Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Aarhus i 2040: Ny storby-region med 1,2 mio. indbyggere

Om godt 20 år er Østjylland via egen vækst og satsning på infrastruktur blevet et kraftcentrum, forudser fremtidsforsker

Vi er knap 450.000 århusianerne her i 2040, og selvfølgelig skriver vi Århus med bolle-å. Udlændinge elsker det sjove bogstav, der gør os til noget særligt, og udlændinge er der mange af i Århus i 2040.Vi har haft et massivt indtag af højtuddannet arbejdskraft fra hele EU og resten af verden. Århus er på vej til at blive en international by i 2040.

Der er stadig dobbelt så mange borgere i aldersgruppen 20-29 år i byen i forhold til alle de øvrige aldersgrupper som de 30-39 årige og de 40-49 årige. Århus er en ung by. Det giver liv, cykler overalt og en særlig stemning i byen. Kulturlivet blomstrer i de gamle betonforstæder, hvor de unge finder plads og råd til at udfolde sig. Gellerup er på vej til at blive hot, som tidligere Ceresbyen og Hasle har været det.

Universitetet og erhvervslivet arbejder godt sammen her i 2040. Det har taget 20 års hårdt arbejde at få det til at fungere på et højt niveau. En reorientering af universitetet fra 2020 i retning af friere forskning, højere forsknings- og læringsmæssig kvalitet og mindre styring satte mange institutter i stand til mere frit at arbejde med erhvervslivet og byen. Selvsikkerhed og friere adgang til at gøre, hvad man brænder for, har gjort det muligt at skabe miljøer, som ellers tidligere kun eksisterede i Silicon Valley i California, it-byen ved Marseilles og omkring Bangalore i Sydindien.

Alt for længe var gamle storbyer som Berlin, Paris, London og København målestokken og pejlemærket for århusiansk trafikpolitik.
Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, Fremforsk

Erhvervs- og kulturlivet udfolder sig i den store østjyske region, som Århus er det naturlige centrum i. Samarbejdet rækker langt ud, og de østjyske erhvervsklynger strækker sig fra nord for Randers, via Silkeborg helt til Herning og Ikast-Brande, godt mod syd til Horsens og Hedensted og selvfølgelig med letbane og motorvej til Grenaa og hele Djursland.

Kulturelt står vi igen på toppen af Danmark. Der er liv, grøde, nye provokationer og masser af stof til forandring i de nye unge, der begyndte at præge kulturlivet fra 2030 og frem til i dag. Det er børnene af generation Y og Z, som vi ser kaste pænheden væk og udfolde sig frit på rigtig mange kulturelle områder – både alle de nye digitale og en del af de klassiske kulturområder. De gamle generationer er også med, men opgøret med dydens smalle sti kom fra de unge.

Kultur er også erhverv, og erhverv er også kultur. Det synes at være det nye slogan for Østjylland, der forstår at kombinere rigtig mange elementer fra begge sider. Kombinationers udfoldelse står for områdets succes.

Succesen er ingen tilfældighed. Det er et resultat af investeringer og et ændret politisk klima i byen.

Motoren bag den udvikling var en kombination af infrastrukturudvikling og et forbedret trafikpolitisk miljø. Den trafikale religionskrig fra tiden for 20-25 år siden er afløst af et afgørende nybrud: Der er brug for alle former for trafik i et moderne storbyområde.

Alt for længe var gamle storbyer som Berlin, Paris, London og København målestokken og pejlemærket for århusiansk trafikpolitik. Men med fremkomsten af nye og mere visionære politikere, der ikke længere så Århus Byråd som en trinbræt på vejen til en større politisk karriere, blev der samlet et bredt flertal gennem en årrække for at kombinere kollektiv trafik og individuel trafik til en ny og bedre løsning. Magistratstyret blev også afskaffet. Nu styres der via flertalsalliancer, og befolkningen har reelle valg ved byrådsvalgene i Århus.

Den individuelle trafik er i form af cykler og biler – begge dele i dag i overvejende grad eldrevne. Den kollektiv trafik foregår i form af letbane, tog og busser – også eldrevne bortset fra nogle af busserne, der stadig tøffer rundt på miljødiesel.

Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker.
Investeringer i infrastruktur blev ikke længere betragtet som en konkurrent til velfærdsudgifter, men derimod som vejen til et større skattegrundlag i fremtiden. Samtidig blev de århusianske politikere slagkraftige nok på landsplan til at sikre statslige bidrag til infrastrukturen i stort omfang.

I centrum af Århus er der masser af cykler og meget få biler. Men investeringer i centrum har alligevel berørt bilernes mulighed for at komme frem. Biler kommer hurtigere ind og ud af centrum, når der er plads til dem. Derfor kunne Århus indvie havnetunnelen mellem Mellemarmen og Nørrebrogade i 2032. Færdsel rundt om byen i en komplet ringgade er i dag mulig. Den drejbare cykelbro på samme strækning er også en succes.

En firsporet vej fører i dag fra Spanien til Ringgaden og Ringvejen og sikrer, at man kan færdes øst-vest i Århus. De to gennemgående cykelspor har skabt samme mulighed for de to-hjulede i retning øst-vest via Østergade og via Graven-Klostergade. En dejlig midtby med adgang for alle typer trafik er blevet resultatet, og der er parkering nok til, at bilerne ikke futter rundt og leder efter plads.

Letbanen skaber i dag en trafikal løsning til de områder, vi med sikkerhed vidste ville kræve meget trafik i mange år. Det er dyrt at bygge, men dejligt, når det kører. I dag i 2040 har vi letbane til Randers, Grenaa, Odder, Skanderborg (en slags tog-letbane) og Silkeborg. Netværket omkring Århus er komplet og har skabt en moderne storby-region med 1,2 mio. indbyggere. Ind imellem mindes vi i Århus problemerne med åbningen af den første strækning med et smil på læben. En rigtig Århus-historie!

Letbanen blev selvfølgelig ikke ført gennem gaderne i centrum af Århus, men via banegraven, udenom Cereskrydset og langs Søren Frichs Vej. De nye ruter begynder at folde sig ud i en ny seksfingerplan for byvæksten i det østjyske. Det ligner udbygningen af Hovedstaden efter Anden Verdenskrig – det såklandte femfingerplan.

Der er også letbane til lufthavnen i Tirstrup. Det var nødvendigt for overlevelsen på længere sigt. Men den virkelig internationale lufthavn ligger i Billund, og der er en hurtigtogsforbindelse på vej fra Århus til denne.

Bilerne er ikke skrottet i 2040, og de er begyndt at blive selvkørende på det store, overordnede vejnet. Man kan sætte sig i bilen og lade den køre selv, når man når motorvejsnettet. Det giver arbejdstid på ture til København og Hamburg.

Bilen er derfor et godt alternativ til fly og tog for de mange østjyder, der rejser meget på arbejde. Man får god arbejdstid og meget frihed i en selvkørende bil på motorvejene. Mange mennesker med lange ture kører i hybridbiler, der drives af el og biobrændstof. Batterierne er på vej til en endeligt gennembrud også på langdistance.

København tager 1 time og 45 minutter over Kattegatforbindelsen via Samsø. Samsø er blevet det nye hotte bosætningområde lige midt i lokalsamfundet efter forbindelsens åbning i 2035.

Beder-Bering-vejen var begyndelsen til erkendelsen af nødvendigheden af trafik og infrastruktur. Hele den sydlige del af Århus oplevede store forbedringer i myldretiden, da den var færdig. Dermed blev motorringvejen om Århus komplet. I dag er der seks spor på E45 rundt om Århus, og især efter Hærvejsmotorvejens åbning er det blevet meget lettere at komme rundt.

Jeg har her i 2018 haft internationale genboer gennem en årrække. Hollændere, franskmænd og englændere. Hollænderen tog hjem, og franskmændene til København. Englænderen overvejer deres fremtid i Århus. Alle har manglet en international skole med et internationalt curriculum og et højt læringsmæssigt niveau. En kombination af dansk læringskultur og et internationalt niveau er svaret. Det har Århus selvfølgeligt i 2040 – det er grundlaget for noget af succesen.

I de almindelige skoler er tysk og fransk for alvor kommet tilbage som sprogfag. Det internationale smitter også af på århusianerne.

Det er godt at skrive om fremtiden i 2040. Det skaber mulighed for meget positive billeder af et Århus og Østjylland i stor fremgang. Det er måske for rosenrødt, for der er naturligvis også problemer i 2040.

Men det viser potentialet og nødvendigheden af at handle, hvis dette potentiale skal realiseres. Århus klarer sig godt på en række områder, men vi skal gøre noget afgørende ved byens akilleshæle for at realisere potentialet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Grønland står over for et vigtigt valg

Lad nu selvstændighedsdebatten hvile og fokuser på de udfordringer, som Grønland virkelig står over for.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

DF’er i Aarhus: Udflyt folketingspolitikerne

Jakob Søgaard Clausen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus Øst Nyborggade 3 st. th., 8000 Aarhus C
Politikerne bør have pligt til at bo i den valgkreds, de stiller op, mener den aarhusianske DF’er Jakob Søgaard Clausen.

Debat: Hjælpen til de psykisk syge er mere eller mindre ikkeeksisterende

Jesper Park van der Schaft, selv med psykisk sygdom, 8000 Aarhus C
Nogle vil synes, at det er en meget hård overskrift. Men desværre ser vi gang på gang, hvordan mennesker med psykisk sygdom bliver negligeret af politikerne og af myndighederne i Danmark.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Paradis på 587 kvadratkilometer: Her er øen med egen lakridskonge, Michelin-stjerne og unikt hotel
Der er også liv på Bornholm uden for sæsonen. Stadig flere gode hoteller og restauranter vælger at holde helårsåbent, og det trækker tilflyttere og turister til. Det nye Hammershus Besøgscenter tegner også til at blive et tilløbsstykke. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her