Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

Byens historiske gavlmalerier

Gavlmalerier er gadekunst i stor skala, og i over 40 år har de enorme kunstværker været en fast del af bybilledet i Aarhus. Vi dykker ned i historien bag et udsnit af byens mange gavlmalerier.

Krigsunivers af blyantstreger

Solmærket repræsenterer et brud på den venstreorienterede æstetik (...) Der er ikke noget med knytnæver og røde faner. Og det var faktisk meget bevidst fra min side, at det skulle være et udtryk, som en pæn dame ville gå med på en pæn trenchcoat.
Anne Lund, kvinden bag solmærket, i et interview med Information, 2007

I Grønnegade 6 har den verdensberømte og anonyme graffitikunstner Blu fra Italien skabt et stort vægmaleri på gavlen over for den historiske og idylliske gade Møllestien. Blu lavede kunstværket på blot tre dage tilbage i august 2008. Temaerne i Blus malerier spænder ofte over forurening, kapitalisme eller krig. Her illustreres en stor hånd, der med en gul blyant tegner en krigssituation med soldater og kampvogne. En fin detalje er blyantens viskelæder, som er integreret med ejendommens skorsten.

Verdensberømt symbol

Solmærket blev designet i 1975 på et klubværelse ved Klostertorv af den dengang 21-årige Anne Lund. Siden 1983 har gavlmaleriet ”Atomkraft? Nej Tak” tilsmilet aarhusianerne i krydset mellem Vestergade og Emil Vetts Passage, hvor det er malet op med friske farver. Symbolet er populært i hele verden, hvor det er trykt i 35 mio. eksemplarer og oversat til mere end 45 sprog. Designet er det mest kendte symbol verden over på modstanden mod atomkraft som energiform.

Farveløs latinerkvinde

I latinerkvarteret ved Graven har den brasilianske gadekunstner Herbert Baglione fra Sao Paulo malet en nøgen kvinde, der vender på hovedet. Baglione laver værker på alt fra tagtoppe til fortove, og han foretrækker at arbejde i sorte og hvide toner. Men i dette værk stråler der ud fra kvindens skød et farverigt mønster. Mange gavlmalerier får med tiden selskab af graffiti. Det har Bagliones værk også fået i latinerkvarteret, hvor graffitimalere har tagget deres kunstnernavne.

Et velkendt mågekys

På en gavl i Fiskergade troner det karakteristiske vægmaleri af en ung kvinde, der kysser en havmåge med brandgule øjne. ”Mågekysset” er malet i 1985 af grafiker, maler og billedhugger Hans Vilandt Oldau Krull. Den portrætterede kvinde er den aarhusianske sangerinde Kate Svanholm, der under et besøg i Krulls værksted lavede trutmund til en udstoppet måge. Krull står også bag skulptursøjlen foran Royal Casino samt udsmykningen af facaden til kælderbaren Under Masken, som Krull i øvrigt selv ejer.

Gydens monster

I Posthussmøgen bag facaden til Fredens Torv 8 finder man vægmaleriet ”Vulva” af den danske gadekunstner Faust, der har produceret flere kunstværker rundt i Aarhus’ gader. Vægmaleriet Vulva er et farverigt fantasimonster på rød baggrund. Kunstanmeldere har sammenlignet motivet med en spidstandet vagina, men det kan fortolkes frit af beskueren. I 2008 deltog Faust i Aarhus Festuges initiativ ”Icons for Now”, hvor festugen satte fokus på byens gavlmalerier.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Mit navn er Hassan PREISLER
Han har brugt det meste af sin energi på at vise, at han er mere Preisler, end han er Hassan. Men dette er ikke en historie om etnicitet, men om identitet.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Man behandler da en ældre dame ordentligt, gør man ikke?

Michael Dohn Sørensen
De uheldige episoder var en kærkommen lejlighed. Der var jo igangsat en redningsplan, men den efterlader nu indtrykket af blot at være spil for galleriet.

Debat: Politikerne er for uambitiøse

Bent Bjørn Møller Hansen
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her