Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

En psykiatriplan II uden varig finansiering er faktisk uacceptabelt

Jeg ved det, jeg virker måske utaknemlig, sur og frustreret. Sidstnævnte kan jeg ikke løbe fra. Frustreret over, at patienter, pårørende og medarbejdere i psykiatrien ikke er blevet hørt – igen.

Vi prioriterer psykiatrien, siger de i regeringen. Vi giver over 2 mia. kr. til psykiatrien, siger de. Vi laver en psykiatriplan, siger de. Men I får kun pengene til låns … for mere prioriterer vi det nu heller ikke.

Og forresten, vi har hørt jer alle sammen, men vi laver vores egne ”geniale” idéer. Vi har f.eks. givet penge til selvkonstruerede ”særlige senge”. At en stor del af disse senge står tomme, fordi kravene for at blive indlagt er for snævre, forholder vi os ikke til i regeringen. Vi har nemlig gjort noget!

Det nye finanslovsforslag giver penge til psykiatrien. Men hvor meget? 100 mio. kr. eller 2,1 mia. kr.? Begge tal er både korrekte og forkerte.

Der afsættes 100 mio. kr. permanent årligt til et løft af psykiatrien på finansloven. Dertil skal lægges de 200 mio. kr. årligt, der allerede er afsat ved økonomiaftalen med regionerne. Så 300 mio. kr. i permanente midler. I finanslovsforslaget vil der blive afsat yderligere 235 mio. kr. årligt til psykiatrien i forbindelse med udmøntning af satspuljen 2019. Her taler vi om midlertidige midler i fire år.

Lægger vi alle disse tal sammen, når vi 535 mio. kr. årligt svarende til 2,14 mia. kr. til psykiatrien i alt de næste fire år.

Der er i dag et underslæb på omkring 1,5 mia. kr. årligt, så 535 mio. kr. fylder på ingen måde hullet. Vi ved heller ikke, om de 235 mio. kr. årligt fra satspuljen bliver permanente midler – eller om de udløber om fire år.

De seneste par år er det kun en lille del af satspuljebevillingerne, der er blevet permanente.

Det er ikke ambitiøst med 100 mio. kr. på finansloven og 200 mio. kr. ved økonomiforhandlingerne med et efterslæb på 1.500 mio. kr. De sidste satspuljemidler blev ikke permanente efterfølgende, og at lave en psykiatriplan II, hvor kun omkring halvdelen er varigt finansieret, er faktisk uacceptabelt!

Men nu kan regeringen sige, at de har gjort noget, og ved de kommende forhandlinger i regionen kan man også sige, at regeringen jo har givet til psykiatrien, så I må jo være glade og taknemlige.

Undskyld mig, men jeg er altså ikke glad og taknemlig for almisser og lån. En langsigtet investering i mennesker ville jeg derimod blive glad for.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen
Kommentar
Debatindlæg

Debat: V: Drop ny etape af letbanen

Bünyamin Simsek (V)

Debat: Voksenhandicap i Aarhus Kommune skraber bunden

Gert Landergren Due
Opsigtsvækkende historie i JP Aarhus viser konsekvenserne af kommunens lave prioritering.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Ros til stolen, der giver Aarhus en millionbesparelse: »Jeg kan være mig selv«
Aarhus Kommunes sparekatalog foreslår implementeringen af en ny bade- og hygiejnestol på kommunens plejehjem, hvilket skal give en besparelse på 5,3 mio. kr. Inden forslaget er vedtaget, møder stolen stor ros. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her