Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Skandalen i Teknik og Miljø ruller videre

Hvis Aarhus Kommune vil til bunds i sagerne og skandalen i Teknik og Miljø, skal borgmesterens og rådmandens ageren i sådanne sager nok lige have et kraftigt eftersyn af byrådet og borgerne.

Kim Dybris er en af de fyrede medarbejdere i Teknik og miljø, som Kammeradvokaten har undersøgt og fundet har været udsat for en uberettiget fyring. Kim Dybris har i flere år arbejdet med pasning af bl.a. rådhusparken i Aarhus. Foto: Helle Arensbak

Jeg gjorde i februar 2012 indsigelse mod min afskedigelse fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som, jeg mente, var uberettiget.

Jeg klagede til kommunen ved Bünyamin Simsek (V), som var fungerende rådmand for Teknik og Miljø på det tidspunkt. Han svarede, at min afskedigelsessag var juridisk korrekt udført, og at der ikke var noget at komme efter.

Jeg bad om et møde med Bünyamin Simsek og daværende direktør Erik Jespersen for at forklare og fortælle min historie.

Intet svar!

Jeg sendte så et åbent brev, til byrådet (NVS’s bestyrelse), borgmesteren, rådmanden, NVS’s leder, jobcentret, 3F og beskæftigelsesministeren med min historie og min klage.

Jeg synes, det er et meget alvorligt problem, at vi har en rådmand og en borgmester, som ikke tager ansvar og i stedet systemmobber ansatte.

Intet svar!

Hvis min sag var blevet taget seriøst og behandlet dengang, havde jeg fået udbetalt den erstatning, som jeg ifølge Kammeradvokaten er berettiget til.

Tak, Simsek.

Jeg prøvede ihærdigt at få rådmanden, direktøren og borgmesteren i tale – også efter råd fra Beskæftigelsesministeriet, som oplyste mig om, at man kunne klage videre til borgmesteren.

Ingen reaktion!

Systemmobning, som rådmand Bünyamin Simsek og borgmester Jacob Bundsgaard (S) må tage ansvar for.

Jeg skrev i 2013 et læserbrev om de kritisable forhold i NVS og borgmesterens ansvar for det.

Ingen reaktion.

Jeg sendte læserbrevet til samtlige byrådsmedlemmer, bestyrelsen for NVS.

Ingen reaktion!

Jeg gav op. Jeg kunne ikke få lov at fortælle om min sag og min historie, som blandt andet indeholdt oplysninger om ”forretningsgangen hos NVS” og mobning.

Da skandalechefens sag begyndte at rulle i medierne i 2016, sendte jeg igen en klage om min uberettigede afskedigelse, da jeg mente, at kommunen nu måtte se med andre øjne på min sag.

Jeg måtte rykke efter et svar.

Jeg fik det samme svar som i 2012: at alt var juridisk korrekt, og at der ikke var nyt i sagen. (Så vidt jeg er orienteret, er klagen ikke behandlet overhovedet).

Der opstod en gruppe af uberettigede fyrede, og vi kæmpede for at få undersøgt vores sager og afskedigelser. Byrådet syntes ikke, at det var nødvendigt. »Der var ikke noget at komme efter«, sagde det. Og ikke mindst socialdemokraterne og borgmesteren var stive i deres mening.

Efter et hårdt pres i medierne, fik vi ”lov til” at få vores sager undersøgt af et ”uvildigt” advokatfirma, som skulle se på helheden – også de menneskelige værdier – og ikke kun juraen.

I min sag viste det sig så, at juraen ikke var i orden, Bünyamin Simsek – som jo igen i dag er rådmand for Teknik og Miljø. Jeg blev uberettiget fyret i 2012 og skulle have en erstatning på ni måneders løn. Endelig blev jeg hørt, og endelig fik jeg ret.

Aprilsnar. Desværre kan kommunen ikke udbetale erstatningen, da sagen i mellemtiden er blevet forældet.

»Tak,« Simsek.

Da jeg for første gang fik lov at fortælle om min sag i 2017, må der være en regel om tilbagevirkende ret, når ingen har villet tage sig af det i årenes løb.

Jeg synes, det er på tide, at Bünyamin Simsek og Jacob Bundsgaard tager ansvar for behandlingen af min sag. Jeg fortæller dette offentligt, da min erfaring er, at de ansvarlige i kommunen ikke svarer.

Jeg håber, at borgerne kan se, at Aarhus Kommune har brug for nye personer og nye regler for afskedigelser i Aarhus Kommune, så man fremover kan regne med en fair behandling.

Min sag må kunne føres tilbage til 2012, da jeg jo ikke har kunnet få et svar eller handling før 2016/17 – tilbagevirkende ret.

Jeg synes, det er et meget alvorligt problem, at vi har en rådmand og en borgmester, som ikke tager ansvar og i stedet systemmobber ansatte. Jeg er desværre ikke ene om at blive mobbet af kommunen. Hvis Aarhus Kommune vil til bunds i sagerne og skandalen i Teknik og Miljø, skal borgmesterens og rådmandens ageren i sådanne sager nok lige have et kraftigt eftersyn af byrådet og borgerne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den utrolige skandale i Aarhus

Flemming Larsen, C. F. Aagaards Vej 28, Højbjerg
Skandalen i Teknik og Miljø viser, at alt er muligt i Aarhus Kommune, hvis man har de rigtige forbindelser.

Debat: Trist, at der er så lidt liv på Bispetorvet

Hans-Henrik Bisbo, malermester emeritus, Fænøgade 5, Aarhus C
Lav en helårsskøjtebane på det kedelige torv.

Debat: Psykiatrien bør have et markant løft

Rasmus Foged, regionsrådsmedlem, Alternativet i Region Midtjylland
Hvor er det tragisk, at vores psykiatriske afdelinger er så pressede, at de ikke har mulighed for at give patienterne den ro og tryghed, de skal bruge for at blive raske.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Eks-minister er gennemført el-bilist: Men Ellerten var alligevel ved at tage pippet fra ham
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er vild med elbiler. Lige nu rummer husstanden hele to af slagsen - en håbløs og en moderne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her