*

Kultur

Vidunderbørn kæmper i finale

Aarhus International Piano Competition kulminerer i en finalekamp mellem syv pianister i weekenden.

Asiatiske vidunderbørn og andre unge talenter fra hele kloden mødes til en sidste omgang på tangenterne i en klaverfinale i musikhuset på lørdag. Det er Aarhus International Piano Competition, der har kørt siden den 10. marts, som i weekenden når sin musikalske konklusion, hvor syv pianister skal kæmpe om dommernes gunst i kampen for at blive nummer ét og få en præmie på 80.000 kr.

Den internationale klaverkonkurrence i Aarhus slog første gang tonen an i 2011. Siden da har talentkonkurrencen været en tilbagevendende begivenhed hvert andet år.

Det er Danmarks eneste internationale klaverkonkurrence, og dette års deltagere kommer fra lande som Kina, Rusland og Japan.

Fælles for dem alle er, at de er genier på de sorte og hvide tangenter og studerer på de bedste konservatorier i verden.

Konkurrencen er delt op i to aldersgrupper. I den yngste kategori er deltagerne mellem 10 og 16 år, mens de ældste er mellem 16 og 22 år.

Uden noder

Juryen består af syv internationale dommere, der tæller nogle af verdens bedste pianister.

De vil bedømme deltagerne ud fra deres kreativitet, musikalske evner og deres nærvær på scenen. Og talenterne vil blive grundigt mål og vejet af dommerpanelet, når de sætter sig til rette foran klaveret. Det vil nemlig være uden nodeark eller anden form for hjælp, når finalen går i gang, og med værker, der varer mere end 20 minutter kommer de unge deltagere på hårdt arbejde.

Der er dermed langt op til en intens oplevelse for publikum i musikhuset på lørdag kl. 19.30.

Udgåede deltagere giver koncert på Dokk1 lørdag kl. 13.00.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ulækre skoletoiletter – har forældrene ikke et ansvar?

Sidsel Vejby, cand. ling. merc. (mor til børn i hhv. 1. og 4. klasse) Rønbjergvej 15, Risskov
På mine børns skole er toiletterne lige så uhumske som før renoveringen.

Debat: Dansk landbrug er ikke rosenrødt

Holger Øster Mortensen, ”Liselyst”, Præstholm Mk., Odder

Debat: Selvfølgelig skal elever i folkeskolen til julegudstjeneste

Sebastian Joubert | S. Kaimson, Byrådskandidat for De Konservative, Vester Allé 21- 2., Aarhus C
Hvis ikke vi bliver mindet om, hvorfor vi holder jul, bliver det hele bare en gaveregn – uden at der er en mening med det.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her