Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Havbrug har et stort vækstpotentiale

I Danmark har vi et stort potentiale for at øge produktionen i akvakultur, og der er gennemført flere politiske initiativer, som skal bane vejen for vækst i både landbaserede anlæg og havbrug.

I 2016 havde de danske havbrug et samlet driftsresultat på ca. 57 mio. kr. svarende til et afkast på ca. 17 pct. Arkivfoto: Dansk Akvakultur


Jeppe K. Hansen (JKH) fremfører i JP Aarhus i slutningen af maj flere forkerte påstande om havbrug, som jeg må tilbagevise. Men først er det væsentligt at få de generelle fakta om akvakultur og havbrug helt på plads.

EU-Kommissionen fremhæver, at akvakultur bidrager til at lette presset på vilde fisk i forbindelse med opfyldelsen af det voksende behov for fisk. Uden fiskeopdræt ville der ikke være nok fisk til at brødføde verdens befolkning. Det ville betyde, at vi måtte fange flere fisk fra havene og dermed sætte bestandenes langsigtede bæredygtighed over styr. Faktum er, at akvakultur overstiger den naturlige fiskebestand som hovedkilde til fisk og skaldyr. Dette afspejler overgangen på land med udviklingen fra jagt til opdræt.

Havene tegner sig for næsten halvdelen af jordens biologiske produktion, men kun 2 pct. af vores kalorieindtag og 15 pct. af vores proteinindtag kommer fra havet. En ny videnskabelig EU-rapport "Mad fra havet" peger på, at der er et stort vækstpotentiale i marin akvakultur, herunder havbrug.

EU-Parlamentet har vedtaget en ny betænkning om akvakultur, hvor der også peges på behovet for at øge produktionen i akvakultur og havbrug.

Vi har traditionelt et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv, fiskere, havne m.v., og vi ønsker, at debatten om vores fødevareproduktion skal foregå på et ordentligt og sagligt grundlag. Derfor tager vi også gerne et møde med Havbrugsgruppen Ebeltoft, så vi kan drøfte fordele og udfordringer ved en moderne fødevareproduktion på havet.

I Danmark har vi et stort potentiale for at øge produktionen i akvakultur, og der er gennemført flere politiske initiativer, som skal bane vejen for vækst i både landbaserede anlæg og havbrug.

Etablering af otte nye havbrug i de åbne havområder i Kattegat rummer et potentiale på op mod 24.000 tons fisk. Det er uklart, hvordan JKH når frem til, at der skal etableres 70 havbrug i de indre danske farvande.

JKH påstår, at vi har orkestreret et stort antal ansøgninger i Kattegat for at lægge politisk pres på regeringen. Påstanden er grebet ud af det blå. Vi er vidende om, at vores havbrugsmedlemmer står bag syv ansøgninger.

Rådgivnings‐og forskningsinstitutionen DHI konkluderer, at nye havbrug i Kattegat ikke vil påvirke hverken vandkvaliteten eller vandområdernes økologiske tilstand. Miljøstyrelsen vurderer, at udledninger fra nye havbrug i Kattegat ikke vil hindre god miljøtilstand. Påstanden om miljøkatastrofe er en ren skræmmekampagne.

Som følge af en lovændring kan der stilles vilkår om, at mertilførsel af næringsstoffer til vandområder skal kompenseres. Der vil derfor ikke som følge af nye havbrug ske en mertilførsel af næringsstoffer til vandområder, som indebærer en forringelse af tilstanden i de enkelte vandområder.

Miljøstyrelsen har anslået, at der vil blive etableret fire nye havbrug med kompensationsopdræt frem til 2020. Styrelsen har endvidere antaget, at hvert havbrug skal kompensere for 40 pct. af den udledte kvælstof, og at det vil kræve et areal på i alt ca. 1,78 km2 til kompensationsopdræt.

I Danmark har vi ikke problemer med lakselus. Det fremgår af en videnskabelig risikovurdering fra DTU-Vet, DTU-Aqua og KU-SUND.

Debat: Dansk Akvakultur vildleder befolkning og politikere om havbrug

I 2016 havde de danske havbrug et samlet driftsresultat på ca. 57 mio. kr. svarende til et afkast på ca. 17 pct. Det afspejler, at forbrugerne værdsætter den høje kvalitet af fisk og rogn fra danske havbrug. Det er vi stolte over, og vi glæder os også over, at sektoren bidrager med ca. 400 arbejdspladser.

Vi har traditionelt et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv, fiskere, havne m.v., og vi ønsker, at debatten om vores fødevareproduktion skal foregå på et ordentligt og sagligt grundlag. Derfor tager vi også gerne et møde med Havbrugsgruppen Ebeltoft, så vi kan drøfte fordele og udfordringer ved en moderne fødevareproduktion på havet.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Viden
Kæmpe eksperiment skal øge unges interesse for naturvidenskab
35.000 skolebørn skal ud og finde bakterier i Danmark. Projektet roses for at ville øge unges interesse i naturvidenskab, men det får også kritik for kun at gavne Novozymes. 
Se flere
Høringssvar om lukning af døgninstitution: »Kære Favrskov Kommune. I må ikke lukke Slottet«​
Favrskov Kommune har offentliggjort samtlige høringssvar til budgetforhandlingerne. Overordnet set er der bred tilfredshed med forslaget på en række områder, men flere gruer ved tanken om den planlagte lukning af daginstitutionen "Slottet". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her