følte os som en del af, fungerede i praksis. Vi havde lagt et særdeles stort og seriøst arbejde i det med mange, mange timers arbejde ved siden af familie og normale job. Indsigelsesperioden faldt lige oven i alle de der småferier i foråret, og mange af os måtte opgive de sædvanlige aktiviteter, selv om vejret var strålende. Men vi følte, at det var det værd.

Hvordan kan det komme bag på kommunens fagfolk, at der bliver mere trafik af privatbiler, busser med skolebørn og pensionister fra store dele af landet til det nye og flotte Moesgaard Museum?

I laaang tid hørte vi intet, indtil lige her tæt op til jul. Pludselig erfarede vi, at nu midt i juletravlheden skulle vi igen til at melde afbud til diverse arrangementer for at undersøge et nyt projekt med kun meget sparsomme oplysninger tilgængelige og med de sædvanlige arkitektskitser med stor vidvinkeleffekt, således at byggeriet så flot og harmonisk ud ved første øjekast.

Indsigelsesfrist: den 17. december ...!

Men oh, ve ... Ved nærmere granskning viste det sig, at byggeriet er meget større end det tidligere skitserede og langt over dobbelt så stort som det tilladte i kommuneplanen. Hvad skal man så egentlig med en kommuneplan?

Aftaler gælder ikke længere

Vi erfarede også til vores rædsel, at der nu efter kommunalvalget er kommet nye folk på diverse poster, og at det, som vi var blevet lovet, ikke længere gælder.

Altså, hvis det vedtagne ikke lige passer ind, laver man da bare om. Voila – problemet løst. Og send kun det allermest nødvendige jf. loven ud til de der irriterende borgere – og husk at lægge indsigelsesfristen på besværlige tider af året. Kør dem trætte.

Ja, sådan ser det ud for os almindelige borgere her fra den sydlige del af byen.

Og hvordan kan det komme bag på kommunens fagfolk, at der bliver mere trafik af privatbiler, busser med skolebørn og pensionister fra store dele af landet til det nye og flotte Moesgaard Museum? Det er jo meningen med det nye museum.

Over alle bjerge

Skidt med trafikproblemer på Oddervej, nabogener, børns trafik på tværs af det hele osv. Jamen, det kan jo også sagtens være, at du og mange andre i byrådet er over alle bjerge, når konsekvenserne af jeres beslutninger går op for den brede befolkning, og vi virkelig skal til at leve med det i hverdagen.

Vi kan kun på det kraftigste advare alle borgere i kommunen. Gransk jeres lokale kommuneplan og vær på vagt.

Man kan også nævne Bispetorvet, der igen skal til at stå tomt de fleste dage af året.

Kommunens totalt manglende overblik over trafik og parkeringsproblemer i byen er åbenlyst for alle almindelige mennesker og forretningsdrivende. Du, Jacob Bundsgaard, er tidligere citeret for frejdigt at udtale, at »så må bilisterne bare køre en anden vej«. What ...?

Se nu også Latinerkvarteret, der måske står foran at få smadret sin charme med et parkeringshus og evige bilkøer. Tankevækkende er det da også, at det er samme bygherre, Claes Remien, der ligesom i Højbjerg står for dette makværk af en idé.

Vi vil i Højbjerg ikke have flyttet kryds, have et ekstra supermarked eller andet, der øger trafikken på Oddervej og de små villaveje, og vi undrer os såre over, at et socialdemokratisk ledet byråd skal tækkes en privat bygherre på bekostning af de mange, mange borgere, der får generne at føle langt, langt ud i fremtiden.

Trafikken vokser og vokser

Som beskrevet i denne avis tidligere, flytter store firmaer til omegnskommunerne, da det hverken er til at komme frem eller tilbage for leverandører, kunder og ansatte. Og så mangler endda flere tusinde mennesker endnu at komme på plads på havnearealerne. Seriøse undersøgelser har vist, at trafikken inden for en overskuelig årrække vil stige med 60 pct. i Aarhus-området. I øvrigt kan man næsten heller ikke komme frem på cykel i myldretiden.

Vi oplever ganske enkelt ikke, at kommunen er sin opgave voksen, og vi er vist en del, der kunne have ønsket, at vi havde sat vores kryds et andet sted ved kommunalvalget.

Kære Jacob Bundsgaard: Vågn op, se realiteterne i øjnene og gør noget. Lyt til byens borgere og dine vælgere. Det er dig, der er borgmester.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Fleksjobbere i klemme
Af Michael Bjørnbak Martensen, journalist/fotograf , Keldbjergvej 14A, Sporup
MIN sag kort: Jeg blev ansat i Sundhed & Omsorg 15/4 2008 med en klar lønaftale, som sundhedschef Christine Kousholt efter cirka en måned ikke kunne opfylde efter at have konfereret med personaleafdelingen.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her