Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Nok er nok – der er noget helt galt

Som bruger af Aleris hjemmepleje er jeg ked af, at de stopper 1/4 i Aarhus Kommune.

Der er noget galt, når private firmaer ikke kan drive hjemmepleje i Aarhus Kommune for de penge, de får for det. Arkivfoto: Gregers Tycho

Som bruger af Aleris hjemmepleje er jeg ked af, at de stopper 1/4 i Aarhus Kommune. Begrundelsen er, at de mener, at de ikke kan levere en tilfredsstillende kvalitet til deres hjemmeplejekunder for det beløb, som Aarhus Kommune vil give for ydelsen. To andre hjemmeplejefirmaer er tidligere gået konkurs af samme årsag.

Jeg har prøvet ad to omgange at modtage hjemmepleje fra kommunens egen hjemmepleje, og hver gang har jeg følt mig dårligt behandlet.

Man forstår derfor godt, at andre private firmaer ikke tør give tilbud på hjemmeplejen i Aarhus Kommune. Det burde få politikerne til at indse, at der er noget helt galt med de økonomiske budgetter.

Som bruger af Aarhus Kommunes hjemmepleje kan jeg kun bekræfte, at den manglende økonomiske prioritering betyder, at kvaliteten er dårlig. Jeg har prøvet ad to omgange at modtage hjemmepleje fra kommunens egen hjemmepleje, og hver gang har jeg følt mig dårligt behandlet.

Som handicappet ældre er man afhængig af hjælp til de fleste ting. Det er af stor betydning, at denne hjælp er stabil, og at man altid kan stole på, at plejepersonalet altid møder op og på faste, aftalte tidspunkter. I værste tilfælde kan det have fatale konsekvenser.

En nær bekendt døde i januar og tilbragte sin sidste tid i hjemmet efter et længere hospitalsophold. Aftalen var, at plejen skulle komme kl. 24, 02 og 06. Kl. 06 kom plejen, døren var ikke låst. På gulvet lå min bekendte på gulvet og var død. Hende, der kom kl. 24.00, indrømmede, at hun måske havde glemt at låse døren. Hende, der skulle være kommet kl. 02.00, havde ikke været der.

Så hvor længe hun havde ligget der, vides ikke. Jeg håber, at der er nogle andre, der vil komme frem og fortælle om deres oplevelser med svigt fra kommunen. Kommunen skal ikke forvente, at personalet fra Aleris kommer tilbage til kommunen. Min aftenvagt vil hellere vaske trapper de sidste år, inden hun skal pensioneres, da hun ikke tør tage ansvaret for plejen. Og de af mine plejere, jeg har talt med, vil heller ikke tilbage til kommunen. Hvad gør vi så 4/1?

Hvad bruger kommunen pengene til? Er det til at dække budgetunderskuddet på Aarhus Letbane?

Kan vi regne med, at de penge, som regeringen har afsat til ældreplejen, rent faktisk bliver anvendt til formålet?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Vi køber netvarer i blinde: 9 af 10 åbner ikke handelsvilkårene
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i et adfærdsforsøg med 100 mennesker testet seks ikoner, der skal gøre vilkårene lettere at overskue ved nethandel. Håbet er nu at få dem overført til hele EU. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her