Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Spil ikke hasard med mit barnebarns liv

Vores barnebarn har kræft og immunforsvaret er i bund. Alligevel ligger han på stue med andre børn.

Vi er dybt chokerede. Vores barnebarn, som lige er fyldt seks år, fik i midten af september konstateret en aggressiv form for kræft. Han er i en højrisikogruppe og skal først gennemgå en meget hård kemokur, før kræftknuden kan fjernes operativt. Dernæst følger diverse andre behandlinger. Han er nu i gang med den tredje kemokur allerede, og hans immunforsvar er helt i bund.

Når vi besøger ham – uanset om det er hjemme eller på hospitalet – foregår det uden smykker, nyvaskede og med rent tøj, så vi minimerer risikoen for smitteoverførsel, ligesom vi ofte spritter hænder.

Til vores store forargelse er han under denne kemokur anbragt på stue med en pige og hendes mor. Pigen har ikke kræft eller nedsat immunforsvar. Derfor har de selvfølgelig ikke kendskab til hygiejne og overser selv de simpleste hygiejniske principper til fare for vores barnebarn.

Både drengens forældre og personalet er rasende (sygeplejerskens udtryk) over, at der ikke er en ledig enestue til vores barnebarn. Pga. besparelser er børneafdelingen for de kræftramte børn sammenlagt med børneafdelingen for børn med visse andre sygdomme. Derfor færdes han også uden for stuen blandt børn med forskellige sygdomme. Igen med risiko for smitte.

Der ofres millioner af kroner på at behandle børnene, samtidig med at man forsømmer at give dem de bedst mulige betingelser for helbredelse. Det er mildest talt bekymrende og uforståeligt at de, der har truffet en så tåbelig beslutning, ikke ser, at det fordyrer behandlingen endnu mere, fordi børnene får tilbagevendende infektioner, der kræver behandling under indlæggelse. I værste fald kan det koste liv.

Det synes, som om logikken i det danske samfund er forsvundet, mens kroner og ører har indtaget pladsen som det vigtigste. Alligevel ruller kronerne lystigt pga. manglende konsekvensberegninger.

Det burde være logisk ikke at udsætte disse meget sårbare børn for yderligere smitte. I stedet vælger I at spille hasard med mit barnebarns liv.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: EU-romantisk idealisme

Henrik Ræder Clausen
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her