Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det irriterende kongehus

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Det er superirriterende, at jeg som gammel antiroyalist gang på gang bliver konfronteret med kronprins Frederiks, kronprinsesse Marys og dronning Margrethes formidable evner til at varetage deres yderst komplicerede hverv som regent og kommende regentpar.

Ved at have et kongehus vender man alle moderne principper vedrørende fødsel, opvækst, uddannelse og efterfølgende erhverv med tilknytning til arbejdsmarkedet fuldstændig på hovedet.

Under normale omstændigheder fødes man uopfordret ind i et fællesskab for derefter gennem opvækst – opførsel – flid og uddannelse at gøre sig fortjent til at indtage en plads i samfundet, som svarer til ens kvalifikationer og indsats.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde det så rammende i sin 50-årstale til kronprins Frederik: »De tog en universitetsuddannelse ... men det behøvede De jo ikke. De tog en uddannelse i frømandskorpset ... men det behøvede De jo ikke. De gennemførte en Grønlandsekspedition ... men det behøvede De jo Ikke. De har været en sand mønsterbryder.«

Det er lige præcis her, paradokset og dilemmaet ligger begravet: Kongehuset behøver ikke at gøre noget som helst. Det er født til hæder.

I min opvækst blev jeg opdraget til aldrig at have respekt for andre mennesker qua deres blotte tilstedeværelse, da begrebet ”respekt” implicit indeholder både angst og underlegenhed.

Eksempelvis skal man ikke have respekt for politiet, men man skal respektere det og de betjente, der gennem sobert politiarbejde holder ro og orden i vores samfund og ligeledes hjælper de borgere, der er i nød. Man beder jo som bekendt ikke om hjælp hos en person, man er bange for.

Derimod blev jeg opdraget til at respektere de mennesker, der gennem menneskelig og medmenneskelig adfærd og virke i samfundet gør sig fortjente til at blive respekteret.

Her vender jeg så igen tilbage til vores nuværende regent og kommende regentpar. Er der nogen, der har gjort sig fortjent til at blive respekteret, er det dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og ej at forglemme prins Henrik.

Sidstnævnte havde dog et lille problem med sin titel, som jeg dybest set vil betegne som en mindre krusning på vandet, da Henrik ret beset var en værdig, humoristisk og helt igennem sober repræsentant for det danske samfund, som jeg/vi holder så meget af.

Teoretisk set er jeg ikke tilhænger af et kongehus, men jeg bliver ganske enkelt nødt til at kapitulere, pakke mine politiske teorier ned i en lille kuffert og stille den ind bagerst på nederste hylde.

Vores nuværende kongehus med de tre styrmænd/kvinder gør det bragende godt.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her