Kultur

Psykisk vold bekæmpes i grupper

Hjælp: Det hovedsageligt frivilligt drevne Exitcirklen hjælper kvinder, som har været udsat for psykisk vold. Nu også med tilbud om gruppesamtaler i Aarhus.

Camilla Dremark, der er uddannet sexolog og nu læser religionsvidenskab og filosofi, er daglig leder af Exitcirklen i Aarhus. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Der er ingen steder at gå hen, hvis man har været udsat for psykisk vold.

Det mener cand.mag. i religionssociologi og filosofi Sherin Khankan.

Bliver man af sin partner udsat for systematisk hån, ydmygelse og trusler, er der ingen hjælp at hente hverken ved lægen, skilsmisseadvokaten eller politiet.

Det er volden simpelthen for abstrakt til, forklarer hun.

»Du kan ikke få en henvisning til en psykolog, medmindre du som følge af den psykiske vold er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, som f.eks. angst eller depression. Og du kan ikke melde din partner til politiet for at have kaldt dig en klam møgkælling i syv år. Så hvad skal man gøre,« spørger Sherin Khankan, der i fjor selv skabte svaret med frivilligt drevne gruppesamtaler i Exitcirklen.

Deltagerne er primært kvinder, der har været udsat for eller endnu lever i psykisk voldelige forhold. I samarbejde med bl.a. psykologer og sexologer fortæller de deres historie uredigeret og får redskaber til at sige fra. Sherin Khankan håber med gruppesamtalerne at gribe deltagerne, inden det når så vidt, at de f.eks. må søge mod krisecentre.

Siden april har Exitcirklen også haft samtalegrupper i Aarhus.

Kommunalt samarbejde

Camilla Dremark, der er uddannet sexolog og nu læser religionsvidenskab og filosofi, er daglig leder af Exitcirklen i Aarhus. Siden marts har hun stået for to forløb, hvor ca. 10 kvinder har deltaget. Til februar sætter hun et tredje forløb i gang, og hun tror, at der er flere kvinder i Aarhus, der kunne være interesseret i hjælpen.

»Han var en tikkende bombe. Jeg vidste aldrig, hvornår han ville overfuse mig«

I 2014 lavede YouGov for Søndagsavisen en undersøgelse, der viste, at hver fjerde kvinde enten lever i – eller har været i – et psykisk voldeligt parforhold. Det betyder, at en halv million danske kvinder har været udsat for psykisk vold, forklarer Sherin Khankan, der selv dagligt får opkald fra kvinder, der gerne vil have hjælp.

»Folk skal bare vide, at vi også eksisterer i Aarhus,« siger Camilla Dremark.

Socialrådmand Thomas Medom (SF) byder initiativet velkommen og mener i øvrigt, at der god mulighed for at etablere et samarbejde med kommunen:

»Jeg tror, at der i høj grad er basis for, at sådan et initiativ kan forankres i Aarhus. Exitcirklen kan nå ud til nogle mennesker, som det er meget svært for kommunen at nå.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.

Debat: Præcisering om letbanen til Harlev

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
Letbanen skal naturligvis ikke ødelægge midtbyen i Aarhus, når banegården er flyttet til Firkløveret, så ligger skinnerne klar fra Aarhus H ud til Brabrand. Herfra skal de blot videreføres til Harlev.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her