Meninger

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?

Tegning: Niels Bo Bojesen

Fra undersøgelser ved vi, at vi i dag efterspørger mere bæredygtighed, mere tryghed og bedre sammenhængskraft. Derfor er det relevant at stille spørgsmålet: ”Er Aarhus i 2038 blevet mere bæredygtig og mere tryg, og har vi tilstrækkelig sammenhængskraft i vores by?”

Det deprimerende svar er, at der ikke er meget, der tyder på, at det vil ske, såfremt vi lineært fremskriver nogle af de tendenser, som vi oplever i disse tider.

I de seneste uger har 300 anerkendte forskere fremhævet, at det er tvingende nødvendigt med et paradigmeskift i vores adfærd, såfremt vi vil afværge de værste konsekvenser af klimatruslen. Intet tyder på, at vi som samfund er parate til at lytte til disse mange forskere, så udsigten til et klimamæssigt mere bæredygtigt samfund fortoner sig i horisonten.

Ja, der er sociale problemer i Gellerup, ja, der er en højere kriminalitetsratio og ja, der er helt sikkert familier og grupperinger, som ikke efterlever grundfæstede demokratiske spilleregler og ligestillingsværdier. Men det berettiger ikke til, at den offentlige diskurs dagligt benytter en nedsættende betegnelse for en hel bydel, som har sin oprindelige betydning i senmiddelalderens forfølgelse af jøder, og som i nyere tid fik fatal indvirkning i Anden Verdenskrig

Rigspolitiets årlige tryghedsindeks viser, at borgernes tryghed generelt er faldende. Det sker på trods af, at kriminaliteten er nedadgående, men eksempelvis internationale IT-giganters lemfældige omgang med persondata, den voksende trussel om cyberangreb, usikkerhed om sundhedssystemets formåen og velfærdssamfundets sikkerhedsnet, bandekriminalitet og f.eks. en dansk banks lyssky samarbejde med den østeuropæiske mafia vidner om, at helt tryg tegner fremtiden ikke.

Og sidst men ikke mindst testes sammenhængskraften i disse år med voksende ulighed og en fremmedfjendsk diskurs. Der er efterhånden ikke er nogen nedre grænse for, hvor dårligt og nedladende vi tillader os at tale om indvandrere, og sammen med f.eks. den siddende regerings utilslørede forsøg på at dræne økonomisk kraft ud af den almene boligsektor (ved lovforslaget om at beslaglægge lejernes penge), er det alt sammen vidnesbyrd om, at sammenhængskraften er udfordret.

Med den nedslående minianalyse in mente er det gode spørgsmål måske i stedet:

Hvordan kan vi i de næste 20 år skabe en udvikling i Aarhus, som går imod disse tendenser?

Jeg vil – qua mit engagement i en af byens mellemstore boligforeninger – i den resterende del af denne kronik koncentrere mig om, hvordan den almene sektor i almindelighed og Gellerup i særdeleshed kan bidrage med mere bæredygtighed, mere tryghed og større sammenhængskraft.

Lad mig nøjes med tre eksempler:

Bemærk som det første, at jeg vælger at slippe igennem denne kronik uden at benytte det ellers udbredte G-ord. Der er – initieret af en tidligere regering i 2010 – helt ubegribeligt opstået en dybt forankret accept af at benytte en stærkt nedsættende fællesbetegnelse for de boligområder, hvor vores mest udsatte borgere bor. Ja, der er sociale problemer i Gellerup, ja, der er en højere kriminalitetsratio og ja, der er helt sikkert familier og grupperinger, som ikke efterlever grundfæstede demokratiske spilleregler og ligestillingsværdier.

Men det berettiger ikke til, at den offentlige diskurs dagligt benytter en nedsættende betegnelse for en hel bydel, som har sin oprindelige betydning i senmiddelalderens forfølgelse af jøder, og som i nyere tid fik fatal indvirkning i Anden Verdenskrig.

Det er ganske enkelt utilstedeligt.

Skulle vi ikke i Aarhus – som en glad reminiscens fra ungdomsoprørets lokale atomvåbenfri zoner – afskaffe den betegnelse og bare løse problemerne og forsøge at skabe sammenhæng i stedet for modsætninger?

I Gellerup er arbejdet med at skabe tryghed centralt og udfordret. Udfordret fordi nogle af de mest hærdede kriminelle bandemedlemmer har bopæl i området, når de ikke er bag tremmer. Der er næppe tvivl om, at den udbredte fattigdom i området gør det attraktivt for unge at skaffe hurtige, men ulovlige indtægter. Sammen med en koncentreret politiindsats skal den kæde brydes, og på den lange bane er der én og kun én vej: Børn skal gå i skole, unge skal uddannes og alle de voksne, der kan arbejde, skal have et arbejde.

Min påstand er, at vi ikke vil kunne skabe den fornødne tryghed hverken i Gellerup eller i Aarhus, hvis vi ikke lykkes bedre med den dagsorden. Det kræver tålmodighed, og vi ved, at det tager en generation eller to at bryde social arv.

Aarhus har hidtil været ambitiøs og fremsynet i arbejdet med at realisere den blandede by. Det er godt, og den vision vil understøtte, at vi i 2038 har en by i bedre social balance. I den ramme er de almene boliger en helt afgørende brik, og derfor skal vi turde fastholde, at der i hvert eneste skoledistrikt er en passende blanding af alle boligformer, og at der derfor bor mennesker med vidt forskellige baggrunde. Så vil vores børn gå i skoler, hvor de hver dag oplever forskellighed og mangfoldighed. Det arbejder vi på at genoprette i Gellerup, og det skal vi turde blive ved med at gøre i hele Aarhus.

Hvis vi i 2038 kan se tilbage på 20 års konsekvent planlægningsarbejde, hvor fysisk udvikling blev bragt i samspil med sociale indsatser i krydsfeltet mellem kommune, politi, civilsamfund og boligorganisationer, så er der grundlag for, at denne kroniks dystre indledning kan blive gjort helt eller delvist til skamme. Lad os bevare optimismen og minde om et citat af Mark Twain: ”Plan for the future because that's where you are going to spend the rest of your life”.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Analyse: Forstå nervekrigen hos Frederiksens ikke-støttepartier

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), får svært ved at undslå sig en skæbnesvanger forhandling, hvis hun vil være statsminister. Nervekrigen er allerede i gang hos ikke-støttepartierne, og parlamentarisk fremstår De Radikale pludselig som det mest vidtgående parti.
Annonce
Annonce
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg

Debat: På fri fod i naturen

Hans Lunde Jensen

Debat: Magten har det bedst på flere hænder

Anders Kühnau
Stærke dynamikker forsøger at gøre politik til en effektiv maskine. Men den trives bedst, hvis den drives af mennesker i flok.

Debat: Mobilen holder aldrig pause

Chr. Thomsen
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her