Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Nedlæg færgelejet i Aarhus

Uden et færgeleje slipper man for en del trafik.

I stedet for at flytte færgelejet i Aarhus bør man overveje at nedlægge det, skriver Carl Regli i sit indlæg. Arkivfoto: Morten Nystrup

Tager man fra krydset Viborgvej/Fenrisvej i Aarhus for at komme til København, tager det 8-10 minutter mere at tage færgen fra Ebeltoft end at tage færgen fra Aarhus for at nå til København; Ebeltoft 49 km til færgen, overfart 55 minutter – Aarhus 14 km til færgen, overfart 75 minutter.

Det er nu besluttet at flytte færgelejet i Aarhus. Det bør nævnes, at der efter flytningen af færgelejet næsten ingen tidsforskel bliver på at komme til København fra Viborgvej, hvad enten der sejles fra Ebeltoft eller Aarhus.

De færger, man sejler med i dag, rummer 580 køretøjer – de fremtidige færger vil blive større. Man skal forestille sig, at der i fremtiden kommer en klump på ca. 600-800 biler, hver gang en færge med fuldt læs lægger til.

Fordelene for Aarhus vil være mindre forurening af diesel, færre ulemper i Aarhus Havn og ingen bilkøer i Aarhus forårsaget af færgetrafik.

Beslutter man helt at nedlægge færgelejet i Aarhus, slipper man for denne trafik i Aarhus. Arealet med opmarchbåse og færgeleje kan anvendes på en langt bedre måde fremover uden et færgeleje.

De nye vejanlæg, der i fremtiden bliver behov for i det sydvestlige område af Aarhus, vil koste en brøkdel af de vejudgifter, som en flytning af færgelejet med de dertil nødvendige vejanlæg kommer til at koste. En sløjfning af det eksisterende færgeleje bliver således på flere måder væsentlig billigere og meget bedre for Aarhus end en flytning af færgelejet.

Molslinjen kan sikkert øge sit overskud, med mulighed for flere overfarter, med 20-25 minutter kortere sejltid. Med den nuværende oliepris, der er stigende, på 66 dollars pr. tønde kan enhver forkortelse af sejltiden mellem Jylland og Sjælland måske blive aktuel for Molslinjen for at fortsætte/overleve. En af grundene til overskud for Molslinjen de seneste par år er den usædvanligt lave oliepris.

Vælger Molslinjen at stoppe pga. manglende indtjening, står Aarhus med et færgeleje, hvor man næppe kan finde et færgeselskab, der vil overtage ruten. Det bør her bemærkes, at den enkelte bilejer, og ikke Molslinjen, afholder den stigende omkostning til brændstof for at komme til færgen, men med 90 km mindre til København (305-215 km) end med ruten via E45 og Fyn bliver det totalt set billigere at tage færgen fra Ebeltoft, hvortil der også kommer en tidsmæssig gevinst.

Med en færgetid på 55 minutter uden stress og evt. kø og ulykker på E45 og motorvejen over Fyn er der måske mange fremover, selv med en relativ høj billetpris, der vælger at tage færgen fra Ebeltoft.

Før E45 og Fyn-motorvejen er fuldt udbygget, vil der uden tvivl være tæt trafik på strækningen – med store gener – så længe udbygningen står på.

Kommer der en tresporet motortrafikvej fra Aarhus Lufthavn til færgelejet i Ebeltoft med de to spor mod færgelejet, vil det måske tage lidt mindre tid at komme til København fra Viborgvej i Aarhus end at sejle med en færge fra Aarhus.

De klumper på 580 køretøjer, der kan komme, hver gang en færge lægger til i Ebeltoft, vil ikke give de store gener, da der næsten ingen bytrafik vil være med en kommende omfartsvej.

Fordelene for Aarhus vil være mindre forurening af diesel, færre ulemper i Aarhus Havn og ingen bilkøer i Aarhus forårsaget af færgetrafik. Der er i dag flere, der vælger andre veje for at undgå den køkørsel, der ofte forekommer i området omkring havnen og færgelejet, bilkøerne vil være stigende med de kommende boliger på ”øen”.

Der er sikkert flere Aarhus-beboere, der kan komme på andre fordele ved at slippe af med færgerne.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her