Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

Queen Machine har noget nyt i ærmet

Der er genhør med fortiden i Friheden lørdag aften, når to tribute-bands giver alt det bedste fra ABBA og Queen, akkompagneret af et engelsk symfoniorkester.

Queen Machine med Bjarke Baisner som sanger havde sin debut i ”kemisk kantine” på Aarhus Universitet i maj 2009. Siden er det bare gået fremad. Arkivfoto: Jan Dagø

Bjarke Baisner er allerede i fuld gang med at varme stemmen op. Lørdag aften skal han sammen med operasangerinden Louise Fribo synge duetten ”Barcelona”, når han sammen med sit band, Queen Machine, og The National Symphony Orchestra of London giver koncert i Friheden med velkendte numre af det britiske rockband Queen, der havde den legendariske sanger Freddie Mercury i spidsen.

Forinden vil et andet såkaldt tribute-band, The Show – a Tribute to ABBA, have været på scenen, også akkompagneret af det engelske symfoniorkester.

»Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse,« siger den 31-årige Bjarke Baisner, der er forsanger i Queen Machine i sin fritid, og som nyuddannet læge netop er begyndt på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

»Vi har talt om det, siden vi stiftede bandet. Vi skrev alle sammen ned, hvad vi allermest kunne tænke os, og et stort ønske hos os alle var at blive bakket op af et symfoniorkester.«

Det er første gang, at orkesteret bliver akkompagneret så kraftfuldt som med et helt symfoniorkester. Alvoren bag det gik for alvor op for bandets medlemmer, da symfoniorkestrets dirigent fløj ind fra London for at overvære nogle af bandets koncerter og derefter tog hjem for at skrive sit partitur efter den måde, som Queen Machine spiller Queen-numrene på.

En drøm om ”Barcelona”

Forsangeren har desuden haft en drøm om at synge ”Barcelona” sammen med en operasanger, ligesom Freddie Mercury gjorde det med den spanske stjernesopran Montserrat Caballé.

»Nu får jeg så lov til at synge med Louise Fribo. For vi tænkte, at når vi nu gik ind i dette store samarbejde, skulle vi også have ”Barcelona” med. Den er svær, og jeg øver mig, men jeg er simpelthen så klar til det.«

Når orkesteret tager fat på et nyt år, tager det altid nogle nye numre med. I år er det bl.a. ”These Are The Days Of Our Lives” og ”Love Of My Life”.

Queen Machine havde sin debut i ”kemisk kantine” på Aarhus Universitet i maj 2009. Siden er det bare gået fremad for det Aarhus-baserede band, som ud over Bjarke Baisner (Freddie Mercury) består af Jens Lunde (John Deacon), Paolo Torquati (Roger Taylor), Peter Jeppesen (Brian May) og Henrik Østergaard (Spike Edney).

Aftenen slutter af med en helt ny version af ”We Are The Champions”, som spilles sammen med ABBA-bandet og symfoniorkesteret.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Forslag til et højhus på Hængslet igen

Søren Møller
Hvorfor lytter ingen til det gennemarbejdede forslag til en smuk måde at bebygge Hængslet, som Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet?

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie

Tidligere politichef: Den sag glemmer jeg aldrig

Tidligere chefkriminalinspektør Allan Lund stod i 2003 i spidsen for efterforskningen af den dengang meget omtalte voldtægtssag fra Botanisk Have i Aarhus. Han tænker stadig på den uopklarede sag, selv om han nu er gået på pension.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her