Meninger

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Mona Jul er adm. direktør for det aarhusianske reklamebureau, Envision. Pr-foto

Aarhus er fuld af skønne mennesker; opfindsomme og idérige mennesker. Dygtige og omsorgsfulde mennesker. Mennesker fra mange forskellige kulturer, med forskellige meninger og med den overbevisning, at forskellighed gør stærk. Bevares, der vil stadig være folk, der bruger krudt på at brokke sig over trafikken, vejret og dræbersneglene. Som man gør i alle byer. De hvide vil selvfølgelig stadig tro på det, og der vil altid være en havemand, der fræser et kunstværk op. Som man kun gør i Aarhus. Men hvem er det ellers, der præger byen og former Aarhus om 20 år?

Omsorgsmennesker

Først og fremmest er det en masse mennesker, der ønsker og holder af at tage sig af andre. Pleje er blevet det nye sort, og der er så mange der søger omsorgsjobs, at kravene til ansættelsen pludselig stiger. Et kollektiv for ældre beder fx de fem bedste ansøgere om at bage en kage, levere tre jokes, samle et Ikea-skab samt bestå en empatitest. Til gengæld får de en fyrstelig løn og en titel, der rummer noget med C-level.

De oprindelige pionerer er nu – med begyndende grå stænk i manken – bagmænd og -kvinder for en ny generation af spændende virksomheder, som cementerer Aarhus’ digitale kompetencer og kreativitet. For selvom vi er gode mennesker i Aarhus, er vi jo ikke en flok hippier, der sidder i rundkreds. Faktisk er Alternativets grønne spandex dragter syet om til toiletrulleholdere.

Naturmennesker

Der er også mennesker, der passer på naturen og giver bøder for overforbrug af energi. De griner i øvrigt lidt af dengang, det var farligere at snakke om ulven end at møde den. Plastik er for længst udfaset, og Salling Group kører kampagne for genanvendelse af elektronik. I det hele taget er bæredygtighed og biodiversitet old news. Det er blevet en selvfølge at samle op efter os – på stranden og Northside, ja selv på Strøget efter vores hund. Det er blevet en selvfølge at tanke op via tage og vindmøller. Det er blevet en selvfølge at shine ved at skrue ned for forbruget og passe på miljøet.

Kulturmennesker

Flere mennesker lever af og for kultur. Det holder os i gear og fuld vigør, fordi vi glæder os til at opleve, hvad musikhuset nu har fundet på, og hvad Aarhus Teaters næste forestilling handler om. Musikken er i front, og Voxhall har succes med et rock grandprix, naturligvis forbudt for børn. Vi slingrer stadig ned ad Vestergade og lukker vores øjne i Aarhus, men samtidig elsker vi alle de nye talenter, som fx åbner Festugen (hvilket i øvrigt er blevet et koncept, Aarhus tjener mange millioner på at sælge til andre byer, der endelig har opdaget sammenhængen mellem kulturliv og livskvalitet).

Fredsmennesker

Mennesker der holder af privatlivets fred har for længst sikret at dette respekteres. Når vi står med weekendindkøbet og er klar til at betale med vores ”cyborgfinger”, har vi tilltro til, at vores identitet og data ikke opsamles og udnyttes. Samtidig dyrker vi fred og ro i analoge åndehuller og silence rooms strategisk placeret i byen. Faktisk vokser vores mojo eksponentielt med vores JOMO (Joy of Missing Out). Vi blomstrer og trives bedre og bedre med at sige nej og vælge fra. På den måde bliver vi rige på tid, og hvis det en sjælden gang kniber, så kombinerer vi bare kultur og træning. Vi melder os til Workout Tours på Aros. En koreograferet workout med let løb rundt mellem moderne skulpturer, squats i særudstillingerne og afspænding foran de malerier, der kræver lav puls.

Mande- og kvindemennesker

Mændene har fundet ud af, at det der med barsel er ret fedt, og nu er de ikke til at drive på job igen. Men på trods af dette, og på trods af, at vi på uni er nødt til at give mændene lavere adgangskrav, så de kan følge med kvinderne, så går det stadig trægt med kønsdiversiteten i ledelser og bestyrelser. Det har vist sig vanskeligt for old boys-grupperne at se værdien i kvinder som andet end bordpynt. Aarhus har derfor bedt en række virksomheder om at gå forrest og tilbudt dem en række goder, jo bedre de er til at inkludere kvinder. Det virker, og for første gang siden kvindernes valgret blev indført og MeToo-bevægelsen rykkede verdensbilledet på kønsfronten, er der et reelt gennembrud. De kvinder som altid synes livet er uretfærdigt og som samtidig hellere vil læse dameblade end finans og gå til astanga-yoga i stedet for bestyrelsesmøder kommer på træningslejr i Kvindemuseet.

Foregangsmennesker

Området omkring Sydhavnen kaldes nu Silicon Harbour. De mange startups og tech-virksomheder som så lyset i nullerne og 10’erne er blevet til stærke globale spillere og har bosat sig i en tech-klynge i havneområdet. De oprindelige pionerer er nu – med begyndende grå stænk i manken – bagmænd og -kvinder for en ny generation af spændende virksomheder, som cementerer Aarhus’ digitale kompetencer og kreativitet. For selvom vi er gode mennesker i Aarhus, er vi jo ikke en flok hippier, der sidder i rundkreds. Faktisk er Alternativets grønne spandex dragter syet om til toiletrulleholdere.

Som du nok har luret, så er det efter min mening fuldstændig umuligt at spå om fremtiden. Hvem havde fx kunne gætte, at der blev så stor tilslutning til fænomener som internet, kassebukser og Royal Run? Til gengæld er det sjovt, og vi ved, at når trendforskere siger, at blå hyacinter bliver et hit, så gør de det. Pludselig er der blå hyacinter på alle bluser, tapeter og emballager. Ikke fordi det blev spottet, men fordi det blev sagt. Sådan håber jeg også det går med mine forudsigelser for Aarhus.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Aarhus' historie
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her