Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Advarsel mod diskriminerende skolestruktur

Med den nye skolestruktur kastet op i luften, med stor usikkerhed om, hvor den lander, er der desværre stærke politiske røster i Aarhus Byråd, der vil pålægge børn og forældre i vestbyen lige netop dét, som forældre i resten af byen med stort held har protesteret imod. Der er dermed fare for en ny skolestruktur med et stærkt diskriminerende indhold, hvilket vi i Enhedslisten vil advare kraftigt imod, og som vi tager stærkt afstand fra.

En tsunami af bekymring, kritik og protester fra forældre i Aarhus har fået rådmand og andre politikere til at ryste i bukserne og droppe planen om ny skolestruktur, hvor distriktsskolen skulle afgå ved døden. Men et flertal i byrådet – ikke Enhedslisten – har jo skrevet under på aftalen om udsatte boligområder, der betyder, at dette netop skulle indføres.

Vi vil på det kraftigste advare imod, at man alene i vestbyen indfører det, som man ikke ønsker i resten af Aarhus.

I Enhedslisten mener vi, det er afgørende vigtigt med den nære folkeskole, hvor forældre, børn og personale kan have et godt, frugtbart og tillidsfuldt samarbejde om børnenes skolegang. Så vi har stor forståelse for de mange forældreprotester. Men for os gælder dette i hele Aarhus og altså også i vestbyen.

Vi ser nu, at flere politikere i byrådet arbejder for at indføre, alene i vestbyen, hvad forældrene i resten af byen ikke ønsker og med held har fået stoppet. De borgerlige partier vil lukke skoler i vestbyen, som ellers udviser gode resultater, og de vil sprede eleverne over hele resten af Aarhus. Dette vil indebære, at endnu flere børn herfra skal busses rundt i kommunen, hvilket har vist sig at have meget ringe eller ingen effekt, og som Enhedslisten har foreslået afskaffet.

Vi vil på det kraftigste advare imod, at man alene i vestbyen indfører det, som man ikke ønsker i resten af Aarhus. Det vil være direkte diskriminerende og føre til stor utryghed blandt børn og forældre i vestbyen.

Under forhandlingerne om aftalen om udsatte boligområder foreslog Enhedslisten, at der bygges en ny skole i Gellerup-området i forbindelse med områdets udvikling. Men vores forslag om en skole dér blev afvist i forhandlingerne.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her