Meninger

Gellerup: 50 år gammel og først ved at blive voksen

Byer og bydele skal helst være mindst 100 år gamle før de har nået den modenhed og kompleksitet som gør dem interessante. Som by er Gellerup stadig kun nået lømmelalderen. Den blev født for stor og med en række andre skavanker. Derfor er bydelen vokset op i offentlighedens søgelys og er blevet bedømt, målt og diagnosticeret siden den var ganske ung.

Gellerup fejrer fødselsdagen som hovedrolleindehaver i det landspolitiske drama om ’ghettoer’. Bydelen har dog langtfra altid været set som en ’ghetto’. Gellerup har spillet forskellige roller igennem tiden, og bydelens offentlige image og de politikker der igennem tiden har været iværksat for at styre og udvikle området, har udviklet sig løbende med de skiftende grupper der har beboet det. Selvom ’ghetto’-begrebet er dominerende for tiden er Gellerup ved at vokse fra betegnelsen igen. Det interessante er at de skiftende idealer og forståelser efterhånden i sig selv, fordi de lægger sig ovenpå hinanden bidrager til at Gellerup bliver den mange-facetterede bydel den ikke var fra starten. Tænkt som den var som én stor og klar ide…der kunne bo mennesker i.

Oprindeligt blev Gellerupplanen i 1960erne tænkt som en hel ny by af fremsynede og entreprenante folk i og omkring Brabrand Boligforening. Et arbejderparadis hvor man på de åbne marker lige udenfor bygrænsen kunne undslippe de dårlige boligforhold i Aarhus. I starten gik det efter planen og Gellerup med de gode topmoderne boliger og et bredt serviceudbud til fritiden gik som varmt brød. Men mens der stadig blev bygget ændrede det sig. Boligerne var relativt dyre, sammenlignet med eksisterende boliger og de parcelhuse der på nabomarkerne også blev bygget tusindvis af på samme tid. Selvom parcelhuse var dyre i anskaffelse blev de pga. inflation og rentefradrag hurtigt prismæssigt konkurrencedygtige. Og da trangen til egen bolig og have aldrig helt har sluppet sit tag i mellemklasse-danskerne, og også var ’hot’ omkring 1970 faldt efterspørgslen efter lejligheder i den nye by. Fra midten af 1970erne steg arbejdsløsheden, oliepriserne og udgifterne for Brabrand Boligforening. Løsningen blev ligesom for de fleste andre almennyttige boligforeninger i Danmark der havde tilsvarende megaprojekter, en aftale med kommunen om anvisningsret for de borgere som kommunen havde pligt til at hjælpe med bolig. Da de ressource-fattige flyttede ind i stedet for de selvkørende kernefamilier ændredes det grundlæggende syn på Gellerup. Fra engang i midten af 1970erne var Gellerups offentlige image skiftet fra arbejderparadis til fejlslået megaprojekt og udsat boligområde.

Samtidig begyndte stadigt nye grupper af tilflyttere at lægge fundamentet til endnu en af de mange roller Gellerups store boligmasse har haft i Aarhus de sidste 50 år. Som ankomst-bydel eller trædesten til Aarhus.

Fra slutningen af 1970erne begyndte tyrkiske gæstearbejdere og deres familier at flytte ind. Næsten samtidig kom vietnamesiske bådflygtninge. Herefter – i 1980erne – palæstinensiske flygtninge fra borgerkrigen i Libanon. En anden vigtig gruppe der brugte Gellerup som ankomst-bydel var de studerende der kom til Aarhus og skulle finde bolig. På grund af projektets størrelse var det hurtigt at få en lejlighed i Gellerup, og de store 5 værelses egnede sig fortrinligt til studenterkollektiver.

Fra 1990erne fortsatte nye grupper af immigranter at flytte til Gellerup. I 1980 var 10-15% af beboerne oprindeligt fra ikke-vestlige lande. I 1990 var det 40 %. Fra 1990-93 steg tallet med 20% på bare tre år. På dette tidspunkt var Gellerups offentlige image skiftet til at være indvandrerkvarter. Derfra steg andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund støt til 86% i slutningen af 00erne. De seneste 10 år er den faldet til 79%. Men området huser stadig folk fra ikke mindre end 80 forskellige oprindelseslande. Det gør Gellerup til Aarhus mest kulturelt mangfoldige byområde.

Mange af de nye indvandrere stod udenfor arbejdsmarkedet, og da Gellerup var blevet 30, omkring 2000 fik bydelen sig endnu et navn: Danmarks fattigste bydel. Der havde allerede fra 1980erne været byfornyelsesindsatser der skulle rette op på Gellerups skavanker, men efter årtusindskiftet blev der sat turbo på. Det EU-finansierede URBAN-program arbejdede med at løfte hele Aarhus Vest med fokus på at give beboerne redskaber til at arbejde sig ud af fattigdom og sociale problemer. Selvom forskellige sociale indsatser gjorde en forskel for den enkelte beboer kunne det ikke ses i statistikken for Gellerup. Folk flyttede som regel videre når de havde fået flere ressourcer. Og der kom stadig nye til. Gellerups rolle som trædesten og springbræt gjorde at problemerne omkring fattigdom og udsathed forblev de samme når man så på boligområdet i sin helhed. Samtidig kom nye problemer til. Banderelateret kriminalitet, sager om afbrænding af børneinstitutioner og systematisk socialt bedrageri skabte utryghed og bidrog negativt til opfattelsen af området set både indefra og udefra. Gellerup blev nu opfattet og omtalt som ghetto, med det fokus på afkoblingen og forskelen til den omkringliggende by som følger med dette ord. Den oprindelige drøm om et nyt arbejderparadis på markerne udenfor Aarhus, uden alle de problemer der fandtes i byen, var blevet indfriet med modsat fortegn. Gellerup var en ø.

Brabrand Boligforening og Aarhus Kommunes ’Helhedsplan’ fra 2007 har de seneste godt 10 år af Gellerupparkens liv været ramme for arbejdet på radikalt at ændre på denne ø-tilstand. Og arbejdet har allerede ændret Gellerup ganske markant. Det ved beboerne og de der ofte kommer i området. Planen og den hektiske byggeaktivitet har gjort Gellerup til et af Danmarks største transformations- og byfornyelses-projekter. Der fjernes og tilføjes nye lag på mange både fysiske og sociale niveauer. Med nye veje ind i området, og de mange folk der i forbindelse med omdannelsen har sin gang i bydelen er Gellerups ’ø-status’ allerede under ændring. De store byggeprojekter og nedrivninger fylder i stigende grad også det offentlige billede af bydelen.

Et af målene med omdannelsen er at ændre befolkningssammensætningen, samt at tilbyde attraktive boliger og boligformer der kan holde på de beboere der bliver mere ressourcestærke og ellers ville flytte. Det interessante i forhold til ideen om Gellerup som trædesten til Aarhus (og Danmark) er at det nu er synligt i statistikkerne at de første store indvandrergrupper med rødder i Tyrkiet, Vietnam og Palæstina/Libanon bliver mindre. Disse grupper er stille og roligt flyttet videre og efterlader plads til andre. Nye boliger bliver bygget mellem og omkring boligblokkene. Private investerer i området. Både kommune, boligforening og investorer arbejder med at genintroducere Gellerup som attraktivt bosætningsområde for en bred del af befolkningen. En af strategierne er at introducere elementer som også findes i andre dele af byen. Bygader, byrum, bypark, arbejdspladser og ejerboliger til familier.

Gellerup er med andre ord og med årene ligeså stille ved at blive voksen som bydel. Den begynder at rumme den forskellighed og kompleksitet, med spor og byggede resultater af mange forskellige tider og idealer som ’rigtige’ voksne byer og bydele har. Ligeså langsomt vokser Gellerup fra sit medfødte handicap: Den meget store mængde ens lejligheder og gentagelsen af de samme typer af steder igen og igen. Det gjorde den god til at opsuge mange mennesker, men samtidig dårlig som varieret attraktivt bymiljø der gav forskellige muligheder til forskellige behov. I de kommende år er det netop Gellerups mange ansigter der vil være en del af attraktionen. Både arbejderparadis, fejlslået megaprojekt, udsat boligområde, indvandrerkvarter, trædesten, Danmarks mest mangfoldige område, bydel for fattige, springbræt, et af Danmarks største og mest dynamisk transformationsprojekter, attraktivt byområde….Gellerup er ved at blive voksen. Tillykke med de 50 år!

Følg
Jyllands-Posten
Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her