*

Kultur

Aros har modtaget stor kunstdonation

18 hovedværker til en værdi af et tocifret millionbeløb er blevet doneret til museet.

ARoS har netop modtaget en kunstdonation af de helt store. Arkivfoto: FINN FRANDSEN

Kunstmuseet Aros har modtaget 18 hovedværker til en værdi af et tocifret millionbeløb i donation.

Blandt værkerne er hovedværker fra klassiske danske modernister som Karl Isaksen, Ejler Bille og Carl Henning Pedersen, ligesom der er en skulptur af Asger Jorn.

»Donationen af værkerne er meget vigtig for Aros, fordi den gør det muligt at udbygge vores samling. Der er tale om kunstværker af en helt særlig klasse,« siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten i en skriftlig kommentar.

Den store donation er blevet givet af The Merla Art Foundation/Dennis og Jytte Dresing Collection.

Dennis Dresing døde i 2004, mens Jytte Dresing døde 85 år gammel i 2013. Inden hendes død var de værker, som, hun mente, ville pryde museet, blevet udvalgt. Nu er værkerne så blevet fuldt overdraget til Aros.

Jytte Dresing var forholdsvis ukendt for den danske offentlighed, men har doneret kunstværker til flere danske museer, herunder Arken og Louisiana.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her