Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Når karakterer gør mere skade end gavn

Hvis skolen vedbliver at svinge karaktersvøben, opnår den kun, at begrebet stress også føres ind i barnets verden.

Tegning: Martin Frøsig


Tak til Heidi Bank, byrådsmedlem (V), Aarhus, og Peter Sporleder, byrådsmedlem (V), Aarhus, fordi de taler børnenes sag i deres indlæg med overskriften ”Karakterfri hverdag i folkeskolen” (JP Aarhus 5/6).

Det er ønsket om at få skabt en bedre hverdag for vores børn og unge og gøre dem mere robuste, der er motivationen for Heidi Bank og Peter Sporleders overvejelser om karakterfri klasser.

Det er der desværre også i høj grad grund til, når vi hører om, hvor mange børn der mistrives, både i hjemmet og i skolen. For dem er karakterer en ekstra bekymring i hverdagen og gør mere skade end gavn.

Ifølge Heidi Bank og Peter Sporleder er idéen til en karakterfri skole ikke ny. I 2014-15 begyndte et forsøg på Odder Gymnasium med en enkelt klasse, og året efter udvidede Venstres daværende undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, forsøgene.

Heidi Bank og Peter Sporleder slutter med den interessante oplysning, at de positive effekter fra gymnasierne er mange, og at der er meget at vinde ved at se på, om folkeskolerne kan få nogle af de samme positive effekter. Men det fremgår også af deres indlæg, at det for dem ikke handler om en skole uden årskarakterer og standpunktskarakterer, men om en karakterfri hverdag.

Som et kuriosum kan jeg tilføje, at netop den 11. juni for 54 år siden bragte Jyllands-Posten nedenstående, som var mit første læserbrev i avisen! Det handlede også om karakterer i folkeskolen og var et svar til en mor:

Karakterer i de yngste klasser:
Hvem vil føre begrebet stress ind i også barnets verden?

En lærerinde og mor slutter sig i nedenstående helt og fuldt til Inger Berg Andersen, som forleden gik ind for afskaffelse af karaktergivning, i det mindste i skolens yngste klasser:

»Kære Inger Berg Andersen!

Hvor Deres indlæg om karaktergivning dog glædede mig, for jeg var faktisk lige ved mismodigt at slå mig til tåls med, at alle forældre var tilhængere af karakterbøger.

For nylig deltog jeg i et forældremøde for forældre til børn i 5. klasse. Jeg ville meget gerne have hørt forældrenes mening om de karakterbøger, som skolen indførte for et par år siden, men ingen ville rigtigt udtale sig herom. Derfor gik jeg ud fra, at forældrene fandt, at det var en såre god og nyttig foranstaltning. Eller så jeg i forældrenes øjne en rest af barndommens skræk for at sige læreren imod? Det kan selvfølgelig også tænkes, at forældrene, som selv er flasket op med karakterbøger, synes, at det nu engang hører sig til som et bevis på, at man da har gået i skole, hvis nogen skulle være i tvivl!

De spørger, om det er et forældrekrav. Ja, fra de forældre, som på forhånd ved, at deres børn vil få gode karakterer! Men i det store og hele er det lærerne, som anser karakterbøgerne for det eneste saliggørende. Jeg er vist nok den eneste af en lærerstab på 15, som er imod karakterbøger, og det billede skal nok være typisk for de fleste skoler landet over. Det siger Dem sikkert en hel del om lærernes indstilling til spørgsmålet.

Virksomheder ærgrer sig over 12-talsfest: Vi kan ikke skelne

Både som lærerinde og som mor synes jeg, ligesom De, at karaktergivning let fører til åndshovmod, som er en vederstyggelighed. At karakterbøger skulle anspore eleverne, tror jeg heller ikke. Deres udvikling bestemmer trods alt, hvad de kan præstere.

Man må også betænke, hvor mange spekulationer lærere har, når de skal give karakterer. Dr. Jens Kruuse foreslog engang – i spøg – at man indførte en skala med kun tre trin: godt, jævnt, skidt.

Vi kan more os over det, men der var i grunden megen sandhed heri, for når man ser lærere sidde og bide negle over, om de skal give en elev mg- med en pil op eller ned, må man tage sig til hovedet og spørge, om det er tal eller mennesker, læreren er kaldet til at arbejde med.

Vi kan måske ikke undvære karaktergivningen i eksamensafdelingen, men også kun her hører den hjemme – absolut ikke i de små klasser og heller ikke i 8. og 9. klasser, hvor den efter min mening ligefrem er en parodi.

Hvis skolen vedbliver at svinge karaktersvøben, opnår den kun, at begrebet stress også føres ind i barnets verden, og mon skolen virkelig tør tage skylden herfor?«

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Karakterfri hverdag i folkeskolen
Heidi Bank, Peter Sporleder
Ønsket er at få skabt mere robuste børn og unge. Børn og unge, der bygges op af hverdagens små sejre.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.

Debat: V: Drop ny etape af letbanen

Bünyamin Simsek (V)
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her