Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Aarhusianerne bliver vildført om kulturhovedstaden

Arkivfoto: Per Bille

Det har været som at slå vand på en gås, når man forsøgte at råbe borgerne op og få dem til at sætte spørgsmålstegn ved de tal, som de har fået smækket i synet de sidste syv-otte år om den berigelse, det ville være og blev for Aarhus, at byen blev europæisk kulturhovedstad i 2017.

Uanset nok så veldokumenterede fremlæggelser af at ikke en eneste af de to byer, som hvert år siden 1985 har været kulturhovedstad, 64 i alt, har kunnet bryste sig af eller tilkendegivet at have haft succes med kulturbyværtskabet, ja, så er alle fremlæggelser fejet af bordet.

Den 7. juni 2018 fremlagde programmet ”Detektor” en rapport udarbejdet af flere eksperter, som viste, at de tal, som aarhusianerne kunne læse og høre om i medierne i april 2018, om hvilket fantastisk år det havde været for Aarhus at være kulturhovedstad i 2017, ikke holder – med andre ord er fri fantasi.

Tallene og rapporten, som der henvises til, og som ikke holder, som der siges, blev offentliggjort i april 2018 og beskrev den kæmpe succes, det havde været for Aarhus at være kulturhovedstad i 2017. Det var tal, som konsulent- og ingeniørfirmaet Cowi havde fundet frem til, og rapporten var bestilt og betalt af Fonden Aarhus 2017, der har netop borgmester Jacob Bundsgaard (S) som formand, og dagen efter, at omtalte bestilte rapport blev fremlagt, udtalte JB (24/4) til medierne sig selvrosende om den succes, det havde været for Aarhus at være kulturby 2017.

Igen var eventyret om ”Kejserens nye klæder” blevet til virkelighed.

Allerede i 2012 lod byrådet i Aarhus sig spænde foran Cowis udlægning af, hvilken succes det ville blive for Aarhus at blive valgt som europæisk kulturhovedstad i 2017. Og i en dengang bestilt rapport af daværende kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) kunne borgerne læse om, hvilken kæmpe succes det ville blive for Aarhus både turistmæssigt, jobmæssigt og økonomisk, og pudsigt er det, at de i 2012 bragte tal af Cowi matcher de tal, som Cowi oplyser i deres rapport seks år senere i april 2018 og efter afholdelsen af Aarhus som kulturby i 2017.

Men tallene er massivt overvurderede, fastslår eksperterne, men selvfølgelig ønsker Jacob Bundsgaard ikke at kommentere over for ”Detektor”, og hans medsammensvorne tidligere direktør for Fonden Aarhus 2017 Rebecca Matthews skal heller ikke nyde noget her.

Borgerne i Aarhus bliver vildført helt utilstedeligt, og utroligt at de samme kan få lov til det uden at blive draget til ansvar.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Seneste nyt
Annonce
Anmeldelse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her