Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Jeg holdt motorcyklisten i hånden, talte til ham og forsøgte at fastholde ham i øjenkontakt

Jeg er trist og fortvivlet over, at ledelsen af byen Aarhus ikke påtager sig det ansvar og gør noget ved de mange ulykker, vi har på vejen.

Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

Jeg har tænkt meget over, hvad vinklen på denne kronik skal være, da situationen og oplevelsen, jeg refererer til, er enormt følsom, sårbar og har mange involverede. Jeg kunne skrive om, at vi skal huske at leve livet, mens vi har det, at vi skal passe på hinanden i trafikken og køre ordentligt, eller at jeg bor på en stærkt trafikeret skolevej (zone 50 km/t.), hvor bilisterne ofte kører op mod de 80 km/t., da vejens karakter indbyder til det, og hvor man nu har tænkt sig at bygge et kæmpe byggemarked. Det betyder, at vejen skal til at huse store lastbiler og endnu flere biler. På en skolevej. En skolevej.

Jeg er trist og fortvivlet over, at ledelsen af byen Aarhus – dem med ansvaret for trafiksikkerheden og helhedsplanen for vores by – ikke påtager sig det ansvar og gør noget ved de mange ulykker, vi har på vejen.

Men jeg vælger at skrive om hjælpsomhed, samarbejde, sammenhold og næstekærlighed.

Forleden aften skete det desværre igen. Det er tredje ulykke i krydset ud for vores indkørsel. Det er fjerde ulykke i alt på vores vej – indenfor det seneste år.

Lyden. Lyden af motorcyklen, der ramte bilen. Et kort, stumpt brag, glas, der blev splintret, efterfulgt af stilhed. Larmende stilhed.

Vi var flere naboer, der løb alt, hvad vi kunne, for at komme ud at hjælpe. Den ene nabo fik skabt sig et overblik over situationen og uddelegerede opgaverne, så vi kunne få stoppet omfanget af skaden. Én ringede 112, nogle blokerede trafikken, nogle tog sig af den enormt chokerede og lettere fysisk tilskadekomne person, som sad i den påkørte bil. Min nabo og jeg hjalp motorcyklisten, der lå stille på vejen.

Vi hjalp alle hinanden med de to impliceredes helbred for øje. Jeg holdt motorcyklisten i hånden, talte til ham, forsøgte at fastholde ham i øjenkontakt. En sygeplejerske kom tilfældigt forbi og tog over med den ekspertise, hun har. Ambulanceredderne, lægerne, politiet og os på vejen. Vi hjalp alle hinanden.

Danskerne i undersøgelse: Cyklisterne er farligere end bilisterne i trafikken

Ulykken viser endnu en gang, at alle os beboere på vejen står sammen og hjælper med alt, hvad vi har. Vi samarbejdede om at redde liv, og forhåbentlig har vi gjort en forskel, så de psykiske og fysiske skader, begge parter får med sig fra ulykken, er blevet mindsket.

På trods af omstændighederne er jeg rørt og taknemmelig over, hvordan vi stod sammen. Men jeg er også trist, fortvivlet og bekymret.

Bekymret for de to implicerede i ulykken. Jeg har brug for at vide, hvordan de har det. Jeg sender de kærligste tanker til dem.

Jeg er trist og fortvivlet over, at ledelsen af byen Aarhus – dem med ansvaret for trafiksikkerheden og helhedsplanen for vores by – ikke påtager sig det ansvar og gør noget ved de mange ulykker, vi har på vejen. Skolevejen.

Hvor mange ulykker vil I have, inden I gør noget ved forholdene? Hvor mange mennesker skal komme til skade – i værste fald miste livet?

En ting er sikkert. Vi, ikke kun på vejen, men i hele Brabrand, vil fortsat stå sammen, hjælpe hinanden og kæmpe for hinandens sikkerhed og en sikker vej. Ikke kun for byens børn, men for alle, som færdes på og krydser vejen mange gange om dagen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her