Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Giv Alternativet en chance på valgdagen

Arbejdet med den grønne omstilling på Christiansborg er gået helt i stå. Eller endnu værre, den er gået baglæns.

Favrskov skal være et fyrtårn inden for grøn omstilling.

Det er bydende nødvendigt at få sat fokus på miljø og klima – også i vores kommune. Arbejdet med den grønne omstilling på Christiansborg er gået helt i stå. Eller endnu værre, den er gået baglæns.

Det er ikke fra Christiansborg, udviklingen kommer. Derfor skal der presses på nedefra. Lokalt. Også her i Favrskov. Du kan gøre dit ved at stemme på Alternativet den 21. november.

Den grønne omstilling er også gået alt for langsomt i den forgangne byrådsperiode her i Favrskov. I det netop indgåede budgetforlig var det grønne aftryk alt for svagt.

Der var intet om økologi, intet om vedvarende energi og meget lidt, der fremmer en CO2-neutral kommune. Byrådet har alt for mange gange sendt forslag i høring, der ødelægger vores natur og truer vores drikkevand. Bebyggelserne i skoven på Vestergade i Hinnerup og på Engdalsvej i Søften samt det planlagte erhvervsområde i Søften er eksempler herpå.

Heldigvis har aktive borgere fået stoppet de to bebyggelser. Nu skal vi så have stoppet erhvervsbyggeriet.

Men vi skal ikke bare ”stoppe”. Vi skal også udvikle. Vi skal udvikle Favrskov til et fyrtårn inden for den grønne omstilling:

Kommunens institutioner skal servere økologisk mad.

Kommunens grønne områder skal behandles økologisk.

Når kommunen udlejer jord, skal der stilles krav om økologisk dyrkning.

Vi skal værne om vores grundvand og sikre vores drikkevand.

Vi skal plante skov, ikke fjerne skov.

Favrskov skal være CO2-neutral.

Vores institutioner skal forsynes med vedvarende energi.

Vores institutioner skal være førende inden for affaldssortering og genbrug.

Vi skal have flere og bedre cykelstier.

Vi skal fremme den kollektive transport. Især i yderområderne.

Kommunen skal investere i elbiler, efterhånden som der skal indkøbes nye biler. Ligesom kommunen skal medvirke til, at der etableres el-standere på relevante steder i kommunen.

Plant håb. Stem grønt. Stem Alternativet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Skæbnetime for folkeskolen
Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Debat: Præcisering om letbanen til Harlev
Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
Letbanen skal naturligvis ikke ødelægge midtbyen i Aarhus, når banegården er flyttet til Firkløveret, så ligger skinnerne klar fra Aarhus H ud til Brabrand. Herfra skal de blot videreføres til Harlev.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skæbnetime for folkeskolen

Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Stadig flere vælger folkeskolen fra, og ændrer vi ikke kurs, er spørgsmålet: Vil du savne folkeskolen, når den ikke længere er her?

SF: Visioner midt i trafikken

Hans Okholm, Silkeborg | Kirstine Bille, Syddjurs | Claus Leick, Skanderborg | Jan Ravn Christensen, Aarhus | Anders Bøge, Skive | Torsten Sonne Petersen, Hedensted | Mads Nikolajsen, Norddjurs SF’s hidtidige og kommende medlemmer af Midttrafiks repræsentantskab
Midttrafik skal være et mobilitetsselskab, som sammen med kommuner, region og borgere udvikler nye måder at være mobil på.

Debat: Letbanen er uegnet til byens gader

Freddy Wisler, pensioneret underviser Klokkerbakken 99, Aarhus
Letbanen er attraktiv på lange stræk, men i byens gader kan den ikke bruge sine enorme kræfter.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her