Kultur

Højdepunkter i 2017

I løbet af kulturhovedstadsåret finder mere end 400 arrangementer sted. Store som små og for folk i alle aldre. Her er nogle af de anbefalede højdepunkter fra Aarhus 2017.

Marit Benthe Norheim –”Life-Boats”: Tag med på en sejltur og få en fortælling om tre faser i kvindelivet. ”Life-Boats” er tre skulpturer, der hver har sin egen fortælling og bærer temaerne længsel, liv og minder. Bådene begyndte deres rejse rundt om i Europa fra juni 2016.

Bier Trilogien: Tre af Susanne Biers film føres fra lærred til scenen, når ”Brødre” laves til en opera, ”Efter Brylluppet” bliver til en musical, og ”Elsker dig for evigt” opføres som danseforestilling. Alle tre forestillinger finder sted i musikhuset. ”Brødre” fra den 16. til 22. august. ”Efter Brylluppet” den 23.-30. september og ”Elsker dig for evigt” den 8. -11. november. Alle tre spilles i 2017.

Sonicark: Lydværket ”Sonicark” bliver skabt af menneskerne i og omkring Aarhus, da der optages lyd på forskellige steder, som til sidst bliver samlet og bearbejdet til en stor lydkomposition. Optagelserne finder sted ved forskellige events rundt om i Aarhus fra den 12. oktober 2016 til 21. august 2017.

Aarhus fortæller: Tag med på en tidsrejse gennem den aarhusianske historie fra Vikingetiden til nutiden. Få et indblik i de særlige træk, der har gjort Aarhus til den by, som vi kender i dag. Oplev fortællingen i Den Gamle By fra den 12. april 2017.

”Tree of Codes”: I et spændende og betagende møde mellem dans, musik og lys vækkes Jonathan Safran Foers værk ”Tree of Codes” til live i en hypotetisk forestilling i musikhuset den 27.-29. april 2017.

International children’s literature festival Aarhus 39: Stift bekendtskab med 39 europæiske forfattere, som endnu ikke er fyldt 40 til denne børnelitteraturfestival. Alle forfatterne er blevet inviteret til at skrive nye værker ud fra temaet ”rejse”. Festivalen foregår på Dokk1 den 25.-29. oktober i 2017.

Anohni-In Concert: Den britiske kunstner Anohni giver en særkoncert, hvor hun synger sange fra sit nye album og optræder sammen med Aarhus Symfoniorkester. Koncerten finder sted den 18. november 2017 i musikhuset.

Læs mere om alle kulturhovedstadsarrangementerne på www.aarhus2017.dk

Følg
Jyllands-Posten
Seneste nyt
Annonce
Anmeldelse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her