Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Mysteriebog vækker en del undren

Man skulle tro, at det var Jyllands-Posten, der stod bag den seneste bog om mordet på Marie Lock-Hansen (Højbjerg-mordet). For sjældent har man set en bog blive promoveret i den grad. Først i form af helsideartikler, da bogen udkom den 10. november, og den 27. december, da forfatterparret Knud Simonsen og Jens Erik Mehlsen i en kronik fik lov til igen at reklamere for deres bog (”Mysteriet om Marie”).

I kronikken er der dog intet nyt. Blot gentagelser af allerede kendte teorier og så kritikken af politiet dengang. Desuden en henvisning til endnu en teori om mordet, nemlig den, der findes i nævnte bog – en teori, der kan være lige så fantasifuld som alle andre. Det pudsige er, at forfatterne til de seneste tre udgivne bøger om Højbjerg-mordet (Allan Vendeldorf, Per Kaae samt Simonsen/Mehlsen) alle har gjort sig stor umage for at hævde, at netop deres teori om mordets baggrund og gerningsmand er den rigtige og samtidig gjort sig nærmest lystige over de tidligere fremsatte teorier.

Men forfatterne kan selvfølgelig understrege, at bogen er en roman.

Uden at gøre sig lystig over indholdet i ”Mysteriet om Marie” kan man stille en række spørgsmål, som jeg i hvert fald har gjort i løbet af læsningen. Først det underlige i, at adoptivdatteren stort set er forsvundet ud af historien. Dernæst skrønen om, at Maries hund var blevet forgiftet før mordet og derfor ikke kunne advare sin ejer på mordtidspunktet. Den historie er vist blevet afvist temmelig mange gange før.

Desuden fremgår det af bogen, at nu afdøde journalist Poul Blak, der som journalistelev blev sendt ud til mordhuset i november 1967, var ham, der bestemte, at Århus Stiftstidende skulle rydde forsiden for at få plads til mordet. Så stor en magt havde en elev/praktikant vel heller ikke dengang.

I bogen ”Mysteriet om Marie” står der også, at en af de afhørte advokater (ham, der senere sad model, da politiet ville fremstille en fantomtegning) blev opsøgt i sit hjem ikke så langt fra mordstedet i Højbjerg. Det er ikke korrekt. Han blev opsøgt på sit kontor i Frederiksgade, og da han lignede den person, som kronvidnet havde beskrevet, blev han bedt om at komme med til afhøring.

Endelig kan det undre, at den anden advokat, som spiller en hovedrolle i bogen, skulle have sagt nej til en sjus/whisky med den begrundelse, at han skulle ud at køre bil. Sådan var der vist ingen, der tænkte dengang i 1967, da det var almindeligt at køre bil med promiller i blodet.

Men forfatterne kan selvfølgelig understrege, at bogen er en roman og derfor ikke dokumentarisk korrekt. Blot underligt, at de så i øvrigt har gjort sig megen umage med at gøre hovedparten af bogen identisk med de tidligere bøgers gennemgang af mordsagen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Aarhus' historie
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her