Kultur

Børnefilmfestival er helt i kulturskoven

»Vi holder festivalen i skoven, fordi det er et magisk og aktivt sted, og sådan er det også med kultur. Man føler sig forfrisket og fornyet, når man har oplevet et godt stykke kultur, og det gør man også, når man har gået en tur i skoven,« lyder Katharine Simpsons begrundelse af valget af Riis Skov som festivalplads. Foto: Benjamin Nørskov

Solen skinner på Riis Skov denne morgen, mens duggen ligger tungt på de nyudsprugne grønne blade, og som motionsløberne passerer os, hænger deres ånde i luften længe efter, de er løbet forbi.

»Vi har en masse spændende film og indslag på programmet til festivalen, men det handler i sidste ende om at skabe en festival, som børn og deres forældre kan nyde sammen,« siger Katharine Simpson, som vi går gennem skovens mudrede stiger, mens soundtracket af fuglefløjt og byens summende morgentrafik afspilles i baggrunden.

Det er lettere for børn at åbne op og fortælle om deres følelser, når de kan diskutere dem ud fra en film.
Katharina Simpson, , festivaldirektør

Den 12. til 13. maj vil fuglefløjt blive erstattet af livemusik og bogoplæsning, mens den tunge trafik vil blive overdøvet af eventyrlige lyde fra udendørsbiografer i to store telte, når festivalen Film i Skoven begynder i Riis Skov.

Katharine Simpson er direktør og skaberen af festivalen, som er en del af det officielle kulturhovedstads program. Hun har inviteret JP Aarhus på en morgengåtur i skoven, fordi hun vil fortælle om den forestående festival, der skal nytænke børnefilmfestivaler.

»Vi ser meget bredt på filmbegrebet, så ved hver film der er på programmet, følger der nogle aktiviteter med, som børnene kan kaste sig ud i. Vi har blandt andet en film fra Indien, der handler om nogle børn, der er store fans af bollywoodfilm, så når filmen er færdig, inviterer vi børnene på festivalen til bollywood-danseundervisning,« siger Katharine Simpson.

Kreativ børneunderholdning

Da vi rammer Tumlepladsen i Riis Skov bliver den åbenbaret som en græsgrøn oase badet i morgensolen i skovens indre. Det er her, festivalen skal holdes, fortæller Katharine Simpson. Der skal være to biograftelte, der viser internationale børnefilm, en scene til musik og oplæsning af bøger, hvor blandt andet Alberte Winding vil optræde med sin musik og læse højt af sine børnebøger. Der vil desuden være en masse foodtrucks, hvor man få noget lækkert at spise. Men festivalen hedder ”Film i Skoven”, og det er filmen, der har hovedfokus, forklarer Simpson.

»Når jeg har snakket med forældre efter filmfestivaler, har de fortalt mig, at de har haft nogle rigtig gode samtaler med deres børn. Det er lettere for børn at åbne og fortælle om deres følelser, når de kan diskutere dem ud fra en film. Filmprogrammet er derfor håndplukket, så alle film har et dybereliggende emne, som børnene kan forholde sig til,« siger hun.

Traditionen tro holder Folkebevægelsen mod EU's Aarhuskomité grundlovsmøde onsdag den 5. juni ved Ferdinandspladsen i Riis Skov.

Festival
Film i Skoven
  • Den 12. -13. maj på Tumlepladsen i Riis Skov.
  • En kulturfestival for børn i alderen 3-10 år.
  • En del af Europæisk Kulturhovedstad 2017.
  • Entré 75 kr.

Filmene på på festivalen tager fat på emner, som det at miste en forældre eller det at vokse op med en bror, som er ved at blive blind. Men ikke alle film har en seriøs tone, lover festivaldirektøren.

Katharine Simpson har tidligere arrangeret lignede børnefilmfestivaler i Skotland, hvor hun kommer fra. Hun flyttede til Aarhus for seks år siden, da hendes kæreste fik arbejde hos Lego.

»Jeg har arbejdet på festivalen i fem år. Danmark har en god tradition med filmfestivaler, og så har man en meget mere kreativ tilgang til børneunderholdning i Danmark end andre steder. Det var dermed en perfekt at lave festivalen her,« siger Simpson.

Et kærlighedsbarn

Festivalen er et kærlighedsbarn for Katherina Simpson, og alt er planlagt ned til mindste detalje, da hun udpeger, hvor hver enkelt ting skal placeres på den grønne plads.

»Vi holder festivalen i skoven, fordi det er et magisk og aktivt sted, og sådan er det også med kultur. Man føler sig forfrisket og fornyet, når man har oplevet et godt stykke kultur, og det gør man også, når man har gået en tur i skoven,« siger Simpson om valget af placeringen.

»Det ville selvfølgelig være meget lettere at holde festivalen i en normal biograf, men det her giver os meget mere plads. Unge børn har forskellige behov igennem dagen. Nogle gange har de lyst til at løbe rundt over det hele, andre gange vil de bare sidde stille. Det giver os også plads til workshops med børnene, vores koncerter og litteratur oplæsninger,« siger hun.

Katharina Simpson håber, at næsten 6.000 mennesker vil kigge forbi festivalen.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Følg
Jyllands-Posten
Seneste nyt
Annonce
Anmeldelse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her