Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.

Helhedsplanen for Himmelbjerget deler vandene. Foto: Steen Ulnits

Tak til lektor Anders Hougaard for indlægget i JPA 19/6, hvor Skanderborg Kommunes turistpolitik og "helhedsplan" for Himmelbjerget blev kritiseret for at være »en omgang lammende fantasiforladt øregejl«.

Så sandt, for Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse, der formentlig kun vil forvirre og provokere de mange velmenende gæster og turister, der året rundt frekventerer dette traditionsrige og ærkedanske fælleseje.

Dette klenodie skal vi alle fremdeles værne om og bevare, gerne nidkært, eftersom visse kolde hjerner i Skanderborg Kommune åbenbart ikke kan se Søhøjlandets skønne nestor for bare træer og lyngklædte bakker.

Himmelbjerget er jo smukt i sig selv og al sin enkelhed, og så er det ovenikøbet frit tilgængeligt og uden entré, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.

Men publikum tiltrækkes selvfølgelig også af rimelige p-forhold, en fin legeplads og pæne toiletter, foruden de gode gamle boder med souvenirs, ikke at forglemme boden med is og pølser. Desuden forefindes der et hotel med restaurant og cafeteria, mens den medbragte mad kan nydes ved borde og bænke. Eller på græsplænen, hvor børn og voksne også kan lege og tumle rundt sammen. Hvis der altså ikke lige holdes arrangementer med musik og sang, amatørcirkus, veteranbiltræf, gudstjeneste eller grundlovsmøde osv.

Himmelbjergets helhedsplan: Lammende, fantasiforladt øregejl

Himmelbjerget er med sit smukke gamle tårn og bronzebuster af fordums hædersmænd naturligvis mærket af tidens tand og slitage. Men det er på den pæne måde, som de fleste turister elsker og ikke vil undvære, fordi hele herligheden udstråler sammenhængskraft og danskhed i en ellers så splittet og urolig verden.

Og dette klenodie skal vi alle fremdeles værne om og bevare, gerne nidkært, eftersom visse kolde hjerner i Skanderborg Kommune åbenbart ikke kan se Søhøjlandets skønne nestor for bare træer og lyngklædte bakker.

Til eftertanke, så skrev "grundlæggeren" af Himmelbjerget, digteren Steen Steensen Blicher, i året 1836 således følgende i sin novelle "Himmelbjerget":

»Rejs! Rejs selv til Himmelbjerget, og see! Men du, som maaske har staaet på Toppen af Brocken, eller Dole eller St. Bernhard, smiil ikke, fordi jeg gjør så stort Væsen af vort stakkels lille Himmelbjerg! Det er dog det største, som jeg og de fleste af mine Læsere have seet - hvad for dig er Smaat, er stort for os.«

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her