Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Færre regler betyder flere i arbejde

Der skal ryddes op i uigennemskuelige og ulogiske regler, så endnu flere kommer i arbejde.

I 2015 formulerede statsminister Lars Løkke Rasmussen fire pejlemærker, der skulle danne rammerne for regeringens arbejde. Et af disse pejlemærker handlede om, at færre personer skulle forsørges af det offentlige, og sådan er det også gået.

Siden Venstre overtog regeringsansvaret i 2015, er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet med over 50.000, der er skabt 145.000 nye private arbejdspladser, og beskæftigelsen er nu den højeste i danmarkshistorien. Denne fremgang har vi også mærket her i Østjylland. Siden valget er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Østjylland steget med mere end 25.000. Det kan vi godt være stolte af.

Men vi er ikke i mål. I Venstre ønsker vi, at endnu flere bliver en del af vores arbejdende fællesskab. I dag bliver arbejdssøgende mødt af en mur af uigennemskuelige og ulogiske regler, der både besværliggør processen for virksomheder og for den enkelte jobsøgende. Dette ønsker vi at gøre op med. Vi ønsker, at der skal være mere frihed, færre regler og flere i arbejde.

Derfor har vi indgået en aftale, der skal forenkle beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad sikrer, at flest muligt kommer i arbejde, og at danske virksomheder får den arbejdskraft, de har brug for.

Med aftalen sikrer vi, at flere regler gøres ens på tværs af målgrupper. Vi sikrer, at virksomhederne får bedre forudsætninger for at tage aktiv del i beskæftigelsesindsatsen. Og vi sikrer færre og mere enkle proceskrav, som giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte.

Vi forenkler nu beskæftigelsesindsatsen for at hjælpe flest muligt væk fra offentlig forsørgelse og i arbejde. Venstre er danskernes garanti for høj beskæftigelse, velstand og velfærd. Vi ønsker at sikre, at det bliver ved med at gå godt – både i Østjylland og i resten af Danmark.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Forslag til et højhus på Hængslet igen

Søren Møller
Hvorfor lytter ingen til det gennemarbejdede forslag til en smuk måde at bebygge Hængslet, som Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet?

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her