Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Karakterfri hverdag i folkeskolen

Ønsket er at få skabt mere robuste børn og unge. Børn og unge, der bygges op af hverdagens små sejre.

Arkivfoto: Per Folkver

Motivationen for at overveje karakterfri klasser er ønsket om at få skabt en bedre hverdag for vores børn og unge. En hverdag, hvor børn og unges læringsmiljø styrkes ved at flytte fokus fra karaktererne i dagligdagen over på læring for læringens skyld, dvs. glæden når man pludselig forstår noget nyt og ser nye sammenhænge.

Ønsket er at få skabt mere robuste børn og unge. Børn og unge, der bygges op af hverdagens små sejre.

Skal karaktererne så helt ud af folkeskolen? Nej, ikke hvis det står til os, for karakterfri klasser handler for os ikke om en skole uden årskarakterer og standpunktskarakterer, men om en karakterfri hverdag. En hverdag, hvor der gives brugbar feedback, og læreren er i konstruktiv dialog med eleven, så der i stedet for karakterer gives konkrete råd og vejledninger til arbejdsområder for eleven.

Ønsket er at få skabt mere robuste børn og unge. Børn og unge, der bygges op af hverdagens små sejre, så følelsen af at slå til og at være god nok bliver dybt forankret hos den enkelte. Herigennem vokser modet og troen på, at man kan endnu mere, og overskuddet skabes til at ”kaste” sig ud i nye opgaver. Idéen til en karakterfri skole er ikke ny. I 2014-15 begyndte et forsøg på Odder Gymnasium med en enkelt klasse, og året efter udvidede Venstres daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby forsøgene.

Hun gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det er et problem, når karakterer bliver opfattet som en personlig kritik af eleverne i stedet for et redskab til faglig progression, og hun understregede vigtigheden af, at vi får gjort op med perfekthedskulturen, som gør de unge bange for at fejle.

De positive effekter fra gymnasierne er mange. Lavere fravær, bedre trivsel i klassen, bedre kontakt mellem lærer og elev, eleverne klarer sig bedre, højt engagement i timerne etc. Med andre ord er der meget at vinde ved at se på, om folkeskolerne kan få nogle af de samme positive effekter.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: EU-romantisk idealisme

Henrik Ræder Clausen
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her