Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kongsvang Trafikterminal

En anden meget oplagt mulighed for at skifte fra bus til letbane – eller omvendt – finder vi ved Kongsvang Station.

Lettere omstigningsforhold fra letbanen til busserne, anbefaler Jesper Sejersen. Foto: Helle Arensbak

Jeg har nu med stor fornøjelse i den seneste halvanden måned næsten dagligt benyttet letbanen mellem Aarhus H og Skolebakken, og jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan bruge letbanen hele vejen hjemmefra – nærmere betegnet fra Kongsvang Station.

Lige nu tager jeg bus fra min bopæl til Aarhus H, hvor jeg stiger om til letbanen. Og her må man desværre sige, at omstigningsforholdene ved banegården mellem bus og letbane er markant dårligere – længere og mere besværlige – end mellem to busser. Jeg er bange for, at dette kan skade letbanens popularitet, hvilket er en stor skam.

Jeg vil derfor varmt anbefale Midttrafik, Aarhus Letbane og Aarhus Kommune, og hvem der i øvrigt har indflydelse herpå, at der skabes knudepunkter med gode omstigningsforhold mellem letbanen og busserne. Her er krydset Nordre Ringgade/Randersvej/Nørrebrogade et godt eksempel, selv om det sagtens kan tage flere minutter at skifte fra den ene transportform til den anden på grund af den langsommelige lysregulering.

Alle letbanetog, der kører forbi Kongsvang Station, skal standse ved stationen.

En anden meget oplagt mulighed for at skifte fra bus til letbane – eller omvendt – finder vi ved Kongsvang Station. Med små midler vil der her kunne etableres en enestående mulighed for, at f.eks. buspassagerer, der kommer sydfra ad Skanderborgvej, med få skridt kan skifte til letbanen og derved være inde i Aarhus’ midtby på ganske få minutter. Kongsvang Trafikterminal vil være en realitet!

Dette positive scenarie kan opfyldes, hvis følgende to forhold bliver bragt i orden: Alle letbanetog, der kører forbi Kongsvang Station, skal standse ved stationen – jeg ved, at der desværre er kræfter, der ønsker, at kun hvert andet tog skal stoppe på Kongsvang Station. Og så skal der etableres en trappe fra Skanderborgvej og ned til perronen. Trappeprojektet er kendt hos Aarhus Kommune, men er endnu ikke blevet til noget, hvilket er ærgerligt, da det vil være til stor gavn for både lokale beboere og for de passagerer, der ønsker at skifte mellem de to transportformer på Kongsvang Station.

Jeg håber, at de indflydelsesrige kræfter kan se perspektivet i de to – i det store perspektiv – ganske små foranstaltninger og dermed være med til at gøre letbanen til den succes, den helt klart fortjener at blive.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Opråb fra 23-årig: Den danske præstationskultur er sygelig

Katrine Læbo, studerende, statskundskab, Børglumvej 25, Risskov
Der er for stort et fokus på præstationer og for lidt på, hvem man er som person.

Debat: P-vagt drev borgerjagt

Regner Laursen, Kløvervej 4, Hammel
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere
Trafikrådmand: Partier forsinker løsning på kaos i Dokk1-krydset
Bünyamin Simsek (V) kritiserer S og SF for at trække en Mindet-løsning i byrådet. EL påpeger, at ønsket kommer fra et enigt teknisk udvalg, og Ango Winther (S) afviser, at en byrådsbehandling vil forsinke etableringen af et nyt kryds. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her