Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Fyringsskandale på Aarhus Universitetshospital

Man skylder borgerne i Region Midtjylland nogle ordentlige svar og forklaringer på besparelserne på AUH.

Den største fyringsrunde nogensinde på Aarhus Universitetshospital er for tiden i gang. Ud over gennemførte fyringer af over 200 medarbejdere varsles yderligere besparelser og fyring af 150 ansatte fordelt på ca. 25 overlæger, 205 sygeplejersker, 35 bioanalytikere, 40 sekretærer og mange andre.

Årsagen til de pludseligt opståede ekstra besparelser på 80 mio. kr. og deraf fyringer er bl.a. »dobbeltdrift af hospitalet«, siger hospitalsdirektøren.

Det betyder f.eks., at det gamle amtssygehus nu skal betale husleje til Aarhus Kommune, fordi styringen af hospitalsbyggeriet i Skejby er så dårlig, at man ikke har kunnet flytte afdelingerne ud til den planlagte tid. Underskuddet dækkes ved, at hver afdeling skal finde besparelser – altså fyre personale.

Er det rimeligt, at det er de i forvejen hårdt pressede afdelinger, der leverer sygehusets kerneydelse, der nu står med regningen?

Hvem har ansvaret for denne dårlige styring og dens store konsekvenser?

Hvor store er de reelle budgetoverskridelser, og hvor forsinket er processen?

Måske skulle man i stedet have fyret de personer, der er så dårlige til at planlægge og styre det nye sygehusbyggeri, og er det rimeligt, at det er de i forvejen hårdt pressede afdelinger, der leverer sygehusets kerneydelse, der nu står med regningen?

Sygehusdirektøren siger også, at en af årsagerne til besparelserne er, »at driften af Skejby Hospital bliver dyrere end forventet«.

Hvorfor bliver driften dyrere end forventet? Hvor meget dyrere? Hvad skyldes det, og hvem har ansvaret for det?

Jeg har pårørende, der kommer på en kræftafdeling, som betjener kræftpatienter fra hele regionen, og der er altid travlt og fyldt op i venteværelserne. Med en fyring af flere speciallæger og mange sygeplejersker i dén afdeling kan der kun blive lagt ekstra pres på personale og patienter. Frustrerende og bekymrende for begge grupper, og hvad sker der, når så meget ekspertviden forsvinder fra afdelingen?

Hvad med de afdelinger, som reelt har været under afvikling i flere år; kan man stadig indestå for kvaliteten dér under disse forhold?

Aarhus Universitetshospital skal nedlægge op til 350 stilling

Sygehusdirektør Poul Blaabjerg siger, at man forventer 350-400 færre stillinger, end der var for halvandet år siden, men at det dog ikke skal gå ud over patienter eller kerneydelser.

Hvem i alverden tror han skulle kunne tro på det? Hvis sådanne besparelser ikke rammer patienterne, så burde de vel have været effektiviseret for længst?

Det er virkelig en absurd påstand, og han skylder borgerne i Region Midtjylland nogle ordentlige svar og forklaringer på de besparelser, der er skyld i så stor utryghed for både ansatte og patienter.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her