Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

»Det er en ret vild ting at lære musik igennem kroppen ved at lytte«

Marie Koldkjær Højlund og Ingeborg Højlund er ud af samme musikalske familie. I al dens forskellighed er der en ting, den altid kan mødes over: sangen.

Marie Koldkjær Højlund (t.v.) og Ingeborg Højlund har de seneste mange uger arbejdet med Aarhus Teaters nye forestilling, teaterkoncerten ”Lyden af de skuldre vi står på”. Foto: Jens Henrik Daugaard

Man kan mødes over en sang.

Sådan har det altid været i Højlund-familien, og sådan er det stadig.

Man kan nærmest se det på Marie Koldkjær Højlund og Ingeborg Højlund, som de sidder der på Café Hack ved Aarhus Teater for at tale om, hvad sang og musik kan gøre ved en. Lige om lidt skal de begge ind at arbejde videre med teaterkoncerten ”Lyden af de skuldre vi står på”, der har premiere den 24. august, og hvor den første arbejder med musikarrangement og produktion, den sidste er leder af Aarhus Teaters Kor.

Musikaliteten nærmest lyser ud af dem. Det har den gjort, siden de var børn.

»Vi har det med fra vores familie. Vi har altid været så forskellige, men vi har altid kunnet synge sammen. Det er helt fantastisk. Alt andet bliver sat til side, og så synger alle bare. Det er en meget kropslig oplevelse,« siger Ingeborg Højlund.

Hun er faktisk grandtante til Marie Koldkjær Højlund, selv om hun med sine 31 år er seks år yngre end hende.

»Min farfar var ud af en søskendeflok på 13. Det gør, at der er sindssygt mange grandkusiner og grandfætre. En af de yngste brødre var Ingeborgs far, Niels Højlund, mens min farfar var en af ældste,« fortæller Marie Koldkjær Højlund.

»Vi har en årlig familielejr ude på Djursland, hvor 60-70 børn, unge og voksne, som alle er vokset ud af den søskendeflok på 13, mødes. Der bliver også sunget.«

Sang Händel som 12-årig

Hendes grandtante nikker.

Aarhus Teater
Et liv med sang og musik
  • Den 37-årige Marie Koldkjær Højlund og den 31-årige Ingeborg Højlund er begge med i tilblivelsen af Aarhus Teaters nye teaterkoncert, ”Lyden af de skuldre vi står på”.
  • Marie Koldkjær Højlund arbejder med lydinstallationer og lydkunst, er uddannet audiodesigner ved Aarhus Universitet, har en bachelor i musikvidenskab og har en ph.d. i audiodesign.
  • Ingeborg Højlund har en bachelor i rytmisk sang samt en klassisk kordirigentuddannelse ved Det Jyske Musikkonservatorium.
  • Hun er leder af Aarhus Teaters nye kor, som snart holder audition. Sidste frist for at tilmelde sig er mandag den 21. august.

»Alle kommer med den stemme, de har. Det er den vildeste fysiske ting og ekstremt betydningsfuldt bare at give slip og synge.«

De har begge selv gjort det.

»Fra helt lille er jeg jo blevet taget med ind i en fællessang, hvor jeg blev taget alvorligt og var med på samme vilkår som alle andre. Jeg sang Händels ”Messias” første gang, da jeg var 12 år. Jeg lærte at synge ved at lytte. Så kunne man koble det til noderne bagefter.«

Ingeborg Højlund husker, at Mozarts ”Requiem” var hendes første projekt i samme alder, og at hun allerede da blev sat bag klaveret som akkompagnatør:

»Det er en ret vild ting at lære musik og lyd igennem kroppen ved at lytte.«

Begge under mange flere at prøve det.

»Vi er jo meget kontrollerede i vores samfund. Hvis man siger noget, skal man have belæg for det. Når man synger, er det bare det, man gør.

Forskning viser, at når du synger i kor, begynder din puls langsomt at synkronisere sig med alle dem, du synger med. Det er jo sindssygt smukt, at sådan nogle rytmer står over individet. Som Ingeborg siger, så handler det mere om bare at give sig hen til at få stemmen til at smelte ind i helheden end om at synge så godt som muligt med sin individuelle stemme,« siger Marie Koldkjær Højlund.

Giv slip i et fællesskab

Ingeborg Højlund stemmer i:

»Ja, og når man står der og synger, er det helt okay at synge med den stemme, man har. Det er en måde at give slip ind i et fællesskab.«

Men der er også dem, der føler sig fremmedgjorte ved at skulle synge fællessang og oplever, at de ikke synes, at de kan ramme tonen i kirken.

»Det er det, som denne forestilling tager fat i. Det er ikke kun i fællessangen, at vi kan deltage og blive taget ind i en lyd. Vi regner ikke med, at publikum kommer til at synge med, men vi kan tage det med ind i et elektronisk univers, hvor det kan blive en del af noget større. I teatersalen bliver man omfavnet af lyden, der er ret massiv.«

Marie Koldkjær Højlund har arbejdet sammen med musikeren Simon Kvamm om at bearbejde og gentænke de gamle sange i 2017-ånden. De har begge forklaret det med, at de pudser vinduet ind til sangene og de billeder, som de rummer.

»Simon har mange gange understreget, at det ikke er en trodsig måde at tage fat i dem på, men at det handler om at forstærke billederne sanseligt, ja, vise diamanterne frem på en ny måde,« siger hun.

»Det gamle bliver jo ved med at være der. Når man har hørt en sang til teaterkoncerten og så senere hører den på den gamle måde i kirken, får man et helt andet forhold til den. Den er blevet levende for en.«

De har begge fulgt teaterkoncerten i dens tilblivelse.

»Det er værdifuldt i sig selv at være i sådan et rum. Samtidig er der plads til, at man i sangene kan sidde og mindes. Der er både det store rum og det lidt mere personlige.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her